»Det er altid foruroligende, når vores elever bliver ringere i test«
I dansk laesning – men nu også i matematik – bliver der ifølge de seneste resultater for skoleåret 2018/19 faerre elever i kategorien ”gode” i de nationale test. Det modsatte var ellers meningen med folkeskolereformen. Både en minister, en forsker og en laerer er bekymret – selv om testene ikke siger alt om, hvad eleverne kan.
også om, at man ikke kan saette så mange forandringer i gang på én gang.«
Andreas Rasch-Christensen understreger, at de nationale test kun viser en del af, hvad eleverne kan i laesning og matematik. Ikke det fulde billede. Skolen består også af andre fag. Samtidig har skolen også til formål f.eks. at danne eleverne til at fungere i et demokratisk samfund og i sociale faellesskaber. Den slags er ifølge ham svaere at teste.
Han mener, at politikerne nu bliver nødt til at give skolerne mere ro og saette god undervisning i centrum frem for at laegge en masse overordnede forandringer ned over dem. Dermed kan det ifølge ham blive nødvendigt at give skolerne bedre muligheder for at indføre elementerne i folkeskolereformen mere gradvist:
»Det skal i højere grad vaere op til ledelsen på den enkelte skole, hvilke elementer i reformen som skal indføres hvornår.«
Brugen af de nationale test er omdiskuteret. Nogle forskere mener, at de måler for upraecist, og har opfordret til helst at stoppe brugen af dem. Andre forskere mener, at de er gode nok. Nogle forskere mener endda, at de fremmer elevernes udvikling.
Andreas Rasch-Christensen understreger, at han er tilhaenger af at anvende test i folkeskolen også i de små klasser. Men han mener, at resultaterne skal bruges med omhu.
»Det er ikke ordentlige vilkår«
Katja Gottlieb arbejder som konsulent i Dansklaererforeningen og er naestformand i foreningens folkeskolesektion. Hun har tidligere vaeret folkeskolelaerer i 17 år og har bl.a. undervist i dansk og er enig med Andreas Rasch-Christensen i, at de nationale test ikke giver det fulde billede af, hvad eleverne kan.
Katja Gottlieb mener, at laererne efter skolereformen har haft ringere vilkår for at kunne dygtiggøre eleverne i dansk. Hun er selv stoppet med at undervise, tre år efter at reformen blev indført:
»Det er ikke ordentlige vilkår, som laereren skal udfolde eleverne under. Det, de bliver bedt om, er rigtig svaert at stå mål med i forhold til de rammer, som de har derude.«
Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, fremhaever de positive resultater fra de nationale test. Selv om resultaterne viser, at der er en nedgang i matematik og laesning saerligt i 3., 4. og 6. klasse, mener han, at der bør vaere mere fokus på det, der rent faktisk fungerer i folkeskolen:
»Jeg bliver ked af det, når man bliver så firkantet og siger, at 79 pct. antal gode elever i matematik ikke er bestået. Så bliver det simpelthen rigidt. Det er så taet på, at det er flabet ikke at sige, at man er bestået,« siger han.
Nu skal vi sammen med laererne og foraeldrene finde ind til kerneopgaven igen. Det er selvfølgelig, at børnene skal laere at laese og regne, mens de går i skole. Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister