Russiske unge vender ryggen til politik
I Moskva farver de deres hår og kreerer designertøj. I Jekaterinburg dekorerer de husmurene. Men kun få unge i Rusland demonstrerer mod magthaverne.
Tv-billeder fra Moskva har hen over sommeren vist russere i alle aldre, der protesterer mod myndighederne.
Men protesterne er marginale. Demonstrationer med titusinder af deltagere, som når vesterlaendinge går på gaden for at kraeve temperaturen saenket, traekker i gule veste eller råber i kor om andre maerkesager, er en undtagelse.
I det kaempestore Rusland, hvor Vladimir Putin nu har siddet tungt på magten i 20 år, har den politiske apati bredt sig, og unge taler om andet end politik.
Der er ellers nok at snakke om. Rusland er ramt af vestlige sanktioner og er involveret i flere militaere konflikter. Men end ikke klimaaktivisten Greta Thunberg, som har fået en hård behandling af praesident Putin og de statsstyrede russiske medier, kan bringe sindene i kog.
Eller som den 33-årige bogredaktør i Ruslands tredjestørste by, Jekaterinburg, Tina Garnik udtrykker det:
»Vi taler hverken om sanktionerne eller Ukraine. Det er langt vaek. Syrien? Nej, slet ikke. Lige nu taler vi kun om, hvorvidt centralvarmen vil komme til tiden i år.«
Det er helt sikkert sat på spidsen. Men forklaringen kan vaere, at der i Rusland er en klar risiko forbundet med at tale myndighederne imod. Mange fra sommerens protester er havnet i faengsel eller har fået bøder.
Alternative protester
Eller måske er der en anden forklaring: Om at mange unge faktisk følger med i nyhederne på andre medier end de statsdominerede, men at de har valgt at udtrykke sig på alternative måder.
Kaerlighed i Jekaterinburg
En gruppe streetart-kunstnere i Jekaterinburg har fundet en ny vej med gruppen Love. De unge har det erklaerede mål at sprede kaerlighed.
»Det handler om peace and love. Alle vores projekter handler om at gøre en positiv forskel for samfundet,« fortaeller den 23-årige Nikita Rufas: »Der er andre måder end politik at aendre verden på. Vi har malet i faengsler, hjulpet folk med aids, og vi har mange andre projekter på vej.«
Gruppens medlemmer ernaerer sig ved individuelle projekter. Malerier eller kunstneriske tryk på tøj. Overskuddet fra en kunstudstilling i september gik f.eks. til en organisation, der beskytter mishandlede dyr.
Vaegmalerierne, som kan ses mange steder i storbyen, springer ikke i øjnene som åbenlyst politiske. Et af dem forestiller et grønt og frodigt trae omkranset af en grøn betonmur.
Denis Blago begyndte med at male illegal graffiti, men har siden taget en uddannelse som kunstner og også beskaeftiget sig meget med yoga og meditation.
»Der er ikke automatisk en forbindelse mellem politik og kunst. Så selv om mit hjerte graeder over, at vores land regeres af autoritaere ledere, kan vi gøre en masse andet gennem kunsten. Vores idéer kan inspirere andre,« siger han.
Ifølge Anfisa Kochneva, der er en form for manager for gruppen, findes der masser af muligheder for unge i det moderne Rusland, men at påvirke det politiske system er ikke en af dem.
»Vi har alligevel ikke indflydelse på, hvad der sker i Moskva. Derfor er det bedre at aendre vores eget liv først,« siger den 28-årige.
Vi har alligevel ikke indflydelse på, hvad der sker i Moskva. Derfor er det bedre at aendre vores eget liv først. Anfisa Kochneva, street artist i Jekaterinburg
Politik er kompliceret
Jekaterinburg er på størrelse med København og byder på et rigt kulturliv med teatre, dansetrupper og fotoudstillinger. I de senere år har den globale trend med baristakaffebarer bredt sig ud over byen i takt med restauranter med moderne cuisine.
Valentin Kuzyakin på 37 år er en af de yngre entreprenører. Han ejer tre restauranter, en lille natklub og to kaffebarer.
»Jeg ønsker som de fleste andre, at vi får ret til at vaelge vores egen regering, og at vi får et velfungerende justitsvaesen. Men jeg har valgt at opføre mig ordentligt og ikke at taenke på politik,« siger han og fortsaetter:
»Måske fordi politik er kompliceret, og ingen synes at have en plan. Jeg laeser også den ikke-statskontrollerede presse. Den ser alting som en sammensvaergelse udført af oligarker. Den statslige presse peger fingre ad udenlandske fjender. Sandheden ligger måske et sted midt imellem.«
Kuzyakin laegger vaegt på, at der synes at vaere sket en mentalitetsaendring i Rusland i de senere år. De unge afviser vold, og man kan gå i sikkerhed alle steder i Jekaterinburg