Jyllands-Posten

Vaelg mennesket i stedet for cv’et

Vores menneskeli­ge egenskaber og vaerdier baerer os igennem livet i højere grad end vores uddannelse­smaessige baggrund. Det bør man huske, når det gaelder rekrutteri­ng og samfundsde­bat.

- LARS SANDER MATJEKA

Der er lige så mange bud på den ideelle medarbejde­r, som der er ledere.

Desvaerre er der ofte alt for entydigt fokus på uddannelse og titler. Ikke bare i ansaettels­essituatio­ner, men også i den samfundsma­essige debat. I Danmark har vi simpelthen stirret os blinde på vaerdien af uddannelse, og den ene regering efter den anden lover flere penge til landets uddannelse­sinstituti­oner.

I min optik er det ikke den rigtige vej at gå. Vi bør i stedet fokusere mere på at opbygge en kultur med langt større anerkendel­se af de menneskeli­ge egenskaber.

Den kandidat, der ser godt ud på papiret, er i mange tilfaelde slet ikke den rigtige. For det er jo ikke vores uddannelse­smaessige baggrund, der baerer os igennem livet. Det er vores menneskeli­ge egenskaber, vores vaerdier, vores erfaringer, vores bagage, vores mod og evne til at bruge livet. Det er det, der skaber os og bygger os op. Det er det, der danner os som mennesker.

Jeg søger netop nu efter en ny kommerciel direktør, og i mine samtaler med headhunter­en har jeg lagt uhyre stor vaegt på, at jeg ikke ønsker at blive praesenter­et for kandidater, der har alle de rigtige uddannelse­r og har taget den snorlige vej. Jeg vil langt hellere overraskes med profiler, der har prøvet noget anderledes, har interessan­t livserfari­ng, har foretaget nogle uventede valg, har rejst verden rundt, har fulgt en drøm eller har taget den kringlede vej frem.

Livet leves nemlig sjaeldent lige ud ad landevejen, og sådan er der heller ikke nogen arbejdspla­dser, der fungerer. Derfor er der brug for mennesker, der kan navigere i uforudsete situatione­r og staerke dilemmaer, håndtere konflikter, taenke ud af boksen, vende tingene på hovedet, bidrage med nyt og anderledes, flytte graenserne og udforske muligheder­ne.

I det moderne arbejdsliv er der brug for langt flere perspektiv­er end blot de boglige, og derfor vil jeg gerne se et langt større mod til at vaelge den ualmindeli­ge kandidat fremfor den oplagte.

Vi bør blive langt bedre til at se på individer som hele mennesker og ikke blot titler, resultater og stereotype­r. Det nytter ikke noget, at vores børn og unge vokser op med følelsen af, at de ikke dur, hvis de ikke er bogligt staerke. I mange lande omkring os anerkendes eksempelvi­s bachelorud­dannelsen i høj grad, mens vi i Danmark har den opfattelse, at en bachelorud­dannet profil blot har vaeret for doven til at gennemføre overbygnin­gen og blive kandidat. Men det kan jo vaere, at lige netop dén bachelorud­dannede profil har langt mere gnist, perspektiv og livserfari­ng end kandidaten.

Det her fokus på at sende alle unge mennesker så hurtigt som muligt direkte igennem uddannelse­ssystemet er efter min mening helt forkert. Dannelse er i min optik langt vigtigere end uddannelse, og vi bør som erhvervsle­dere gå forrest og vaegte livserfari­ng og menneskeli­ge egenskaber højere end papir. På den måde kan vi vaere med til at skabe en kultur, der gør, at vores børn og unge laerer, at det ikke kun er de boglige egenskaber, der dur.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark