Skoleelever går tilbage i laesning og matematik
Folkeskolen er endnu ikke i mål med at gøre eleverne bedre til laesning og matematik. Det går derimod den forkerte vej, viser nye tal fra de nationale test.
Faerre elever i den danske folkeskole laeser og regner godt – målt på resultaterne i de nyeste nationale test for skoleåret 2018/19.
Dermed er folkeskolen kommet laengere vaek fra at indfri målene med folkeskolereformen, som blev indført for, at isaer de svageste elever skulle blive bedre. Målsaetningen er, at 80 pct. af eleverne skal vaere i kategorien ”gode” til laesning og matematik.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kalder udviklingen for »staerkt bekymrende«.
»Det er jo slet ikke meningen, at det skal gå i denne retning. Basale kompetencer er fuldstaendig fundamentale for ens laering og fremadrettet for et ungt menneskes trivsel og de muligheder, som man får i tilvaerelsen,« siger hun.
Ministeren mener, at det er for tidligt at konkludere, hvad løsningen skal vaere, men peger på, at der er for megen »overstyring« af folkeskolen.
Siden folkeskolereformens indførelse i 2014 har der i kategorien dansk laesning vaeret en nedadgående tendens.
Resultaterne af de nationale test for 2018/19 viser, at 70 pct. af eleverne er ”gode” til at laese. Sidste skoleår var det 72 pct. I 2014/15 var andelen på 74 pct.
Også andelen af ”gode” elever i matematik falder efter flere års fremgang. I 2018/19 opnåede 77 pct. af eleverne ”gode” resultater i matematik mod 78 pct. året før. I skoleåret 2014/15 var andelen på 74 pct.
Viser ikke det fulde billede Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College mener, at man skal tage resultaterne alvorligt, men at de ikke viser alt, hvad eleverne kan:
»I forhold til målsaetningen i folkeskolereformen peger disse tal på, at det går den forkerte vej med elevernes faglige niveau. Men det er også vigtigt at understrege, at de ikke viser det fulde billede af, om skolerne og folkeskolereformen er en succes eller en fiasko.«
Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, køber ikke praemissen om, at det går i den forkerte retning. Han mener, at flere af resultaterne er tilstraekkelig taet på målsaetningen.
»Vi er så taet på målet, som vi kan vaere. Med alle de forventninger, der er, synes jeg faktisk, at det er meget fornuftigt,« siger han.