Syrienkriger havde sin faetter i fleksjob i formodet momssvindelfirma

Københavns Kommune betalte fleksjobydelse til en mand ansat i et formodet svindlerfirma kontrolleret af dansk syrienkriger.

Et formodet svindlerfirma kontrolleret af en kendt dansk syrienkriger lykkedes gennem en ukendt periode at få Københavns Kommune til at betale flere tusinde kroner i fleksjobydelse til en ansat i firmaet. Det fremgår af en dom fra 2018, som JyllandsPostens erhvervsmedie, Finans, og dagbladet Information har fået aktindsigt i.

Da firmaet, som handlede med sodavand, gik konkurs i 2014, efterlod det sig en gaeld til det offentlige på 3 mio. kr. og ubetalte regninger fra private kreditorer på 3,4 mio. kr.

Manden, der ifølge vidneforklaringer i Københavns Byret stod bag selskabet, var den danske syrienkriger Kemal. På grund af Kemals families sikkerhed har redaktionen valgt at anonymisere ham.

En kortlaegning viser, at Kemal sammen med en anden jihadist har indtaget en kontrollerende rolle i nu konkursramte selskaber med mere end 110 mio. kr. i gaeld til staten.

Den viser også, at syrienkrigeren har vaeret centralt placeret i et omfattende formodet momssvindlernetvaerk, der har efterladt en gaeld til den danske statskasse på mere end 1 mia. kr. i ubetalt moms og skat. Det samme har manden AY, der ifølge de nye oplysninger modtog fleksjobydelse fra Københavns Kommune, mens den formodede svindel i selskaberne tog fart.

AY er anonymiseret, da han kun har fået en kort dom for momssvindel. Kortlaegningen viser dog også, at AY er faetter til Kemal.

Ifølge et notat fra bagmandspolitiet vurderede Politiets Efterretningstjeneste, PET, i 2016, at Kemal med »stor sandsynlighed« var død i Syrien som IS-kriger.

I dag er AY tiltalt i den såkaldte Operation Greed-sag. I den sag står 17 mand tiltalt for hvidvask og momssvindel for i alt over en halv mia. kr.

AY naegter sig skyldig og har ifølge sin advokat ingen kommentarer til sagen om fleksjob i det formodede svindelfirma.

Men oplysningerne om, at Københavns Kommune har udbetalt fleksjobydelse til et firma kontrolleret af en kendt syrienkriger, er ifølge formand for Folketingets Retsudvalg Preben Bang Henriksen (V) endnu en »horribel« historie, der viser, at samarbejdet mellem myndigheder ikke fungerer.

»Det er endnu et godt eksempel på, hvor dårlig komdre munikationen er mellem de offentlige myndigheder. I en tid med registrering af stort set alt burde advarselslamperne lyse, når der i forbindelse med udbetaling af fleksjobydelse søges på firma, direktør og ansat,« siger han.

»Helt tosset«

DF’s skatteordfører, Dennis Flydtkjaer, kalder sagen »helt tosset«. Han vil nu stille en raekke spørgsmål til beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard om, hvordan man kan sikre sig mod sådan noget i fremtiden.

»Set udefra virker det paradoksalt, at en myndighed, kommunen, dybest set betalte en mand for at vaere ansat i et firma, der tilsyneladende snød en anden myndighed, skattevaesenet. Kommunen bør selvfølgelig screene de virksomheder, som de sender fleksjobbere ud i, men omvendt må jeg også sige, at det er svaert for kommunen at gennemskue potentielle svindelselskaber,« siger han.

Ifølge reglerne bliver man tilkendt fleksjob for fem år ad gangen. Det sker, efter at et såkaldt rehabiliteringsteam fra kommunen har godkendt, at den, der modtager pengene, har en varig arbejdsnedsaettelse og derfor på anbetalte måder er udelukket fra arbejdsmarkedet.

Af dommen fremgår det, at AY havde en lungesygdom, og at han på det tidspunkt havde haft fleksjob i 8-10 år.

Til retten har AY forklaret, at syrienkrigeren Kemal »misbrugte ham« ved at registrere ham som direktør i det formodede svindelselskab. Ifølge AY var hans faetter Kemal »kriminel og kendt i bandemiljøer«, og AY »turde ikke sige nej til«, at virksomheden havde adresse hjemme hos ham.

Når der kom breve til virksomhederne, afleverede AY dem uåbnet til Kemal. Han stod for regnskaber og det overordnede i firmaet, mens AY som saelger kørte rundt til pizza- og kebabforretninger for at saelge sodavand.

I en skriftlig kommentar understreger beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard, at kommunen generelt både kan og skal undersøge sagen naermere, hvis man er det mindste i tvivl om, hvorvidt der er tale om en fiktiv ansaettelse.

»Jeg synes, at det er dybt forargeligt, hvis der er eksempler på, at nogen snyder med fleksjobordningen. Det går jo ud over alle dem, der har hårdt brug for den for at få en chance på arbejdsmarkedet,« siger han og pointerer, at man løbende arbejder på at udvide myndighedssamarbejdet på tvaers af den offentlige sektor.

Af retsbogen fremgår det også, at Skat i flere tilfaelde beslaglagde varer fra firmaets lager og fra firmaets varebiler. Bl.a. fordi der ikke var betalt afgifter af sodavand. Det skete bl.a. i maj 2012.

Ifølge AY fik han 15.00020.000 kr. udbetalt om måneden i fleksjobydelse, som Københavns Kommune indtil selskabets konto, hvorefter Kemal udbetalte dem til ham, hvilket ifølge dommen tilsyneladende også skete efter Skats beslaglaeggelser.

Samtidig fremgår det af dommen, at syrienkrigeren Kemal ønskede, at der i selskaberne skulle skiftes direktør hver sjette måned. Således blev en jihadist fra den spanske enklave Melilla i juni 2012 indsat som direktør for firmaet. Denne spanske mand fik i 2017 en dom på seks års faengsel i Spanien for som en del af en al-Qaedacelle at have spredt propaganda, rekrutteret og finansielt understøttet hellig krig.

Beskaeftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønsker samtidig ikke at kommentere den specifikke historie om udbetaling af fleksjobydelse til det formodede svindelfirma.

Det er endnu et godt eksempel på, hvor dårlig kommunikationen er mellem de offentlige myndigheder. PREBEN BANG HENRIKSEN, FORMAND FOR FOLKETINGETS RETSUDVALG (V)