Venstrefløjen har forbrødret sig med radikale muslimer mod jøderne

velstand og taette sammenvaevning med kapitalismen. Det nye er, at det ytrer sig mest under overskriften antizionisme. Antizionisme er en kritik af staten Israel og et forsvar for den palaestinensiske sag, men den har umådelig svaert ved at holde sig inden for de rammer. Den pibler ud i antisemitiske retninger, som det blandt andet er sket i det britiske Labour-parti, som haft adskillige sager, der raekker helt op til Jeremy Corbyn. 1940’erne, nu bliver gjort mod muslimer. En fuldkommen horribel og grundløs sammenligning, som viser, at den ydre venstrefløj er lige så historieblind som det yderste højre. I den naevnte demonstration blev strategien understreget ved, at en del af marchdeltagerne bar gule jødestjerner, som ved naermere eftersyn viste sig at vaere muslimske halvmåner med ordet ”muslim” i midten. Venstrefløjen har tidligere brugt stribede kz-fangedragter i demonstrationer mod hjemsendelser af flygtninge. Det kan kun betragtes som et forsøg på at stjaele den jødiske historie fra jøderne og bruge den imod dem til fordel for muslimer, som hader jøder. For antizionismen ytrer sig i muslimske kredse i Frankrig gennem voldelige overfald og endda mord på franske jøder, som i foråret 2018, hvor ofret var en 85-årig kvindelig holocaustoverlever og gerningsmanden en radikaliseret muslimsk mand. Hvis antizionisme skal forestille at vaere en kritisk holdning til staten Israel, har man svaert ved at forstå, hvordan overfald og mord på sagesløse jøder i Europa kan fremme den.

Det samme hykleriske graensegaengeri mellem antizionisme og antisemitisme finder man på den danske venstrefløj, som også forholder sig sentimentalt til herboende muslimer, som langtfra er i en situation, der kan sammenlignes med jødernes, nu eller tidligere. Måske burde man tage den antizionistiske vanetaenkning langt ind i Socialdemokratiet op til kritisk overvejelse.