Maersks ledelseskrise falder tilbage på bestyrelsen

Det er en balancegang at sikre kontinuitet i topledelsen, isaer når virksomheder gennemgår en svaer transformation. Det kraever ofte et veltimet tronskifte at holde på de mest ambitiøse direktører.

En ny krise er brudt ud i Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Maersk. På mindre end tre uger har to ud af de tre højest rangerende topledere sagt op. Det kan naeppe vaere en tilfaeldighed. Begge opsigelser er hårde at sluge på Esplanaden for topchef Søren Skou og ikke mindst for bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe.

Driftsdirektør Søren Toft går til verdens naeststørste containerrederi, schweiziske MSC, for at opfylde drømmen om selv at saette sig i førersaedet. Selv om MSC og Maersk Line har et omfattende samarbejde, bliver det ligestillet med forraederi i hovedsaedet på Esplanaden.

Søren Toft har haft hele sin erhvervskarriere i A.P. Møller-Maersk, og det vil kraeve en mindre blodtransfusion at få det syvtakkede blod ud af hans årer. Han tager et indgående kendskab til alle forretningsplaner, styrker og svagheder med sig.

Mandagens opsigelse gør også ondt, selv om det er en helt anden smerte. Finansdirektør Carolina Dybeck Happe har efter kun 11 måneders ansaettelse valgt at tage imod jobbet som kassemester i amerikanske General Electric.

Det er måske svaert at argumentere imod fristelsen fra et af verdens største selskaber med hovedsaede i Boston, men det er alt for tidligt. En sådan rekrutteringsproces har taget måneder, og det viser, at hun ikke har givet jobbet på Esplanaden en reel chance.

De to opsigelser afslører mindst tre ting.

For det første efterlader det et stort tomrum i toppen af A.P. Møller-Maersk på et tidspunkt, hvor de økonomiske resultater i den ellers haltende kerneforretning, containerfarten, ellers begynder at arte sig. Den store transformation mod flere og større aktiviteter på land mangler fortsat at få sit gennembrud. Det er ikke for meget at kalde tilstanden for en mindre ledelseskrise på et saerdeles uheldigt tidspunkt.

For det andet viser det, at hverken Søren Skou eller

Jim Hagemann Snabe kan holde fast i de dygtigste og mest ambitiøse topledere. Det stiller ikke kun spørgsmål ved det strategiske potentiale i A.P. MøllerMaersks forvandling, men også på Søren Skous lederskab. Et tronskifte skal ofte times rigtigt, medmindre nye, oplagte ledelseskraefter søger andetsteds for at få opfyldt deres ambitioner. Det burde bestyrelsen have set og gjort klar til enten et ledelsesskift på den absolutte top eller en fremrykning af planerne for ledelsestalenterne i anden raekke.

Men det er for det tredje tilsyneladende ikke sket. Der var hverken for Søren Toft eller Carolina Dybeck Happe fundet, modnet og klargjort interne kandidater til at tage over med det samme. Det har ellers tidligere vaeret en af A.P. Møller-Maersks absolutte dyder, at der altid har vaeret en andenmand, der med dags varsel kunne tage over og sikre den vigtige kontinuitet. Den såkaldte succession planning har åbenbart fejlet, og det har gjort Danmarks største virksomhed ekstra sårbar i en udfordrende periode.

Hvis Søren Skou ikke havde den svaereste ledelsesopgave i Danmark, før ledelseskrisen brød ud, så har han den nu.

Hvis Søren Skou ikke havde den svaereste ledelsesopgave i Danmark, før ledelseskrisen brød ud, så har han den nu.

er virksomhedsredaktør på Finans, fhv. erhvervsredaktør på dagbladet Børsen. Følg ham på @sorenlinding eller finans.dk/minenyheder.