Hykleri i verdensklasse

Tobias Tapio Miller Pörsti, filosofistuderende på Aarhus Universitet, Otto Brandenburgs Gade 20, 2.1, Aarhus C

Danskerne er verdensmestre i hykleri. Der er intet som at høre akademikere og pseudo-intellektuelle nedgøre arbejderne i samfundet. Det er de nemlig for gode til. For gode til at arbejde i Netto. I Rema 1000. For gode til at arbejde på McDonald’s eller Burger King. De er simpelthen for kloge og for fine til et job i servicebranchen ligeledes. Men om de har nogle kvaler i at benytte sig af de her servicer? Nej, det tror jeg ikke.

Der er tonsvis af eksempler på dette i vores samfund. De utallige gange, jeg har hørt nogen snakke dårligt om en lastbilchauffør som havende ingen ambition eller vaerende dårligere. Men ved I hvad? Den selvsamme person, som nedgør chaufføren, er selvsamme person, som tager i Super-Brugsen for at købe ind. Eller Rema eller Netto.

Hvordan er alle de dagligvarer mon havnet i den butik? Ja, det kan vi alle takke lastbilchaufføren for. Det gør vi dog ikke, for det er hans job. Et fuldkommen nødvendigt job i vores samfund og et hårdt og nedslidende job. Et utaknemmeligt job. Har vi alle glemt, hvordan man behandler andre mennesker med normal pli og taknemmelighed?

Det samme gaelder for folk, som snakker dårligt om vores medmennesker i servicebranchen. Man sidder og joker med sine venner: ”Jeg kunne aldrig finde på at arbejde på McDonald’s, det er for tabere.” Hvem henvender man sig så til kl. 3 om natten, når man har drukket og mangler noget mad? McDonald’s. Hvis I spørger mig, så bør vi udvise mere respekt over for den almene dansker.

Jeg vil da gerne indrømme, at jeg selv er skyldig i mange af disse anklager. Og jeg skal da også nok starte ud med at undskylde for det. Undskyld.

Jeg benytter mig ofte af mange forskellige servicer rundt omkring i landet, men de, som får tingene til at glide igennem, bliver ofte glemt i den travle hverdag. Jeg vil gerne sige tusind tak til alle de hårdtarbejdende danskere rundt omkring i landet.

Til jer, som står og serverer mad midt om natten, så mig og mine venner kan spise. Til jer, som kører dagligvarer rundt til butikkerne, så jeg kan handle ind kl. 7 om morgen, fordi jeg mangler rugbrød til morgenmad. Til alle jer, som dag og nat bevogter gaderne.

Til alle, som suser rundt i sygehusene og på hospitalerne med hast, men også med ro til de pårørende. Jeg ser jer alle. Og jeg er ufatteligt glad for jer alle.

Det danske samfund kunne ikke undvaere én enkelt af jer. I får sjaeldent en hyldest, men det får I af mig. Jeg håber, andre vil følge trop i at omtale andre ordentligt, selv om deres position er ”mindre fin” end jeres.

Det er muligt, at danskerne aldrig vinder VM i fodbold. Men som udlagt her så ville vi nemt få både guld, sølv og bronze i VM i hykleri. Lad os forsøge at aendre dette.