ARBEJDSGRUPPEN

Det kraever et helt arsenal af nye initiativer at løfte kampen mod hvidvask og terrorfinansiering op på naeste niveau. Det mener bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, som er klar med 25 konkrete forslag til at forbedre indsatsen.

Efter at de enkelte banker de seneste år er blevet langt bedre til individuelt at bekaempe hvidvask, er tiden inde til at skrue op for den faelles kamp mod de kriminelle.

»Bankerne skal blive bedre til i faellesskab at saette ind, og for at indsatsen skal blive helt perfekt, kraever det en forbedring af samarbejdet med myndighederne,« siger Lars Krull, der er bankekspert og medlem af den arbejdsgruppe, som Finans Danmark har haft til at undersøge, hvordan indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering kan løftes.

Onsdag praesenterer arbejdsgruppen sine 25 forslag for offentligheden.

Blandt dem er et forslag om at etablere et faelles it-system, hvor det blandt andet skal vaere muligt for myndigheder som bagmandspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste at slå op, hvem der ejer givne bankkonti og bankbokse.

Det vil vaere et brugbart vaerktøj i efterforskningen af, hvem der er involveret i mistaenkelige transaktioner.

Faelles standard

Det faelles it-system skal også omfatte en ny faelles standard for kundekendskabsprocedurer. Screeningen af nye kunder er vaesentlig i forhold til hvidvaskbekaempelse, som i høj grad handler om at undgå, at kriminelle lukkes ind i det etablerede finansielle system.

»Hvis en bank i dag afviser en kunde, kan kunden blot gå hen til den naeste bank, for bankerne må ikke kommunikere med hinanden. Men der er behov for et langt bedre samarbejde på det felt,« siger Lars Krull.

En arbejdsgruppe nedsat af bankernes interesseorganisation Finans Danmark har 25 konkrete forslag til at forbedre indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Forslagene fordeler sig på fem områder:

Faelles it-løsninger

Øget samarbejde med myndighederne

Uddannelse Adfaerdsprincipper

Øget transparens

Arbejdsgruppen blev nedsat, fordi der har vaeret en raekke sager om hvidvask.

Professor Linda Nielsen er formand. Bankekspert Lars Krull, statsautoriseret revisor Per Gunslev og advokat Anne Birgitte Gammeljord er de øvrige eksterne medlemmer.

Derudover er der otte medlemmer fra finanssektoren og et sekretariat med seks medlemmer, bl.a. adm. direktør Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark.

Bankerne er villige til at udvikle og betale for it-systemet. Men det bliver kun til virkelighed, hvis politikerne også bakker op. For det vil kraeve lovaendringer om blandt andet at tillade udveksling af persondata. I dag har kunder sikkerhed for, at deres oplysninger behandles fortroligt.

En risiko ved et taettere samarbejde er, at hvis en lovlydig kunde ved en fejl afvises i en bank, kan et faelles system føre til en generel afvisning af kunden alle steder.

Pas på data

Erhvervsministeriet oplyser, at Finanstilsynet sammen med finanssektoren vil se på udfordringerne i forhold til indsamling og deling af persondata i en centraliseret infrastruktur.

»I forhold til det foreslåede it-samarbejde er det noget, vi allerede har stor fokus på i regeringen, for øget brug af teknologi kan vaere med til at styrke indsatsen mod finansiel kriminalitet. Det kan give en mere effektiv bekaempelse af hvidvask og terrorfinansiering og samtidig lette byrden for de finansielle virksomheder og deres kunder. Men det skal gøres, så vi samtidig passer på danskernes data,« skriver erhvervsminister Simon Kollerup i en email.

Det er et nybrud i finanssektoren, at bankerne er villige til i samlet flok at udvikle og betale for et nyt faelles itsystem. Men det er ikke nok, at bankerne får lov til at samarbejde, pointerer Lars Krull.

I dag er den største hurdle det manglende samarbejde med myndighederne, og at myndighedernes indsats halter, mener han.

Derfor skal der ifølge arbejdsgruppen oprettes en ny enhed, Den faelles Efterretningsenhed for Hvidvask og Terrorfinansiering (FEHT), hvor repraesentanter fra bankerne, bagmandspolitiet, hvidvasksekretariatet, politiet, Skattestyrelsen, PET og eventuelt FE jaevnligt skal mødes for at udveksle viden om konkrete sager.

Inspirationen til det forslag kommer fra England, hvor banker og myndigheder mødes hver uge i et fortroligt rum. Lignende ordninger er på vej i Tyskland, Holland og Irland.

»Lovgivningen skal aendres, så det bliver muligt at kommunikere om de almindelige sager, og så skal de allerstørste løftes op i den nye enhed,« siger Lars Krull.

Selv om bankerne har forbedret deres indsats, er der fortsat behov for, at de arbejder med hvidvaskbekaempelsen i dagligdagen. Ifølge arbejdsgruppen skal en raekke adfaerdsprincipper følges, som handler om, at bankerne og de ansatte lover at bekaempe økonomisk kriminalitet. Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering må ikke ses som et konkurrenceparameter. Det skal vaere et felt, hvor man støtter op om de faelles løsninger.

Etik før profit

Konkret skal bankerne og de ansatte blandt andet love at saette etik før profit, at følge både loven og dens ånd, ligesom ledelsen skal påtage sig ansvaret for at sikre, at alle i organisationen bekaemper hvidvask og terrorfinansiering.

»Jeg tror, at adfaerdsnormerne er vaesentlige, for med dem vedkender bankerne sig, at de ikke vil beholde kunder, hvor de ikke forstår forretningsforbindelsen. Meget af det er allerede implementeret, men bankerne skal løbende følge op på det,« siger Lars Krull.

Endelig kommer der krav om transparens. Det punkt var ikke en del af arbejds