MORMONS BOG

Broadway-musicalen ”The Book of Mormon” spiller i Musikhuset Aarhus til den 6. december 2019. Forestillingen er på engelsk.

Musicalen havde verdenspremiere i 2011 og vandt ni Tony Awards. Bag musicalen står skaberne af kultserien ”South Park”, Trey Parker og Matt Stone, samt Robert Lopez, der bl.a. er kendt for sine sange fra Disneys ”Frozen”.

Musicalen kaldes en »graenseoverskridende satire over fundamentalistisk religion, kultursammenstød og musicalgenren«. Handlingen følger et par unge missionaerer – populaert kaldet mormoner – der sendes til Uganda, langt fra hjemmet i Salt Lake City, USA.

I sine retningslinjer for omtale beder Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige om, at øgenavnet mormoner ikke bruges om medlemmerne. Kirkens fulde navn blev ifølge kirken modtaget ved åbenbaring fra Gud til Joseph Smith i 1838.

Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige har vaeret etableret i Danmark siden midten af 1800tallet. Der er 4.430 medlemmer i Danmark. 15.882.417 på verdensplan.

Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige betragter Mormons Bog som »endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus« med beretninger fra profeter fra gammel tid, der beretter om Guds gerninger blandt indbyggerne på det amerikanske kontinent. Bogen betragtes som en hellig skrift sammen med Biblen.

Kilde: Musikhuset Aarhus/mormon.dk/presse-mormon.dk muslimer. Ville vi så spille den? Det ved jeg ikke. Man er nødt til at laese stykket. Det er et superhypotetisk spørgsmål. Jeg tror efterhånden, at virkeligheden har laert os, at vi ikke skal afvise noget som helst.«

I princippet synes han ikke, der er graenser for humor. Jo, graensen går, når det ikke er sjovt. Og det er jo et subjektivt begreb.

»Det handler også om intentionen. Er den at lave noget sjovt, der har et budskab? Eller er det at vise, at man kan kraenke nogen? Det sidste kan jo give mening, hvis man har behov for at demonstrere noget i en sammenhaeng med ytringsfrihed. Det tager jeg ikke stilling til. For så er vi i et andet domaene end humorens, og så adskiller det sig jo allerede fra ”The Book of Mormon”, der har som hovedaerinde at vaere sjov,« siger Kasper Holten.

Smukke – og lidt bizarre

Skaberne af Broadway-musicalen har valgt Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige som fortaellingens motor, men det kan handle om enhver religion, mener skuespilleren Kevin Clay.

»Hvis du ser showet fra begyndelse til slutning, indser du, at vi ikke rigtig laver sjov med mormoner. Måske nogle få specifikke ting her og der, men vi bruger dem faktisk til at sende en besked om, at tro kan vaere en meget staerk og positiv ting. Måske bare ikke i den form, du forventer,« siger han. Han er fortaler for, at man kan lave sjov med alt. Hvis man er god nok.

Adspurgt om skuespillerne kunne have lyst til at medvirke i et show, der lavede sjov med eksempelvis jøder, mus

limer eller andre troende på en lignende vis, svarer Kevin Clay, at det vigtigste er, hvad kunsten står for.

»Hvis budskabet i vores show ultimativt var at sige: Se hvor latterligt, det hele er. Er det ikke sjovt? Yeah, så ville det formentlig vaere et dårligt show. Men det er det ikke. For det får publikum til at taenke: ”Åh, måske er det ikke så vildt, som jeg troede.” Derfor elsker jeg showet. På samme måde – hvis der fandtes en fantastisk musical om islam, og den havde et staerkt budskab, var det dét, der ville få mig med om bord,« siger han.

Men kirken er velfungerende i musicalen, fordi den er relativt ny, mener Conner Peirson. Det giver anledning til at undersøge detaljer, som »kan virke lidt underlige« og reflektere over sin egen religion og tro, som han siger:

»Det er stadig en meget amerikansk institution, hvilket tjener vores show godt. Hele idéen om, at to amerikanere rejser ud i verden og bliver konfronteret med hårdere realiteter, end de er vant til. Jeg tror ikke, at enhver religion ville virke lige så godt i vores show, men temaet er, at alle religioner er både smukke og en smule bizarre.«

Oprindeligt havde han – naestefter dansetrinene – svaert ved sangen ”Hasa diga Eebowai”. Det betyder – får publikum i hvert fald at vide – ”fuck dig, Gud”.

»Jeg kom over det, fordi min karakter kun ubevidst tager del i det. Da han først laerer, hvad ordene betyder, bliver han meget rystet. Det føltes bedre inden i, at jeg fik lov til at vaere synligt oprørt over det,« siger Conner Peirson.

Han har omfavnet de elementer, han først fandt kontroversielle, fordi budskaberne i sidste ende er positive. Man er nødt til først at se, hvor dårligt det står til. For at opleve, hvor meget bedre det bliver, tilføjer han.

Satire i den milde ende

Dennis Meyhoff Brink, ekstern lektor ved Københavns Universitet med speciale i religion og satire, finder ikke

Det er ligesom i Cirkusrevyen. Når Lisbet Dahl karikerer Lars Løkke, kan man jo også genkende ham – og så alligevel slet ikke. Lars Paulsen, national informationschef i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige