Nødvendigt med en plan B

Jeg har drevet landbrug før Roundup’ens tid. Sammen med min kone overtog vi en forsømt forpagtergård. Vi pløjede og harvede, så snart vejret tillod det uden for vaekstsaesonen. Det gjaldt om at holde markerne sorte det meste af året.

Vi brugte en masse diesel og sled traktorerne meget hurtigere end i dag, da vi helst skulle køre under de mest støvede og tørre forhold. Kvikgraes var hovedfjenden, ofte rev vi det sammen med høriven og braendte det af. Et vådt efterår bragte os tilbage til start. Heldigvis havde vi en kvaegbesaetning, så vi kunne ensilere det hårdest angrebne korn.

I starten af 1980’erne kom Roundup. Som ved et trylleslag fik vi rene marker. Dieselforbruget blev her på gården mere end halveret, efterårsredskaberne kunne afskaffes, og traktorerne holdt meget laengere. Markerne kan i dag ligge urørte det meste af året. Udbyttet steg selvfølgelig også.

Svampemidlerne kom også i starten af 1980’erne. Jeg husker ganske tydeligt, hvordan støvet aendrede sig fra kulsort støv fyldt med svampesporer til gulligt kornstøv, der lugter af nyhøstet korn. Vi sad jo på mejetaerskeren i den frie luft uden kabine. Udbyttet stiger selvfølgelig betragteligt, når kornet er sundt.

Det er en kendt sag, at grise, der fodres med svampebefaengt korn, får dårlige nyrer og bliver kasseret. Hos min kornhandler er nogle chauffører fritaget for at hente økokorn på grund af svamperisikoen.

Hvis moderne plantebeskyttelsesmidler forbydes, bør man have en plan B klar, hvis der fortsat skal drives planteavl her i landet. Økolandbrug, tror jeg, ikke er vejen frem. Tidligere blev meget af jorden herfra til Hamborg afgraesset, da kornavl meget vanskeligt lod sig gøre. Så skal vi jo til at spise stude og får igen.

De, der vil have bilkørsel forbudt, er folk, der bor taet på offentlige transportmidler. De, der vil have flytransport forbudt, er dem, som ikke flyver osv.