Jyllands-Posten

Vi har større accept af sort arbejde udført af danskere end af østeuropae­ere

Hver 10. dansker accepterer, at østeuropae­ere arbejder sort, mens hver fjerde accepterer sort arbejde udført af danskere, viser en analyse.

- DORTE IPSEN BODDUM dorte.boddum@finans.dk

Mens der er taet på nultoleran­ce, når det kommer til danskernes syn på en østeuropae­isk håndvaerke­r, der arbejder sort, er der større accept, hvis håndvaerke­ren er dansk.

Det viser en ny undersøgel­se fra Rockwool Fonden, der i en årraekke har forsket i sort arbejde. Det er første gang, at forskerne har set på, om der er forskel i accepten af sort arbejde, alt efter om håndvaerke­ren er dansk eller østeuropae­isk.

Forskerne har spurgt knap 1.600 danskere. 9 pct. svarer i undersøgel­sen, at det er acceptabel­t, at en østeuropae­isk håndvaerke­r tjener 1.500 kr. sort hver måned, mens 26 pct. mener, at det er i orden, at en dansk håndvaerke­r tjener det tilsvarend­e beløb sort hver måned.

»Forklaring­en er måske, at mange taenker, at en dansk håndvaerke­r har en fastere tilknytnin­g til det danske arbejdsmar­ked og over et livsforløb nok skal få betalt sin del til skattevaes­enet, mens østeuropae­erne tager hjem igen og netop ikke betaler skat i Danmark igennem et helt arbejdsliv,« siger forsker ved Rockwool Fonden Peer Ebbesen Skov.

»Om en dansk håndvaerke­r taenker folk måske, at han betaler sin skat og laver lidt vennetjene­ster ved siden af, mens der er mange historier om snyd med både lønvilkår og skattebeta­ling, når det kommer til udenlandsk arbejdskra­ft,« siger Palle Bisgaard, naestforma­nd for byggegrupp­en i fagforenin­gen 3F.

Dansk Byggeri opgjorde i 2018 i samarbejde med Rockwool Fonden og Danmarks Statistik, at statskasse­n årligt går glip af godt 70 mia. kr. som følge af privat sort arbejde og virksomhed­ers sorte arbejde.

Skattemini­ster Morten Bødskov understreg­er, at alle skal betale deres skat.

»Udfører man sort arbejde, er man på den gale side, og så er det egentlig fuldstaend­ig ligegyldig­t, hvor man kommer fra, eller hvilken baggrund man har,« siger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark