Berettiget kritik af EU er på sin plads

Forleden kunne man i JP laese en kronik af Louise Lindhagen. Hun skriver, at Mette Frederiksen er med til at skubbe på en daxit-dagsorden, når hun kritiserer EU’s budget. Det er jeg uenig med hende i. Det burde vaere muligt at debattere EU-politik, uden det med det samme skal koges ned til at vaere for eller imod unionen.

Jeg er for EU. Punktum. Men i mine 14 år som parlamentariker har jeg da oplevet ting, der har fået mig til at ryste på hovedet. Eksempelvis bruger EU en tredjedel af sit budget på Samhørighedsfonden, der skal fremme en harmonisk udvikling i Europa. Det er i udgangspunktet fint, hvis man kan fremme vaekst og velstand i unionens fattigste lande, men i sin nuvaerende form bør man prioritere ressourcerne i fonden anderledes, end kommissionen laegger op til. Den vil sende over en tredjedel af midlerne til Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien.

Når kommissionen samtidig vil bruge enorme summer på en foraeldet landbrugsstøttemodel, så skal vi kunne påpege dens fejlprioriteringer og debattere dem. I kommissionens budget er der lagt op til en stigning i EU’s samlede udgifter, selv om antallet af indbyggere i unionen falder 13 pct., når Storbritannien forlader EU. Danmarks ekstraregning løber op i 4-5 mia. kr. om året. Dem kan vi i stedet bruge i Danmark. F.eks. på retten til en tidligere folkepension.