Jyllands-Posten

Japans største AGF-fan så sit hold banke Brøndby

Japanske Kosuke Tobe var søndag på stadion, da AGF i Superligak­ampen mod Brøndby IF vandt med 2-1.

- JONAS WREDE HANSEN Lokalavise­n Aarhus ANDERS MICHAELSEN Lokalavise­n Aarhus jpaarhus@jp.dk jpaarhus@jp.dk

I 2016 blev Kosuke Tobe kendt blandt de fleste AGFfans, da den japanske superfan af ”De Hviie” tog den lange tur fra Japan til Aarhus for at se sit favorithol­d spille og i den forbindels­e møde sit helt store idol, Martin Jørgensen.

Søndag var Kosuke Tobe så tilbage i Aarhus, da AGF hjemme på Ceres Park tog imod Brøndby IF i den sene Superliga-kamp. Med AGFtrøjen gemt under en ikke saerlig varm jakke stod den storsmilen­de japaner sammen med inkarnered­e AGFfans på tribunen. Og selv om den kolde vind blev ved med at bide fra sig, havde Kosuke Tobe en varm fest på tribunen. Godt hjulpet af AGF-spillernes praestatio­n på banen, hvor Brøndby blev sendt hjem til Sjaelland med et nederlag på 2-1.

»Jeg fryser slet ikke. Jeg er alt for begejstret over at vaere her,« lød det med et stort smil fra Kosuke Tobe, da Lokalavise­n Aarhus mødte ham på den kolde tribune.

Blev fan under VM

Han blev fan af AGF, da han under VM i 1998 så Martin Jørgensen spille for Danmark. Isaer praestatio­nen mod Brasilien ved den slutrunde resultered­e i, at Kosuke Tobe blev kaempe fan af den aarhusians­ke kantspille­r og samtidig også begyndte at følge AGF. Ved søndagskam­pen mod Brøndby blev Martin Jørgensen hyldet som årets ”AGF-legende”, og i den forbindels­e fik Kosuke Tobe igen lov til at møde sit idol.

»Jeg mødte ham og sagde tillykke inden kampen. Jeg var meget glad for at se ham igen. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse,« forklarede han under kampen til Lokalavise­n Aarhus.

Da Kosuke Tobe i 2016 var til sin første AGF-kamp på stadion, boede han i Japan. I dag er han flyttet til Schweiz på grund af arbejde, men også en lille smule for at vaere taettere på Aarhus, oplyste den japanske superfan med et smil.

»Hver weekend ser jeg kampe ved at streame dem på internette­t. Da jeg boede i Japan, var kampene midt om natten, men i Schweiz er det samme tid, så det er nemmere nu, hvor jeg bor der.«

Japaner på aarhusians­k

AGF scorede to mål i kampen, og begge gange brød Kosuke Tobe ud i vild jubel sammen med sine medfans, der under hele kampen fik den japanske gaest med på slagsangen­e. Og Kosuke Tobe kunne da også brillere med lidt dansk, eller rettere sagt aarhusians­k, over for Lokalavise­n Aarhus’ udsendte på tribunen.

»Kom så ”De Hviie”,« råbte han.

Med AGF’s sejr søndag aften over Brøndby ligger holdet nu på en fjerdeplad­s med to point op til Brøndby IF på tredjeplad­sen.

 ??  ?? Kosuke Tobe var for begejstret til at kunne fryse på Aarhus' stadion søndag aften. Foto: Jonas Wrede Hansen
Kosuke Tobe var for begejstret til at kunne fryse på Aarhus' stadion søndag aften. Foto: Jonas Wrede Hansen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark