Britta Nielsens kollega følte, at der blev gjort grin med hendes arbejde

Ottende retsdag i sagen mod Britta Nielsen skulle vise, om det virkelig var så nemt at svindle med satspuljemidler, som den tiltalte har påstået. Britta Nielsens tidligere kollegaer var i vidneskranken.

Ville hun møde op, eller ville det blive endnu en kort dag i retten? Det var det helt store spørgsmål mandag morgen, da sagen mod den svindelanklagede Britta Nielsen stod over for sin ottende dag.

Fredag måtte både forsvarere, anklagere og tilhørere pakke sammen efter under en halv time, fordi Britta Nielsen havde meldt sig syg og ikke ville give samtykke til, at anklagemyndigheden brugte tiden på at fremlaegge dokumentation.

Men da klokken slog ni, trådte Britta Nielsen til fleres store lettelse ind i retssalen flankeret af to betjente. Den gråhårede kvinde var klaedt i en sort- og hvidternet skjorte samt sorte bukser. På hofterne hang et sort baelte, på skuldrene en matchende blazer. De sorte briller kom på, da den 65-årige kvinde indtog pladsen ved siden af sin forsvarer, Nima Nabipour, og hun brugte efter alt at dømme de naeste mange timer på at følge grundigt med i dagens begivenheder, mens hun jaevnligt konfererede med sin advokat.

Fem af Britta Nielsens tidligere kollegaer i Socialstyrelsen blev denne dag konfronteret med kvinden, der i flere tilfaelde havde oplaert dem i jobbet. Ét af vidnerne indledte da også med at understrege, at hun fandt situationen »ikke saerligt behagelig«.

Nye kontrolinstanser

Britta Nielsen er tiltalt for gennem sit arbejde i Socialstyrelsen at have svindlet styrelsen for omkring 117 mio. kr. gennem 25 år.

Dagens andet vidne arbejdede i Socialstyrelsen fra 2014 til tidligere i år. Han fortalte, at han var blevet kaldt på arbejde på en søndag, da det stod klart, at der var rod i udbetalingerne. Den fuldmaegtige havde således gennemgået alle sager om udbetaling, som Britta Nielsen havde vaeret involveret i.

Han berettede, at de fiktive projekter, som Britta Nielsen fik tilskud til, aendrede karakter efter 2013/14. På samme tid blev der indført tre kontrolinstanser, som gjorde det mere »risikofyldt« at fifle med projekterne. For det første skulle ledelsen nu godkende tilskuddene. Derudover blev der i 2014 – som følge af budgetloven – indført en udgiftsopfølgning. Og endelig skete der en digitalisering af sagerne.

Men, fortalte en af Britta Nielsens mangeårige kollegaer, chefgodkendelsen kunne omgås af superbrugere, herunder Britta Nielsen og flere andre. Det kraevede blot, at man fjernede et flueben. Anklager Kia Reumert ville vide, om man talte om, at det var let at misbruge systemet. Det kunne vidnet ikke genkende.

»Vi havde et stort ansvar og en stor tillid fra cheferne,« sagde hun. Dertil kom, at udbetalingerne skulle igennem en kontrol i både bogholderiet og økonomiafdelingen, forklarede hun.

Hørte joke én gang

Britta Nielsen har tidligere fortalt, at der jaevnligt blev lavet sjov med, hvor let det var at snyde:

»Det var en stående joke, at man kunne saette sit eget kontonummer ind og tage til Bahamas. Det var så let, at også studentermedhjaelperne kunne gøre det samme.«

To af vidnerne havde stået for at kontrollere, om kontonumrene på udbetalingsblanketterne, udfyldt af modtagere af satspuljemidler, stemte overens med de informationer, som bl.a. Britta Nielsen havde indtastet. De fortalte begge, at deres arbejde først og fremmest bestod i at tjekke tallene – ikke at undersøge, om tilskudsmodtageren eksisterede.

En af dem bekraeftede i retten, at hun havde hørt kollegaerne lave sjov med den lemfaeldige kontrol en enkelt gang og bedt dem om at stoppe:

»Jeg følte, at der blev gjort grin med mit arbejde. Måske sagde de det for at drille, men jeg har gjort, som jeg fik besked på, mere kunne jeg ikke gøre,« sagde vidnet, som forsvareren gik på klingen.

Han ville vide, om hun nogensinde havde sat spørgsmålstegn ved nogle af de kontonumre, som hun skulle kontrollere.

»Hvorfor skulle jeg studse over et kontonummer,« spurgte hun, der mente, at hun havde opfyldt sin opgave med at sikre, at pengene gik til de rigtige tilskudsmodtagere.

»Hvordan kan pengene så vaere havnet på min klients konto,« ville Nima Nabipour vide.

Vidnet anførte, at hun ikke ville opdage det, hvis nogen pillede ved kontonummeret, efter at hun havde kontrolleret det.

»Hvis man kan det, hvori betod så den reelle kontrol,« spurgte forsvareren.

»Det handler jo om tillid, og den er blevet brudt,« lød svaret.

Britta Nielsen er tiltalt for dokumentfalsk, embedsmisbrug og groft bedrageri.

Sagen fortsaetter fredag.