Mens statsborgerskaber inddrages, vil minister straffe fremmedkrigere hårdere
To fremmedkrigere fra Danmark har fået inddraget deres statsborgerskab administrativt, og to sager mere er sat i gang. Men kun et fåtal kan rammes sådan.
Med en ny hastelov i hånden arbejder regeringen i disse dage aktivt for at afholde flest muligt fremmedkrigere, som er udrejst fra Danmark, fra at vende tilbage hertil.
Mandag og tirsdag blev de første to udrejste fra Danmark administrativt frataget deres danske statsborgerskab. Udlaendinge- og Integrationsministeriet kan tage det skridt over for de udrejste, som har dobbelt statsborgerskab, og yderligere to sager er under behandling.
Men, konstaterede justitsminister Nick Haekkerup tirsdag eftermiddag under et åbent samråd om de danske fremmedkrigere: »Det er helt usandsynligt, at vi har set den sidste fremmedkriger komme tilbage til Danmark.« For rent danske statsborgere kan ikke naegtes indrejse.
Det så man for to uger siden, da den 28-årige aarhusianer Ahmed el-Haj vendte tilbage til Danmark efter seks års ophold i konfliktzonen i Syrien og med en tyrkisk dom for at tilslutte sig terrorbevaegelsen Islamisk Stat (IS) i bagagen.
Dansk Politi havde anmodet tyrkiske myndigheder om at udlevere Ahmed elHaj, der er rent dansk statsborger. Han er nu varetaegtsfaengslet i Danmark, bl.a. sigtet for terrortrusler, efter at han i 2013 medvirkede i en propagandavideo, hvor han og tre andre skød til måls efter Muhammed-tegner Kurt Westergaard og retsordfører Naser Khader (K) m.fl.
Ahmed el-Haj afsonede i Tyrkiet et ud af fire års faengsel, inden han blev løsladt.
Af de 22 danske statsborgere, som endnu befinder sig i eller omkring konfliktzonen i Syrien og Irak, er »den store del« rent danske, forklarede Nick Haekkerup tirsdag. Han kunne ikke saette et praecist tal på.
Flere initiativer på vej
Nick Haekkerup og udlaendingeog integrationsminister Mattias Tesfaye blev ved samrådet skoset af bl.a. retsordfører Peter Skaarup (DF) for ikke helt at afvaerge hjemkomster, når kun et fåtal kan fratages statsborgerskabet.
Regeringen vil nu aendre loven, så de rent danske fremmedkrigeres adgang til konsulaer bistand – eksempelvis til udstedelse af pas – begraenses. Og så er der spørgsmålet om straf, hvor regeringen ifølge Nick Haekkerup vil granske, »om strafniveauerne ligger rigtigt«.
»Niveauet i vores straffe viser, hvor meget vi tager afstand fra de forbrydelser, der bliver begået. Vi ønsker i regeringen at vise, at vi tager skarpt afstand. Når vi ser på de forbrydelser, de begår, er der behov for at straffe hårdere. Der vil blive praesenteret en raekke initiativer,« varslede justitsministeren uden dog at gå naermere i detaljer.
Hvad angår de to personer, som administrativt er blevet frataget deres statsborgerskab, er det sidste ord heller ikke sagt endnu. Den første fremmedkriger, som loven blev anvendt imod, er den 25-årige SK, som indtil mandag var dansk-tyrkisk statsborger.
Han, som i 2013 rejste fra hovedstadsområdet til Syrien, indrømmer at have kaempet for IS. Det er tidligere beskrevet, at han har forladt Syrien og er på fri fod i Tyrkiet. Han er internationalt efterlyst, mistaenkt for terror og har ytret ønske om at vende tilbage til Danmark og lade sig retsforfølge. Men han har intet pas og kan derfor ikke forlade Tyrkiet. Og nu er hans danske statsborgerskab altså – i hvert fald indtil videre – tabt.
På vej i retten
SK’s forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, vil nu indbringe sagen for en dommer.
»Processen er gået overraskende hurtigt. Det er sjaeldent, man ser det gå så hurtigt med at fremsaette, vedtage og effektuere et lovforslag,« siger hun og saetter spørgsmålstegn ved hele processen.
»Er det i virkeligheden den lovgivende magt, som også svinger sablen? Og lovgiver man i virkeligheden med tilbagevirkende kraft? Man fratager en person sin borgerlige rettighed, uanset at det ikke var en mulighed, da han foretog sig de handlinger, man vil straffe.«
Mattias Tesfaye står dog fast.
»Det har betydet meget for mig, at vi kommer hurtigt i gang. Det allervigtigste for regeringen er befolkningens sikkerhed, og jeg tror på, at de afgørelser, der nu er truffet, er et skridt i den rigtige retning,« siger ministeren.
Det er ikke oplyst, hvem den anden person, som er blevet frataget sit danske statsborgerskab, er. Udlaendingeog Integrationsministeriet vil ikke svare på, om vedkommende er repraesenteret af en advokat.
Når vi ser på de forbrydelser, de begår, er der behov for at straffe hårdere. Der vil blive praesenteret en raekke initiativer. Nick Haekkerup, justitsminister