Bøllers brasilianske bøffer rydder regnskoven
Brasiliansk kød i køledisken har en mørk historie bag sig, viser en rapport fra Amnesty International.
Køer har i mange år fået skyld for at bidrage med store maengder drivhusgasser, og nu bliver de brasilianske kvaeg sat i taet forbindelse til afskovningen i Amazonasregnskoven.
»Ulovligt kvaegbrug er hovedårsagen til afskovningen i Amazonas. Det skaber en stor trussel, ikke bare for menneskerettighederne og den oprindelige befolkningen, som lever der, men også for hele klodens økosystem,« lyder det i en pressemeddelelse fra Richard Pearshouse, der er krise- og miljøchef for Amnesty International.
Brasiliens afskovning af Amazonas, som ofte foregår ved at saette ild til regnskovens traeer, har i mange år vaeret et politisk tema. Ifølge Amnesty International er 63 pct. af afskovningen i perioden fra 1988 til 2014 foretaget for at etablere kvaegbrug. Det drejer sig om et område på 480.000 km2, der svarer til fem gange Portugals areal.
Sandsynligheden for, at man som dansker har sat taenderne i et stykke kød fra Brasilien, er meget stor. Brasilien er verdens største eksportør af oksekød og har derfor også meget naturligt det største antal køer i verden. Hele 215 mio. kreaturer, som indbringer Brasilien over 1.000 mia. kr. om året. Det svarer til lidt under halvdelen af Danmarks bnp. Brasilien sendte i 2016 334 tons oksekød til Danmark.
Amnesty International har netop udgivet en rapport om Amazonas afskovning, skovbrande og kvaegbrug i området, efter at organisationen gennem 2019 har haft observatører i området. Rapporten koncentrerer sig om den del af Amazonas, som ligger i Brasilien – det er omkring 60 pct.
Amnestys rapport haevder, at meget af afskovningen sker ulovligt og på jord, som tilhører Amazonas oprindelige indfødte befolkning. Det ulovlige kvaegbrug foregår ved, at kvaegfarmere eller grileiros – folk, der ulovligt indtager jord – skaerer regnskovens traeer ned og derefter saetter ild til dem. På den udvundne jord planter de så graes og saetter kvaeg ud.
I perioden 2008 til 2018 er antallet af kvaeg i Brasiliens Amazonas-region steget med 20,5 pct. I samme periode er antallet af kvaeg i hele Brasilien steget med 5,5 pct.
En appel til praesidenten
Samtidig med rapportens udgivelse afleverede organisationen sammen med ledere fra den indfødte befolkning en appel til Brasiliens praesident, Jair Bolsonaro, hvori de beder ham stoppe den ulovlige skovrydning i
Amazonas. Appellen var underskrevet af 162.000 mennesker.
»Mens Bolsonaro-administrationen nedbryder miljøpolitikken på et føderalt plan, muliggør nogle statslige myndigheder det illegale kvaegbrug, som ødelaegger beskyttede områder i regnskoven,« mener Richard Pearshouse.
Alt tyder på, at der er blevet ryddet mere regnskov, efter Jair Bolsonaro tiltrådte som praesident i Brasilien i 2019. Greenpeace kom tidligere på måneden med en rapport om afskovningen. Den konkluderede, at Amazonas i øjeblikket ryddes i det højeste tempo siden 2008. Bolsonaro proklamerede under valgkampen, at han ville udvikle Amazonasregionen økonomisk. Han har dog fået kritik for, at det sker på bekostning af miljøbeskyttelsen. I forbindelse med rapporten udtalte Cristiane Mazzetti, der leder Greenpeaces Amazonaskampagne i Brasilien.
»Praesident Bolsonaros antimiljø-agenda favoriserer dem, der udøver miljøkriminalitet og forsager vold mod skovens folk. Hans administration ødelaegger praktisk talt alt det, der i de seneste årtier er blevet gjort for at beskytte miljøet og stoppe afskovningen,« harcelerede hun.
Afskovningen bliver dyr
Cristiane Mazetti mener også, at det kan påvirke Brasilien økonomisk:
»Stor afskovning og mangel på handling koster liv og saetter landet i en position, der indikerer, at det er imod kampen for at tackle klimaforandringer. Det skader også økonomien, da det internationale marked ikke ønsker at købe produkter forurenet med miljømaessig destruktion og vold.«
Mens der i august var enorm medieopmaerksomhed på skovbrandene i Amazonas, diskuterede man i EU et forbud mod brasiliansk kød. Forbuddet blev dog aldrig en realitet.