Skal vi tale engelsk til robotterne?
De fleste har prøvet det, og mange kan et sjovt eksempel på, at det går galt: Skriv ”forsvarskoks” i Google Translate, og du får oversaettelsen ”defense coke” – ha, ha. Men fejlene bliver sjaeldnere, og lige nu drøner udviklingen af sted inden for kunstig intelligens og velfaerdsrobotter. Det sker ved hjaelp af algoritmer baseret på sprogteknologi. Nogle af de udfordringer, man står overfor, er sproglige, og her halter dansk desvaerre bagefter. Hvis dansk skal vaere et sprog, der kan bruges i den digitale verden, er det nu, vi skal vaere med.
Det kan stadig nås, og danske virksomheder vil gerne byde ind med løsninger, der skal bruges for netop dansk, men de har brug for ordentligt sprogligt input i form af lister med ord, deres stavning, bøjning og frem for alt deres betydning og brug. Med andre ord netop den slags oplysninger, som står i en betydningsordbog.
En hjaelp til det danske sprog ligger derfor ligefor: Giv Den Danske
Ordbog en fast årlig støtte på finansloven mod, at den står til rådighed som open source for forskningen og virksomheder inden for sprogteknologi. Udover at sikre en populaer ordbogs videreførelse ville det danske sprog i tilgift få en tiltraengt håndsraekning som digitalt sprog.
Hvis politikerne derimod lader stå til, overlader vi initiativet til techgiganterne og deres forgodtbefindende – og det vil komme til at ske på deres praemisser. Hvis techgiganterne f.eks. synes, at dansk er for lille et sprogområde til, at de vil prioritere det, kan vi blive ved med at grine af de automatiske oversaettelser.
Ja, måske skal vi ligefrem vaenne os til at tale engelsk til robotterne, når den tid kommer i en ikke alt for fjern fremtid. Og så vil dansk for alvor vaere under pres. Hvor sjovt er det?
man vil bytte uendeligt meget for at kunne blive med sine familie og venner. Dér er man måske villig til at tage en chance, som måske ikke helt er kalkuleret, da risikoen for endnu kortere tid er til stede, men det giver én vigtig ting: håb. Håb og drømme er det essentielle i et menneske, håbet om, at i morgen bliver bedre end i dag, drømmene om, at man kan klare alt, hvad livet kaster imod en. Uden disse ting bliver vi fattige mentalt og åndeligt.
Valget om dette hviler på den dødeligt syges skuldre, et stort valg i en svaer situation. Det er dog også langtfra en normal situation at stå i, og det sidste, jeg vil se, er, at en lov fra statens side skal forhindre folk i at have håb.