Defekt model
At blive arbejdsløs er ingen ønskesituation, men i Danmark eksisterer den så højt besungne ”flexicurity”, der sikrer den ledige mod at få fjernet sit eksistensgrundlag.
I hvert fald er det budskabet, når danske arbejdsgivere, ministre og andre i internationale fora velsigner den skandinaviske velfaerdsmodel og den danske arbejdsmarkedsmodel.
Som oftest udelades nuancerne, herunder at den højeste dagpengesats for en fuldtidsforsikret er 18.866 kr. før skat. Langt de fleste lønmodtagere tjener heldigvis vaesentligt mere, og derfor er det så som så med sikkerhedsnettet i tilfaelde af laengerevarende arbejdsløshed. F.eks. vil en sygeplejerske ifølge Danmarks Statistik opleve en halvering af sit indtaegtsgrundlag i tilfaelde af at blive ledig.
Denne diskrepans er baggrunden for, at den uafhaengige fagforening Ase i samarbejde med Købstaedernes Forsikring nu tilbyder en lønforsikring, der sikrer op til 80 pct. af den løn, som man har, når man bliver arbejdsløs. Med i forsikringen er et individuelt jobafklaringsforløb.
En sygeplejerske vil f.eks. kunne få 11.000 kr. mere end dagpengesatsen om måneden til en praemie, der i det store hele svarer til kontingentet til en a-kasse. Der er tale om en egentlig lønforsikring og ikke en tillaegsforsikring, som forudsaetter medlemskab af en a-kasse og dermed adgang til dagpengesystemet.
Ase laegger ikke skjul på, at målgruppen er den kvarte million lønmodtagere, der statistisk er i mindst risiko for at blive arbejdsløse. Eftersom dagpengesystemet er solidarisk med ens dagpengesats til alle fuldtidsforsikrede, er det netop denne gruppe af lønmodtagere, der relativt set bidrager mest til den statslige arbejdsløshedsforsikring.
Derfor advarer bl.a. beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard mod de potentielle konsekvenser for flexicurity-modellen, hvis mange vaelger at tegne Ases lønforsikring og derfor opsiger a-kassemedlemskabet. Han anerkender, at der over årene er sket en udhuling af dagpengesystemet, men i skrivende stund ses der ikke at vaere vilje til at aendre det i retning af at sikre en dagpengesats, der er differentieret i forhold til lønnen i perioden op til, at man bliver ledig.
Med i billedet hører, at de lønmodtagere, der vaelger at tegne lønforsikring hos Ase, i tilfaelde af arbejdsløshed slipper for at skulle omklamres af de staerkt kritiserede offentlige jobcentre, der beviselig er elendige til at få ledige i arbejde. Faktisk kan Ases forsikringssystem her medvirke til at bane vejen for privat jobformidling, der kun vil kunne eksistere, hvis det lykkes at få flest muligt i arbejde.
Jobcentrene har flere end 9.000 fuldtidsansatte, og antallet har over en årraekke vaeret kraftigt stigende, selv om arbejdsløsheden har vaeret markant faldende, hvilket efterlader indtrykket af, at jobcentrene primaert er beskaeftigelsesterapi for de ansatte. Ikke mindst derfor vil privat konkurrence kunne vaere en meget stor gevinst.
Der kan siges meget godt om den danske model, men den må aldrig blive så rigid, som var den hugget i stentavler. Når flere millioner danskere har private sundhedsforsikringer, er det bl.a. et udtryk for utilstraekkelighederne i det offentlige sundhedssystem.
Tilsvarende er Ases lønforsikring et vidnesbyrd om, at dagpengesystemet traenger til en gennemgribende reform, der ikke kun sikrer lønmodtagerne mod et stort indtaegtstab i tilfaelde af ledighed, men også indfører privat arbejdsformidling i lige og tiltraengt konkurrence med jobcentrene.