– som i Z-Huset

I dag skal vi lige have et tilløb, før vi kommer frem til det, der har lagt bogstav til dagens gåtur i det aarhusianske. Nemlig Z. Og da Aarhus Zoologiske Have lukkede i 1960, er udvalget af Z’er i det aarhusianske til at overse, men der er da Z-huset, så der går vi ud.

Vi starter turen på Kystpromenaden, der er en sidegade til Hjortholmsvej, der er en sidevej til Skovvejen, og som smutter ud mod havnen lige ved siden af Østbanegården på Østbanetorvet. Her på hjørnet af Kystpromenaden og Hjortholmsvej ligger Søsporten, der i gamle dage var restaurant og selskabslokaler. Bygningen fik i september bevilget 23 kommunale millioner til en gennemgribende renovering. Bygningen er fra midt 1930’erne og huser i dag Aarhus Roklub, Århus Kano & Kajak Klub og Sportsdykkerklubben Kvak.

Og inden vi helt starter dagens tur, får jeg lyst til at dele en lille erindring: Jeg gik i skole på Rundhøj og i klasse med den første farvede dreng, der boede i Holme. Hans far var dansk og impresario, og hans mor afrikaner. Jeg husker hende altid smilende og iført storspraglede kjoler, og hjemme hos Frank duftede der altid af helt andre krydderier end dem, min mor brugte til frikadeller og kanelstang. Franks far tog en dag Frank og mig med til Søsporten, hvor han formentlig skulle ordne noget forretningsmaessigt. Mens han gjorde det, blev vi forplejet med en Pajanas – en ananassodavand fra Ceres – og mens vi drak den, så vi på nogle danserinder, der øvede. Interessen for korte dameskørter har aldrig siden forladt mig.

Nå, men lad os komme på tur. Nul skridt bliver til det første skridt, da vi saetter i gang med kurs ind ad Kystpromenaden langs Søsporten. Vi skal ud langs lystbådehavnen, som Aarhus berigede sig selv med i 1932.

På nippet til Oe

Til højre er der nu bygget en varmestation, Maskinhuset, der gør sig med fjernvarme, fiber og el og først var planlagt til at ligge en anelse laengere inde ad promenaden, hvor den ville have kostet det gamle hus på Kystpromenaden 2 livet. Nedrivningen af denne originale havnebygning på nippet til den nye Aarhus Ø-bydel er foreløbig udsat til 2020. I bygningerne bor i dag vinbaren Vindanmark, og sammen med den kan man kun håbe og ønske, at de får lov at blive boende, så der i hvert fald på dørtrinnet til Aarhus Ø er noget med charme og fra dengang, havneområdet var hav og havn. I henhold til byens internationale selvopfattelse med bynavnsstavemåde burde bydelen nok have heddet Aarhus Oe.

Vi fortsaetter. Med damelår og korte skørter i frisk erindring mener jeg, at turen ad Kystpromenaden er en af de mest romantiske gåture i Aarhus. Kyspromenaden kaldte vi den i ungdomsårene i Holme.

Kystpromenaden er i øvrigt den eneste rigtige promenade, vi har i Aarhus. Havnepromenaden er nemlig en plads bag pakhus 13 ved Hack Kampmanns Plads, der til gengaeld er en forpjusket kørebane.

Ved Århus Motorbådsklub i nummer 6 deler promenaden sig i en vejbane og en gangsti, og her skal man tage gangstien til venstre. På gangstien er allétraeer på højre hånd og master fra skibene ankret op i lystbådehaven og bølgeskvulp mod kajen til venstre. Turen, der med fordel gås i i slentretempo, går forbi en raekke klubhuse med

Ad Kys(t)promenaden til Ø, hvor man bor så taet, at alle dørene burde åbnes indad.

hver sin sejlklub, Sejlklubben Bugten og Aarhus Sejlklub. Og spisestedet KP5, der er flyttet ind i lokalerne, hvor senest Frøken Koch kokkererede, passeres også.

Kig herfra ind over resterne af byens gamle fiskerihavn. Og kig på Langelinieparken, der nu har fået stjålet havudsigten af højhusene på Aarhus Ø, ligesom de selv i startnullerne lagde sig foran lejlighederne i Klintegården, der i 1930’erne stjal udsigten fra byhusene på Skovvejen.

Lidt laengere ude – midt ud for Havnehuse-blokkene, fører stien ind på et arbejdsområde, hvor lystbåde flyttes mellem land og vand, og hvor der ligefrem er et område med p-pladser til både.

Også her skal du nu holde til venstre. Og du kommer ned til flere båd-, klub- og jollehuse. Og der er fint indkig til miljø og traeskibshavn på modsatte side af vandet.

Vi er nu ude, hvor Aarhus Internationale Sejlsportscenter er skudt op. Nu er det deres nabo, der er ved at vokse op til 202 nye lejligheder. Det bliver til boligkomplekset Ship, som er tegnet af Arkitema Architects med Olav de Linde som bygherre.

Brillerne

Og så kom vi langt om laenge frem til dagens bogstav. Z.

Vi er på Jette Tikjøbs Plads foran Z-Huset. Det første, man bemaerker her, er en perle i byrummet – et par solbriller ved navn Sea Pink, skabt af kunstneren Marc Moser og vist frem til Sculpture by the Sea i 2011. De blev købt og skaenket til Aarhus By af Lauritz.com og boede først et andet sted på havnen, hvor en decideret glatnakke, et gedigent tossefjols, mente, han kunne berige verden ved at smadre solbrilleglasset. Fjols som i fjols.

Nu ligger brillerne med nye glas i farven pink så foran det ene ben af Z-Huset og pynter på den fine lille plads på humoristisk vis. De ligger meget, meget fint henkastet på graesset og kigger ud over bugtvandet, Den Permanente og Aarhus Havbane, der er en 500 meter lang, åben svømmebane, der er afmaerket med gule og orange bøjer og godkendt af selveste Søfartsstyrelsen. Aarhus Havbane anbefaler alle, der vil benytte banen, at benytte våddragt, badehaette og svømmebriller. I sammenhaeng med havbanen er der oprettet saerlige snorkle- og dykkerzoner til dem, der har mod på at gå på opdagelse under overfladen. Laes mere på aarhushavbane.dk

Her bliver vi dog på det tørre og ved Z-huset. De tre fløje, der set oppefra former sig som et Z, når på sit højeste punkt op i ti etager. Arkitekt og design director Per Damgaard-Sørensen fra Rambøll Architecture & Integrated Design står bag arkitekturen. . Bygningskomplekset, der skråner ned mod den gamle lystbådehavn, er med sin markante profil et klart og visionaert stykke arkitektur, hvor livet leves i gårdhaver, taghaver og på altaner. Det rummer 25.000 etagekvadratmeter til bolig og 1.100 kvm til erhverv.

Z-Huset ligger godt – og det afspejler sig da også i priserne. Jeg har for nylig set en salgsopstilling på en trevaerelsers på 158 kvm. Pris 6,4 mio. kr. kontant plus faste månedlige omkostninger på 6.600 kr. Der er mindst syv lottotal, der skal falde rigtigt, før et køb bliver relevant for mit vedkommende.

Men det er jo da heldigvis gratis at traske en tur. Og når vi nu er på Aarhus Ø, så lad os da vappe videre ud mod afgrunden, der, hvor byen stopper for enden af Ø. Forbi Lighthouse, hvor blokkene står så taet, at vinduer og døre burde åbnes indad. Én af de måske flere gode ting ved byggetaetheden på Ø er, at du som beboer ikke behøver at bevaege dig ind til naboen, hvis du skal låne en kop sukker – du stikker bare arm og kop ind over altanen og ind gennem vinduet hos genboen.

Efter Lighthouse lå bydelens grønne åndehul ØHaven. Den er nu fjernet, og området er byggeplads. Her er spaden, gravkoen og cementblanderen sat i jorden for at bygge komplekset Lighthouse 2.0, der kommer til at bestå af treenigheden; Fyrtårnet, Kanalhuset og Promenadehuset. I alt 400 lejligheder til priser fra 2 til 20 mio. kr. pr. styk. Højde 45 etager fordelt på 142 meter. Fyrtårnet, som de kalder Aarhus’ nye vartegn, bliver Danmarks højeste byggeri. Rune Kilden er manden bag, og tak til ham, fordi vi alle får adgang til udsigten.

Så langt, så godt?

Vores slentretur i betonbyen, hvor der ikke er ret meget grønt bortset fra de alger, der har sat sig på de aeldste af husene, fortsaetter forbi Isbjerget, de fem Pakhuse, byggepladsen, der bliver til Generationernes Hus, og Havneholmen, hvor man naeppe bor ugeneret i stueplanet, og ud til AARhus , som arkitekt Bjarke Ingels har formet så fint, at det hele går op i en spids i begge ender.

Turen fortsaetter forbi Badehusene, hvor lejerne er forpligtigede til at vaere vaere udadvendte, og hen til Havnebadet. Bag det bygges der også. Her kommer flere boliger, hotel, teater og en raekke spisesteder. Desvaerre bliver der vist heller ikke der plads til graesplaene til kvarterets unger. De synes ikke at få mulighed for anden idraetsudøvelse end vandpolo, optimistjollesejlads, dykning eller parkour.

Stakåndet af de mange bygge- og bygningsindstryk er vi nået hen til fru Sallings udsigtstårn på Bernhardt Jensens Boulevard, hvor Havnehusene, Vulkanen, Grundfos Kollegiet og Marina House på den anden side allerede har slået rod. Men der bygges mere; Nicolinehus er på vej med Ø-kvarterets første dagligvarebutik og enten 240 eller 218 lejligheder. Tallet 240 naevnes på nogle af de plancher, der hegner byggepladsen ind, 218 er tallet på andre.

Men uanset hvad; de 3.500 mennesker, der i dag bor på Aarhus Ø, får i de kommende år følgeskab af andre tusinder. Og de 500 arbejdspladser, der i dag er indrettet i betonbyen, bliver til tre gange så mange. Og meget mere vil blive bygget, når bl.a. Molslinjen rømmer sine arealer.

Så langt, så godt. Hvis det altså er det. Godt. For kun Gud ved vel, om man om 50 eller 100 år vil sige ”Hold da mund, hvor fik Aarhus dog en helt unik, positiv og langtidsholdbar bydel ud af sine bynaere havnearealer”, eller man vil sige ”Der er da meget mere grønt og luft ude i Gellerupparken”.

Den store mand

Nå, hvad fremtiden siger, får vi se. Mens vi lusker tilbage til en kop kaffe/et glas vin hos Vindanmark, kan man lige undre sig over gadenavnene i den nye bydel. Det er fint, at de er opkaldt efter kvinder – det er der jo ikke så mange gader i Aarhus, der er, men er det ikke lidt saert, at den største – den dominerende vej i bydelen – hedder Bernhardt Jensens Boulevard, der jo da var en mand. Endda så meget mand, at han sagde nej til overbebyggelser og ja til bevaring af det bedste af det gamle Aarhus.

Og er det i grunden ikke temmelig navlepillende, at politikerne i Aarhus Byråd, da de skulle vaelge kvindenavne til de andre gader, kun havde fantasi til at kigge på listen over tidligere medlemmer af Aarhus Byråd.

Nå, op med humøret. 6.400 skridt – og om nogle måneder kommer der nok både damelår og korte skørter på Aarhus Ø.