Glem alt om luftforureningens graensevaerdier
Kåre Press-Kristensen seniorrådgiver, Det Økologiske Råd
En ny opgørelse fra DCE ved Aarhus Universitet viser, at 4.200 danskere årligt dør for tidligt grundet udendørs luftforurening. Det svarer til, at godt 8 pct. af alle danske dødsfald skyldes udendørs luftforurening. Derved er luftforurening vores tredjestørste risikofaktor kun overgået af rygning og fysisk inaktivitet.
Den samfundsøkonomiske helbredsomkostning af forureningen er ifølge DCE ca. 80 mia. kr. årligt i Danmark. Oven i dette kommer sygelighed og dødsfald knyttet til luftforurening i indeklimaet og arbejdsmiljøet.
Graensevaerdierne for luftforurening er politisk fastsat i EU efter laveste faellesnaevner og yder derved ingen beskyttelse af danskernes sundhed. Vi opfylder nemlig alle graensevaerdier til trods for den høje dødelighed. For fine partikler, der er den absolut største årsag til dødelighed i udeluften, ligger vi på naesten halvdelen af EU-graensevaerdien.
Alligevel dør ca. 3.800 dansker årligt grundet luftforurening med fine partikler. Så vi må ikke tro, at graensevaerdierne på nogen måde beskytter vores helbred.
Luftforurening adskiller sig fra andre store risikofaktorer. Vi kan nemlig ikke selv fravaelge luftforurening. Vi er tvunget til at indånde luftforurening, hver eneste gang vi traekker vejret. Det kan vaere fra lokal vejtrafik eller braenderøg. Fra kraftvaerker i udlandet eller international skibsfart.
Dette står i staerk kontrast til andre store risikofaktorer som rygning og fysisk inaktivitet, der er faktorer, som vi selv er herrer over. Vi er derfor i høj grad afhaengige af, at politikerne beskytter os effektivt imod luftforureningen.
Det sker bare ikke. Sandsynligvis grundet den ministerielle opdeling af miljø- og sundhedsudfordringer.
Luftforurening administreres i Miljøministeriet, hvor der historisk har vaeret fokus på graensevaerdier. Ligger vi under graensevaerdierne, er problemet løst, synes logikken at vaere. Men de økonomiske og menneskelige omkostninger forsvinder jo netop ikke ved, at vi ligger under graensevaerdierne for luftforurening.
Løsningen er at glemme alt om graensevaerdier for luftforurening og fokusere på at forhindre sygelighed, dødelighed og store milliardomkostninger.
Sidstnaevnte vil nok kraeve, at ansvaret for luftforurening flyttes til Sundhedsministeriet/-styrelsen ligesom ansvaret for vores andre store risikofaktorer.
På sundhedsområdet er nemlig fokus på at nedbringe sygelighed, død og de tilknyttede omkostninger. Sundhedsområdet fungerer uafhaengigt af graensevaerdier.
Der er ikke en graensevaerdi for, hvor mange danskere der må ryge, vaere fysisk inaktive eller alkoholikere. Der er blot fokus på at nedbringe sygelighed, så laenge sundhedsgevinsten er større end indsatsens omkostninger. En tankegang, der ikke rigtig eksisterer på luftforureningsområdet, hvor der primaert er snaevert graensevaerdifokus. Endda på graensevaerdier, der ikke beskytter folkesundheden.
Samme praksis er kanaliseret ud i kommunerne, hvor miljøforvaltningerne regulerer efter graensevaerdier for luftforurening og ikke efter at beskytte borgerne.
Det Økologiske Råd foreslår derfor, at ansvaret for luftforurening snarest flyttes til Sundhedsministeriet og kommunernes sundhedsforvaltninger, så der kommer målrettet fokus på at nedbringe luftforurening til gavn for danskernes sundhed.
Men de økonomiske og menneskelige omkostninger forsvinder jo netop ikke ved, at vi ligger under graensevaerdierne for luftforurening.