Onkel Kurt blev rig på bankfilialer og berømt på fodboldklubber
Kurt Andersen har fyldt meget i den danske offentlighed, selv om han har boet i udlandet siden sin bankeksamen.
Kurt Andersen boede i Singapore, da han investerede i Baresso Coffees opstart. Han boede i Spanien, da han frelste AGF økonomisk, og han boede i England, da han begaerede FC Vestsjaelland konkurs.
Hvad fortaeller det os om vores danske ven, ville Sherlock Holmes sikkert spørge Dr. Watson, hvis detektivparret fik til opgave at tegne en hurtig profil af manden, der ikke har optrådt i medierne de seneste tre år og tilsyneladende har udskiftet sit telefonnummer for at forsvinde fra virakken.
Well, det fortaeller os, at Kurt Andersen alle dage har haft en forretningsmaessig tilknytning til Danmark, selv om fødselaren har foretrukket at bo alle mulige andre steder. At han har tjent penge nok til at turde at investere dem i højrisikable foretagender. At han kender til både opturen, mellemlandingen og nedturen. Og at han aldrig har slået sig ned ét sted i hverken den ene eller anden forstand.
Det må vaere essensen af Kurt Andersens første 75 år, og den linje udstak nordjyden såmaend allerede, da han blev udlaert i Kjøbenhavns Landsbank, for dagen efter flyttede han til London.
Der skulle ske noget, og det gjorde der så sandelig. Et årti senere havde Kurt Andersen arbejdet sig så højt op i den britiske banksektor, at han som direktør for Republic
National Bank blev udstationeret i Fjernøsten og åbnede stribevis af filialer, der tjente styrtende med penge i den asiatiske tigerøkonomi.
Laengtes efter Danmark
Efter 20 år i Hongkong og Singapore vendte han ved årtusindskiftet tilbage til Europa med sin kinesiske hustru og lille datter. I et kompleks for mangemillionaerer ved Marbella på den spanske solkyst etablerede Kurt Andersen sig som investor med guldknapper på blazeraermerne, rosa skjorter og blankpolerede sko.
Han laengtes i grunden efter Danmark, men bøjede sig for familiedemokratiet og de manglende danskkundskaber i hjemmet, fortalte han en håndfuld år senere i et interview med Berlingske. I stedet smed han i løbet af 2000’erne omtrent 50 mio. kr. i fodboldklubben AGF og opnåede status af maecen med tilnavnet Onkel Kurt.
»Så havde jeg to undskyldninger for at rejse ofte hjem til Danmark: Fodbold og kaffe,« sagde Kurt Andersen med tanke på investeringen i Baresso drevet af vennen Kenneth Luciani.
Selv om kaffeforretningen bredte sig til alle større byer i Danmark, blev udenlandsdanskeren først og fremmest forbundet med fodboldklubben i Aarhus, hvor han moderniserede organisationen og trak på sit netvaerk.
»Nu har jeg en undskyldning for at komme ud af sengen om morgenen. Det skal vaere sjovt at vågne op. At sidde og kigge i avisen på aktieudviklingen i Nordea eller Danske Bank er ikke helt lige så sjovt, vel,« konstaterede Kurt Andersen over for Berlingske i foråret 2007.
Fik marginal fortjeneste
Et halvt år senere solgte han ikke desto mindre sine AGFaktier med en marginal fortjeneste for så at købe sig ind i FC Vestsjaelland på bagkanten af finanskrakket i 2008. Formålet med investeringen på 15-20 mio. kr. var at løfte holdet op fra 2. division øst til Superligaen, hvilket lykkedes i 2013 og endda førte til en optraeden i pokalfinalen.
FC Vestsjaelland rykkede hurtigt ned igen med alt, hvad det indebar af økonomiske kvaler og spillerflugt. I 2015 så formand Kurt Andersen derfor ingen anden udvej end at begaere klubben konkurs. I mellemtiden var han og familien flyttet til London, hvor datteren de seneste år har laest jura.