Politikere er uenige om, hvordan elever skal blive dygtigere

Ordførere på Christiansborg er enige om, at resultaterne i de seneste nationale test skaber bekymring. Hvorvidt folkeskolen skal have mere tid eller flere penge, er der til gengaeld uenighed om.

»Tager man tallene for pålydende, går det i den forkerte retning. Når vi i de foregående år har set en forandring, er det bekymrende, når vi får resultater, der viser det modsatte.«

Sådan lyder reaktionen fra undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V) på nye tal fra de nationale test, der er gennemført i skoleåret 2018/19.

De viser som omtalt i Jyllands-Posten tirsdag, at faerre elever opnår gode resultater i dansk laesning. I gennemsnit var det 70 pct., som opnåede et godt resultat. Også niveauet i matematik er faldet svagt efter flere års fremgang. Her opnåede 77 pct. gode resultater i 2018/19. Det er ellers målet med folkeskolereformen fra 2014, at mindst 80 pct. af eleverne skal vaere gode til at regne og laese i de nationale test.

Ifølge en statusredegørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet er det faglige niveau ikke det eneste område, hvor det halter med at nå reformens mål.

Elevernes trivsel øges ikke, hverken når det gaelder faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration eller ro og orden. Tvaertimod falder den samlede trivsel en smule i skoleåret 2018/19, og siden skolereformen trådte i kraft, er der stort set ikke sket aendringer inden for de fire kategorier – selv om det også var et af de formulerede formål, da reformen blev vedtaget.

Kritik fra Venstre

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil udtrykte tirsdag over for Jyllands-Posten bekymring over tallene. Hun overvejer i øjeblikket, hvad der skal til for at sikre, at børnene laerer det, de skal. Hun mener, at skolerne er overstyret, men hun er endnu ikke klar til at komme med konkrete løsningsforslag.

Ellen Trane Nørby fremhaever, at den tidligere VLAK-regering lavede flere initiativer for at styrke folkeskolen. Bl.a. initiativer i forhold til faglige mål og skoledagens laengde. Derfor aergrer det hende, at ministeren og regeringen har trukket initiativer tilbage. Ordføreren

mener, at det isaer er et tab, at regeringen fra og med skoleåret 2019/2020 lukker skolepuljen, der gør, at skoler kan få en økonomisk praemie, hvis de formår at reducere andelen af elever, der ikke opnår mindst 4 i dansk og matematik ved folkeskolens prøver i 9. klasse.

»Disse tal understreger behovet for, at man går ind med en målrettet indsats der,« siger Trane Nørby.

»Som regering tog vi initiativer og lagde op til initiativer, som lige praecis havde et sigte i relation til, hvordan vi kan styrke skolen og sikre, at alle børn og unge laerer at laese og regne. Nogle af de initiativer har regeringen rullet tilbage eller sat i bero.«

Mere tid eller flere penge?

Uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), mener også, at det er bekymrende, at elevernes praestationer går den forkerte vej – og saerligt, at de svageste elever ikke bliver bedre. Men partiet ønsker at give folkeskolereformen mere tid.

»Resultaterne siger mig, at når vi laver sådanne reformer, tager det rigtig lang tid, før det kommer helt ud på skolerne, og før det begynder at virke. Vi mener ikke, at man skal fare ud og lave en hel masse om. Vi skal fortsaette den dagsorden, der er,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Undervisningsordfører Anne Sophie Callesen (R) mener, at elevernes praestationer siger noget om, at folkeskolen er »underprioriteret og underfinansieret«. Derfor foreslår partiet at investere i at løfte fagligheden.

»Hvis de gode ting, der ligger i reformen, som styrket faglighed og åben skole, skal kunne blive til noget, kraever det nogle ressourcer. Derfor har vi i vores finanslovsudspil prioriteret at give 1 mia. kr. til folkeskolen, og det kaemper vi for,« siger Anne Sophie Callesen, som siger, at pengene skal komme fra bl.a. en bankskat

Heller ikke Rasmus Edelberg, landsformand for Skole og Foraeldre, der arbejder for at forbedre samarbejdet mellem skole og hjem, synes, at elevernes faglige niveau udvikler sig tilfredsstillende. Det er noget, man er nødt til at diskutere på skolerne, mener han.

Som regering tog vi initiativer og lagde op til initiativer, som lige praecis havde et sigte i relation til, hvordan vi kan styrke skolen og sikre, at alle børn og unge laerer at laese og regne. Ellen Trane Nørby (V), uddannelsesordfører