Bedre miljø, men kamp om senge og borde på det nye psykiatriske hospital

Der er blevet mere plads til den enkelte patient på det nye psykiatriske hospital i Skejby. Til gengaeld er der bl.a. problemer med overbelaegning.

Enkeltvaerelser med eget bad og toilet, bredere mellemgange og hurtig adgang til hjaelp og behandling på den øvrige del af Aarhus Universitetshospital (AUH) er blandt de store fordele ved flytningen af AUH Psykiatrien fra Risskov til Skejby.

Det konstaterer ledelse, medarbejdere og patienter på AUH Psykiatrien, som i disse dage kan fejre etårs fødselsdag i de nye rammer. Om de nye faciliteter har haft målbar positiv indvirkning på behandlingen af patienterne og på medarbejdernes arbejdsmiljø er foreløbigt svaert at udlede. Afdeling for Psykoser var dog i de sidste par år før flytningen fra det tidligere Psykiatrisk Hospital Risskov flere gange i medierne med sager om overfald på personalet og efterfølgende strakspåbud om forbedringer af arbejdsmiljøet fra Arbejdstilsynet.

Den slags har der ikke vaeret noget af siden flytningen, påpeger ledende oversygeplejerske Inge Voldsgaard, Afdeling for Psykoser, hvor patienter i gennemsnit er indlagt 17-18 dage i traek:

»Allerede kort efter indflytningen konstaterede flere patienter, at de havde fået faerre stemmer i hovedet. Det handler om, at rummene på sengeafsnittene er meget lydtaette, og i forhold til i Risskov er der ikke knagende gulve eller andre generende lyde. Det tager noget af angsten for mange patienter, og det smitter positivt af på forholdet til de ansatte og de øvrige patienter.«

På afdelingen kan man efter et år på adressen notere lidt faerre indberettede episoder med vold, trusler og chikane (VTC). Det samme er tilfaeldet på den retspsykiatriske afdeling, men antallet af årlige indberetninger kan vaere misvisende. Det er medarbejderen selv, som skal indberette de såkaldte VTC’er af en fysisk eller psykisk ubehagelig situation med en patient eller en pårørende, men det er ikke altid, at episoder bliver indberettet eksempelvis pga. tidspres. På de to andre afdelinger på hospitalet, Afdeling for Angst og Depression og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, er antallet af indberettede VTC’er steget i perioden mellem den 31. oktober 2018 og den 31. oktober 2019 i forhold til samme periode året før.

En ulempe ved det nye hospital er, at personalet ikke laengere kan høre alt, hvad der foregår i de tilstødende lokaler. Men det bliver ifølge arbejdsmiljøkoordinator

Lone Nørgaard Møller, Afdeling for Psykoser, AUH, opvejet af, at der nu er mange glasvaegge:

»Der er blevet transparens. Det har både patienter og medarbejdere glaede af, så man kan se hinanden. Det betyder bl.a., at man er mere sammen med patienterne, for man kan se, hvornår de har behov for hjaelp. Det er også en kulturaendring, som vi har arbejdet på i årevis. Medarbejderne skal ikke sidde på kontorerne.«

Jaevnlig overbelaegning

Der er dog negative reaktioner fra patienter på grund af overbelaegning, oplyser hun. Ud over de normerede senge er der i alt 12 såkaldte buffersenge på Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst, som i pressede perioder kan tages i brug på de største af sengestuerne, så der er to patienter på samme stue.

En ny oversigt fra Region Midtjylland viser, at der i september og oktober var taet på permanent overbelaegning på Afdeling for Psykoser på AUH.

»Som altid har vi på denne tid af året rigtig mange patienter. Ingen patienter synes, at det er fedt at ligge på dobbeltstue, og det havde vi heller ikke i Risskov. Der kunne vi slet ikke få to senge ind på stuerne,« siger Lone Nørgaard Møller.

Men de nye fysiske rammer har ubetinget vaeret et plus, fortaeller medarbejderne. Også de højteknologiske forbedringer, som lys, der varierer i løbet af dagen, er en stor fordel, pointerer Inge Voldsgaard, som også glaeder sig over, at det fysiske arbejdsmiljø på sengeafsnittet på det moderne hospital nu fungerer godt.

»Der har vaeret ting, som skulle justeres. Det bliver de også, og vi kan agere hurtigere i dag. Vi kan derfor også bedre arbejde med det psykiske arbejdsmiljø eller med de sikkerhedsmaessige aspekter,« siger Inge Voldsgaard.

Ifølge Lone Nørgaard Møller er sygefravaeret for medarbejderne på sengeafsnittet ikke steget efter udflytningen. Anderledes har det vist sig for medarbejderne på ambulatoriet, som tager sig af ambulante patienter. Årsagen kan ligge i de nye omgivelser.

»Medarbejderne på ambulatorierne gik fra stort set egne kontorer med god plads til ingen kontorer med ikke så meget plads. Medarbejderne har ikke egne pladser, og der er ikke plads til, at de kan få det. Det har vaeret et stort kulturchok for dem,« siger hun, der vurderer, at tilfredsheden med arbejdsmiljøet er stigende.

»Man kan godt risikere at møde ind på arbejde, hvor der ikke er en plads,« siger hun.

Michael Moesmann Madsen, som er faellestillidsrepraesentant for Yngre Laeger i psykiatrien i Region Midtjylland, påpeger også, at det nye hospital har givet bedre plads til den enkelte patient, men mindre plads til alle.

»Det er et stort problem. Vi har fået faerre sengepladser, og det kan virkelig godt maerkes. Det er ikke godt for patienterne, som jo også kan opleve, at de skal dele stuerne. Det bliver ikke bedre af, at Region Midtjylland generelt har faerre psykiatriske sengepladser pr. indbygger end i andre regioner. Vi skal nogle gange udskrive patienter, selv om vi vurderer, at det er forsvarligt, men ikke altid er fagligt optimalt,« siger han.

Overbelaegning udfordrer

Også patienterne konstaterer, at der er blevet bedre fysiske forhold for patienterne i Skejby.

»Faerre klagesager tyder på mindre brug af tvang, og det kan bl.a. skyldes fokus på brug af safewards (metode, der reducerer konflikter red.), men generelt er arkitekturen, udsmykningen og indretningen af det nye hospital et kaempe plus for mange patienter. Det er for mange bl.a. rart, at også patienter uden udgangstilladelse har adgang til de hyggelige gårdrum,« siger Kim Rattenborg, som er bestyrelsesmedlem i patientforeningen Sind Aarhus/ Samsø-afdeling og medlem af Det Psykiatriske Patientklagenaevn, som behandler klager om tvangsindgreb, der er sket under indlaeggelse på en psykiatrisk afdeling.

Men problemerne med overbelaegning er en udfordring, fastslår Kim Rattenborg.

»Pladssituationen er et stort problem, som er meget uheldigt for både patienter og pårørende på hospitalet. Det er rigtig aergerligt, for langt de fleste psykiatriske patienter har brug for ro og en enestue, når de er indlagt på et akut sengeafsnit,« siger Kim Rattenborg, der på positivsiden også peger på den nemme adgang til de somatiske afdelinger på AUH til undersøgelse og behandling.

Selve den fysiske flytning vaek fra adressen på det gamle hospital har også fået betydning for nogle patienter:

»Nogle af patienterne fortaeller også, at det er rart, at de kan sige ”Jeg skal på Skejby” og ikke ”Jeg skal på Risskov”. Det betyder noget, at man nu ikke laengere skal afsløre sin sygdom alene ved navnet på hospitalet,« siger Inge Voldsgaard.

Vi skal nogle gange udskrive patienter, selv om vi vurderer, at det er forsvarligt, men ikke altid er fagligt optimalt. Michael Moesmann Madsen, faellestillidsrepraesentant, Yngre Laeger