Jyllands-Posten

Elevflugt efter markant gymnasiefu­sion

88 STX-elever begyndte på det nye Aarhus Gymnasium i august. I dag er 40 faldet fra, og den eneste klasse i Aarhus C er opløst.

- ESBEN LARSEN MIKKELSEN

En ung mand med blå høretelefo­ner og krøllet hår haenger på ryggen af en ung kvinde. Begge viser store Colgatesmi­l, og over dem står budskabet med store bogstaver: ”Nyt alment gymnasium – i hjertet af Aarhus”.

Der er tale om Aarhus Gymnasium. Resultatet af en fusion mellem Langkaer Gymnasium i Tilst og Aarhus Tech i Aarhus C. Men reklamepla­katen, der haenger i en montre på Edwin Rahrs Vej mellem Gelleruppa­rken og Bazar Vest, er i øjeblikket ikke i tråd med virkelighe­den. Gymnasiets første hold STXelever er siden august skrumpet fra 88 til 48, og som konsekvens er den eneste klasse på Dollerupve­j 2 i Aarhus C opløst. Eleverne er begyndt på HTX-linjen på samme adresse eller skiftet til et andet gymnasium. Tilbage er to STX-klasser i Tilst.

»Det er klart en udfordring at starte op og pludselig se, at eleverne efterfølge­nde flytter et andet sted hen. Det bekymrer os, fordi det kan udtynde det sociale liv i en klasse. Men vores institutio­n er stor, så eleverne vil stadig opleve et gymnasiemi­ljø med mange unge,« siger Lasse Munk Madsen, vicedirekt­ør for Aarhus Gymnasium.

I 2016 kom Langkaer Gymnasium i en mediestorm på grund af en omstridt opdeling af elever efter etnicitet. Målet var at holde på etnisk danske elever, da andelen i 2007-2016 var faldet fra 75 til 20 pct. I de følgende år faldt elevtallet drastisk på STX-linjen – fra 200 til 65 i 20162018 – og satte økonomien under pres. En fusion med Aarhus Tech blev løsningen.

Ifølge Lasse Munk Madsen skyldes det aktuelle elevfrafal­d, at kun 41 af de 88 elever, der begyndte på årgang 2019/2020, havde valgt Aarhus Gymnasium som førsteprio­ritet. Resten blev placeret på skolen, fordi andre gymnasier var overansøgt.

»Mange elever havnede et sted, som de ikke var klar over fandtes. Vi kan bare konstatere, at nogle elever har stået på venteliste til et andet sted og taget imod, når en plads blev fri,« siger han.

Rektor på Aarhus Gymnasium i midtbyen Karsten Ramlov aergrer sig over, at

STX-klassen måtte nedlaegges, men understreg­er, at der bliver gjort et forsøg igen naeste år. Skolens elevrådsfo­rmand forklarer, at rådet har gjort meget for at byde de nye elever velkommen og arbejdede på at imødegå en lidt negativ stemning blandt eleverne over udsigten til STX-klasser på skolen.

I Tilst melder rektor Marie Kongskov om to gode STXklasser med lavt frafald og en god kultur.

AARHUS, side 4

 ??  ?? Elevrådsfo­rmand og HTX-elev på Aarhus Gymnasium i midtbyen, Anna Møller Yang, forklarer, at rådet har arbejdet med en lidt dårlig stemning og misforståe­lser op til, at den nye STX-klasse begyndte.
Foto: Christian Lykking
Elevrådsfo­rmand og HTX-elev på Aarhus Gymnasium i midtbyen, Anna Møller Yang, forklarer, at rådet har arbejdet med en lidt dårlig stemning og misforståe­lser op til, at den nye STX-klasse begyndte. Foto: Christian Lykking

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark