Nye kvaelstofkrav: Landbruget får ekstra miljøregning på 300 mio. kr.

De danske landmaend skal naeste år skal tilså 380.000 hektar med efterafgrøder. Det vaekker vrede, at kravet kommer så sent og efterlader mange landmaend med en uventet ekstraregning.

De danske landmaend skal naeste år tilplante et areal svarende til en halv million fodboldbaner med såkaldte efterafgrøder.

Det kommer til at koste erhvervet op mod 300 mio. kr., og langt størstedelen af regningen skal betales af bestemte typer landbrugsbedrifter, mens andre stort set går fri.

Det er konsekvensen af den ”Aftale om kvaelstofindsatsen i 2020”, som regeringen netop har indgået med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Aftalen indebaerer, at landmaendene efter høsten naeste sommer skal tilså 380.000 hektar med efterafgrøder. Hidtil har kravet lydt på 255.000 hektar, men folketingsflertallet fremrykker nu en indsats, som ellers var programsat til 2021.

I månederne efter høst holder efterafgrøderne på kvaelstoffet i jorden og mindsker udledningen til vandmiljøet. Sidst på året pløjes efterafgrøderne ned.

»Jeg er glad for, at vi med denne aftale kan praesentere en raekke tiltag, som vil gøre

Danmark mere grøn og baeredygtig,« udtaler fødevareminister Mogens Jensen.

Miljøminister Lea Wermelin tilføjer, at »vi skal passe bedre på vores vandmiljø. Med aftalen her tager vi et vigtigt skridt i den retning. Kvaelstofudledningen skal ned i Danmark, og den tidligere regering efterlod en regning til miljøet med landbrugspakken«.

Landbruget: »Uacceptabelt«

I landbruget er man rasende over de nye krav. Både fordi kravene efterlader erhvervet med en kaemperegning, og fordi de kommer meget sent – få uger før 2020 begynder.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, betegner situationen som »fuldstaendig grotesk og uacceptabel«. Han henviser til, at landmaendene hidtil frivilligt har fulgt planen for, hvor store arealer der skal tilplantes med efterafgrøder.

»Derfor er det komplet uacceptabelt, at man lige pludselig fremrykker så indgribende en regulering. Der er allerede lagt markplaner for 2020, men flere landmaend risikerer, at de planer nu skal laves helt om. Mange havde sået anderledes dette efterår, hvis de havde kendt de nye planer,« mener Martin Merrild, L&F.

Samtidig med at de nye miljøkrav ifølge landmaendene vaelter deres markplaner for høståret 2020/21, efterlader det også grupper af landmaend med en stor ekstraregning.

I regeringens finanslovsforslag er der afsat 190 mio. kr. til at kompensere landmaendene for at udlaegge de 380.000 hektar efterafgrøder. Det svarer til 500 kr. pr. hektar. Beregninger fra Aarhus Universitet har imidlertid vist, at nogle typer af landbrugsbedrifter taber op til 3.300 kr. pr. hektar, når der etableres efterafgrøder.

»Det gaelder isaer bedrifter på lerjord og med svineproduktion. Disse bedrifter har brug for en stor produktion af korn til foder. Når der er efterafgrøder på markerne, kan man ikke så vinterafgrøder, som giver det højeste udbytte. I stedet må landmanden så vårafgrøder og indkøbe ekstra foderkorn,« forklarer Anders Panum Jensen, viceområdedirektør i L&F.

Beregninger fra L&F indikerer, at mere end halvdelen af de 190 mio. kr., som regeringen har afsat til kompensation, ikke vil blive brugt. Forklaringen er, at tabet ved at så efterafgrøder for mange landmaend er så stort, at de vil vaelge en helt anden løsning, som ikke udløser kompensation.

»For en del landmaend kan det bedre betale sig at leve op til miljøkravene ved at skrue ned for det totale forbrug af gødning på bedriften,« forklarer Anders Panum Jensen.

Ifølge beregningerne fra L&F vil kravet om 380.000 hektar efterafgrøder i 2020 koste landbruget 300 mio. kr. brutto. Heraf ventes det, at 75 mio. kr. kompenseres via finansloven, hvilket efterlader erhvervet med en nettoomkostning på omkring 225 mio. kr. Inden regeringen fremrykkede miljøkravene, var der ventet et nettotab på 100 mio. kr.