Indlandsisen i Grønland mister 254.000.000.000.000 liter vand årligt

Det hidtil mest omfattende studie af indlandsisen i Grønland slår fast, at isen smelter syv gange hurtigere end i 1990’erne. Dog lidt mindre end i 2012.

Der er ikke laengere nogen tvivl om, at isen i Grønland smelter, og at det går staerkt.

Helt praecis smelter isen nu syv gange så hurtigt, som det var tilfaeldet i 1990’erne, viser det hidtil mest omfattende studie, som netop er blevet offentliggjort i det ansete tidsskrift Nature.

89 forskere fra 50 institutter i 13 lande står bag studiet – heraf flere danske forskere. Én af dem af dem er glaciolog og klimaforsker Ruth Mottram fra DMI:

»Studiet viser, at afsmeltningen går hurtigere, end man så i den seneste FN-rapport. I gennemsnit smelter der hvert år is i Grønland, der medfører en vandstandsstigning i havet på ca. 0,7 mm. Det lyder måske ikke af så meget, men alt tyder på, at vi har et accelererende massetab,« forklarer Ruth Mottram.

Studiet viser, at afsmeltningen er vokset fra 33 mia. tons is årligt i 1990’erne til 254 mia. tons is årligt det seneste årti – det svarer til en syvdobling af afsmeltningen.

Afsmeltning vil fortsaette

Samtidig understreger Ruth Mottram, at det ikke er en udvikling, man lige kan vende:

»Hvis de globale udledninger af drivhusgasser falder, vil man kunne få nedbragt stigningen i havniveauet. Men det tager rigtig lang tid for indlandsisen at komme tilbage i balance. Selv hvis verdens lande lever op til løfterne i klimaaftalen fra Paris, vil havet stige i rigtig mange år. Måske i 300, 400 eller 500 år – afhaengigt af hvor meget udledningerne bliver nedbragt,« forklarer hun.

Professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet, der ikke har vaeret med til at lave studiet, men har laest artiklen i Nature, er enig i, at udviklingen i Grønland ikke er let at aendre:

»Det er ikke alarmerende, hvad man konstaterer, men det viser, at man har sat en proces i gang, som ikke lige kan vendes. Det betyder, at man i de kommende århundreder vil se betragtelige vandstandsstigninger på grund af isen i Grønland,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han betegner det som det største og mest grundige studie af indlandsisen i Grønland nogensinde:

»Man har både set på satellitdata, overflademålinger og modelberegninger, og resultatet er entydigt. Der sker nu massetab af is hvert eneste år i Grønland. Det betyder, at de målinger, vi har set de senere år – hvor man lige har skullet klappe hesten – nu bliver bekraeftet. Grønland mister is, og processen speeder op over tid. Dog ikke så voldsom en acceleration, som man frygtede for 10 år siden,« lyder vurderingen fra Jens Hesselbjerg Christensen, der er én af Danmarks mest erfarne og respekterede klimaforskere.

90 liter vand dagligt

Ifølge Ruth Mottram toppede afsmeltningen i Grønland i 2012, da der forsvandt 335 mia. tons is – siden er afsmeltningen faldet lidt og ligger nu på et årligt gennemsnit på omkring 254 mia. tons.

Det lyder måske ikke så voldsomt, men hvis man ser på, hvor meget vand det reelt drejer sig om, ser det noget anderledes ud. 254 mia. tons is svarer til omkring 254.000.000.000.000 (254 billioner) liter vand. Der findes på kloden godt 7,7 mia. mennesker, hvilket vil sige, at der hver eneste dag ville kunne hentes 90 liter vand til hvert menneske på kloden, hvis man kunne samle al vandet fra den smeltende indlandsis op.

En dansker bruger i gennemsnit ca. 105 liter vand pr. dag.

I den periode forskerne har sammenlignet fra begyndelsen af 1990’erne og frem til i dag, har den smeltende is fra Grønland ført til en stigning i verdenshavene på lige godt 10 mm. Jens Hesselbjerg Christensen forventer, at isen fra Grønland frem mod 2100 vil have bidraget til at få havet til at stige med omkring 10 cm.

»Men det skal ses sammen med, hvad der kommer andre steder fra,« siger han og peger dermed på, at kun en mindre del af vandstandsstigningen skyldes isen i Grønland, mens isaer isen i Antarktis anses for at vaere den helt store joker. Fordi man her finder så store maengder is, at det vil kunne få verdenshavene til at stige med helt op mod 57 meter, hvis det hele smelter.

Højeste scenarie

Noget af det, der bekymrer forfatterne bag studiet i Nature, er ifølge Ruth Mottram, at afsmeltningen i Grønland nøje følger den trend, som FN’s klimapanel, IPCC, har udnaevnt som det højeste scenarie. Det handler om, hvad man regner med, der vil ske, hvis verdens lande blot fortsaetter med at udlede drivshusgasser – og ikke gennemfører den begraensning af udledningen, som er aftalt i klimaaftalen fra Paris – sådan som det sker lige nu.

»Man havde håbet, at udviklingen i afsmeltningen i Grønland ville flade ud, men vores studie viser, at det følger IPCC’s højeste scenarie for afsmeltningen,« siger Ruth Mottram.

Hun peger samtidig på, at der i 2019 har vaeret rigtig varmt i Grønland, og at der derfor har vaeret en meget langvarig og intens afsmeltning – som ikke er med i det nye studie.

I september kom IPCC med en omfattende rapport om isen på kloden. Her blev det slået fast, at Antarktis nu også er begyndt at smelte. Isaer på den vestantarktiske halvø sker der en mere udbredt afsmeltning end tidligere.

Frem mod 2100 pegede IPCC-rapporten på, at havet kan stige med mellem 43 og 84 cm – og i vaerste fald godt en meter.

Men flere forskere mener, at det mest interessante er, hvad der sker med havniveauet, når man kigger endnu laengere frem. Her peger IPCC på, at havet i 2300 i bedste fald ”kun” vil vaere steget med knap en meter – i vaerste fald kan det vaere steget med op mod fire meter.

Selv hvis verdens lande lever op til løfterne i klimaaftalen fra Paris, vil havet stige i rigtig mange år. Måske i 300, 400 eller 500 år – afhaengigt af hvor meget udledningerne bliver nedbragt. RUTH MOTTRAM, GLACIOLOG OG KLIMAFORSKER, DMI