Trump ser mest af alt Nato som sin våbenbutik – og ikke en alliance

Jyllands-Posten bragte søndag et interview med USA’s ambassadør i Danmark, Carla Sands. Det var interessant – både for hvad hun sagde og ikke sagde. Anledningen var naeste uges Nato-topmøde i London, sat i scene som alliancens 70års fødselsdagsselskab, men mere lig en forvirret skadestue efter den franske praesident Macrons konstatering om, at Nato er »hjernedød«.

Macrons erklaering kan meget stå ved indgangen til en omkalfatring af Europas sikkerhedskoncept, herunder en voksende afstand mellem USA og Europa, sat i vaerk af USA og uønsket af Europa. Havde ambassadør Sands en mening om ansvarlige europaeeres manglende tillid til USA? Og til spekulationen om, at praesident Trump kan falde som følge af et indtil videre uigennemskueligt maskepi med Rusland, der muligvis har skadet Vesten, herunder Ukraine, som udgør Europas forsvar i øst?

Tilsyneladende ikke. Ambassadør Sands var optaget af et mystisk tal, svaevende i magtens korridorer. To procent.

Det er, hvad Trump forlanger, at europaeerne skal bruge af deres bruttonationalprodukt på det faelles forsvar. Indtil der foreligger en analyse af Nato’s konkrete behov, er de to procent meningsløse. Måske skal europaeerne betale mere, måske mindre. Trump bryster sig af, at USA bruger over tre procent på forsvar. Javel. En betydelig del af disse penge investeres i Stillehavet, rumfart og en mur langs graensen til Mexico, som er Europa uvedkommende.

Trump påstår, at USA betaler for Europas forsvar. Såvel USA som Europa finansierer det faelles forsvar. Europa betaler ikke blot med rede penge, men med sin geografiske naerhed til Rusland.

Det er her, slaget skal stå, hvis det overhovedet skal stå. Europa er Nordamerikas forreste krigsskueplads. Det koster.

For første gang i sine 70 år har Nato at gøre med en amerikansk praesident, der foragter demokratiet, jaevnfør Trumps forslag om, at USA kan købe Grønland – som om Danmark bedrev menneskehandel.

Trump synes at foretraekke misliebige eksistenser som Vladimir Putin i Kreml, Kim Jong-un i Pyongyang, de saudiske herskere og Israels premierminister Netanyahu, der officielt er under tiltale for korruption og underslaeb. Trump anerkender i strid med folkeretten det besatte Østjerusalem, de besatte Golanhøjder og store dele af den besatte Vestbred som israelsk territorium. Han har svigtet kurderne. Måske svigter han europaeerne? Han betragter Nato som ”foraeldet” og EU som en ”modstander”. Han opmuntrer briterne til at forlade EU og opsiger vigtige internationale aftaler. Slagordet er ”Amerika først”. Donald Trump er ikke Europas ven og måske Europas fjende.

Efter en nylig frokost med Macron i Élyséepalaeet i Paris kvidrede Mette Frederiksen, at hun stolede fuldt og helt på Nato. Virkelig? Helt derud, hvor Putin måtte besaette de baltiske stater og Bornholm, muligvis efter aftale med sin uberegnelige ven i Det Hvide Hus?

Statsministerens bemaerkning var meget dansk og en smule hjernedød.

Lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jacobsen kommenterede mere nøgternt Jyllands-Postens interview derhen, at »Carla Sands ser gerne, at Danmark køber nogle flere amerikanske våben, så USA kan tjene flere penge og skabe flere arbejdspladser. Hvis vi skal gøre Trump glad, skal vi bare købe nogle flere amerikanske våben«.

Nato er Trumps våbenbutik, ikke en alliance mellem venner. Det ville vaere hjernedødt, om ikke Europa nu, da vi også får en ny EUkommission i Bruxelles, tager fat på de naeste 10 års store projekt: oprettelsen af et trovaerdigt europaeisk forsvarsforbund.

Donald Trump er ikke Europas ven og måske Europas fjende.