Det britiske valg kan ende uden en klar vinder
De seneste dage har de konservative med Boris Johnson i spidsen tabt terraen i meningsmålingerne, men står dog fortsat til at få regeringsmagten. Der er dog bekymring for, at valget ender uden en klar vinder.
Lad det vaere sagt med det samme: den britiske premierminister, Boris Johnson, har gennem ca. seks ugers valgkamp ført klart i meningsmålingerne før torsdagens parlamentsvalg.
Hvis målingerne holder, kan den konservative leder danne en ny regering inden for en uges tid, og han kan måske allerede inden jul få vedtaget den skilsmisseaftale med EU, som han fremlagde i oktober, men som Underhuset ikke uden videre ville stemme for.
Desvaerre for Boris Johnson er det ikke altid, at vaelgerne stemmer på det parti, de har sagt til meningsmålingsinstituttet, når de står på valgstedet.
Få timer før selve valghandlingen går i gang kl. 8 (dansk tid) torsdag morgen i det, som partierne alle kalder »det vigtigste valg i en generation«, er der tegn på, at valget bliver taettere end som så, og afhaengigt af øjnene, der ser, er der en chance eller en risiko for, at Underhusets politiske sammensaetning bliver akkurat lige så bøvlet at navigere i som det gamle, hvor intet parti har et flertal alene.
Øget sandsynlighed for kaos
Briterne elsker vaeddemål og spiller også flittigt på valgresultatet. Tirsdag aften aendrede det store bookmakerfirma Ladbrokes oddsene, så man nu får faerre penge, hvis man spiller på et parlament uden en egentlig vinder, og Ladbrokes vurderer, at der er 25 pct. sandsynlighed for, at der ikke bliver et enkelt parti, der alene får flertal i parlamentet.
De konservative, der ellers har optrådt sejrsikre i store dele af valgkampen, forsøger nu også at nedtone forventningerne.
Boris Johnson har de seneste dage advaret mod at tro, at »den er hjemme«.
»Vi så, hvordan meningsmålingerne tog fejl i 2017. Valget kan blive meget taet,« lød det fra premierministeren dagen før valget.
Advarslen var bl.a. henvendt til de konservative vaelgere, der ikke går ind for brexit, men som heller ikke vil støtte andre partier og derfor vaelger at blive hjemme dels i protest over Boris Johnsons brexit-linje, dels i en forventning om, at de konservative nok skal klare den.
Konservativ bekymring
Avisen The Daily Telegraph kunne tirsdag beskrive et internt dokument, der er sendt fra de konservatives vaelger-talknusere til partiets kampagneledelse, hvori der advares om, at oppositionen med Labour i spidsen og med støtte fra brexit-modstanderne hos Liberaldemokraterne og det skotske national parti, SNP, kun skal indhente 12 mandater i forhold til valget i 2017 for at fjerne Boris Johnson fra magten.
Samtidig viste en YouGov-måling i The Times onsdag, at mens de konservatives mulige flertal var på 68 mandater for to uger siden, er det nu skrumpet til 28 mandaters flertal.
Tages der højde for usikkerheden i den slags målinger, kan de konservative ryge ned på 311 mandater – og det kraever i princippet 325 for at få et flertal. Usikkerheden øges af, at en af fem vaelgere endnu ikke har besluttet sig.
YouGov konkluderer, at målingen viser, at det ikke laengere kan udelukkes, at ingen partier opnår et absolut flertal, hvilket igen kan betyde, at situationen i Underhuset bliver akkurat lige så besvaerlig, som den var, før valget blev udskrevet – og dermed er fremtiden for brexit fortsat usikker.
Den nye måling viser samtidig, at det skrantende britiske sundhedsvaesen og forbedringen heraf nu betyder lige så meget for vaelgerne som brexit. Det kommer – som Jyllands-Posten skrev I går – dagen efter at de britiske medier flød over med billedet af en fireårig dreng, der måtte ligge i timevis på et gulv, inden han kunne få en seng på et hospital i Leeds, hvor han skulle indlaegges med lungebetaendelse.
Det var en situation, som Boris Johnson i et interview med en tv-station i første omgang ikke ville forholde sig til. Siden sagde han undskyld til familien, mens oppositionspartierne udnyttede sagen til at kritisere de konservative, der har siddet i regering i ni år, for at have udsat sundhedsvaesenet for voldsomme besparelser.
En anden afgørende faktor bliver de såkaldte taktiske stemmer, som de partier og organisationer, der ønsker fortsat medlemskab af EU, har ivaerksat.
Rundt omkring i landet har der lydt opfordringer til, at man ikke nødvendigvis skal stemme på det parti eller den person, man plejer at stemme på, men i stedet skal stemme for eller imod brexit. De tre store oppositionspartier, Labour, SNP i Skotland og Liberaldemokraterne, har siden weekenden sat en stor kampagne i gang for netop at få vaelgerne til at stemme taktisk.
Der er forskellige vurderinger af, hvor meget disse taktiske stemmer vil betyde.
Men i weekenden kunne f.eks. den pro-europaeiske organisation Best for Britain offentliggøre en analyse, der viser, at hvis i alt ca. 40.000 vaelgere stemmer taktisk i 36
kredse, hvor der forventes et taet opløb, må Boris Johnson aflevere nøglerne til Downing Street.
Det fik Boris Johnson til under sin valgturné at sige, at »de taktiske stemmer øger risikoen for en fortsat usikkerhed om landets fremtid«.
Den seneste måling om briternes holdning til brexit er fra den 18. november i år, og den viser naermest dødt løb med et lille flertal, der ønsker at blive i EU.
Flere mulige scenarier
Der kan udspille sig flere brexit-scenarier, afhaengigt af hvordan Underhusets sammensaetning bliver.
Hvis Boris Johnson ender med at få et stort flertal, så kører brexit-processen, som han ønsker det, og briterne forlader EU den 31. januar, hvorefter forhandlingerne om en ny handelsaftale indledes.
Ifølge The Times kan han dog komme i problemer, hvis et konservativt flertal ender på mindre end 20 mandater, fordi han så skal tage hensyn til både de såkaldte brexiteers, der ønsker et hårdere brexit end Boris Johnson, og til de konservative, der har vundet en tidligere Labour-kreds, men som vil se meget på de økonomiske konsekvenser af brexit i deres egen valgkreds.
Det store bøvl kommer dog, hvis de konservative bliver det største parti, men ikke får flertal alene. Så vil de øvrige partier formentlig afsaette ham, fordi de vil gå efter en anden brexit-løsning og en ny afstemning. Det kan får regeringsforhandlingerne til at traekke ud, fordi skotterne vil kraeve deres egen uafhaengighedsafstemning, Liberaldemokraterne vil ikke have Jeremy
Corbyn som premierminister og vil i øvrigt slet ikke have nye EU-forhandlinger, men helst bare traekke brexit tilbage, mens det er uklart, hvordan det nordirske unionistparti, DUP, vil stille sig til det hele.
Der peges også på en form for administrativ regering ledet af Jeremy Corbyn, der skal sidde frem til en ny folkeafstemning om brexit.
Et scenarie med en Labour-flertalsregering anses som helt usandsynlig.
Men for at få de sidste stemmer hjem, havde partilederne dedikeret hele onsdagen til en sidste tur rundt til vaelgerne på kryds og tvaers af landet.
Jeremy Corbyn holdt fast i budskabet om, at en stemme på Labour vil vaere en stemme på mere velfaerd, højere lønninger og et bedre sundhedsvaesen.
Boris Johnson holdt fast i sine budskaber om, at brexit skal gennemføres hurtigt, at også han kan forbedre sundhedsvaesenet, og så gik han i offensiven på et tredje af valgkampens helt store temaer, nemlig kriminalitet. Boris Johnson lovede, at med en konservativ regering vil terrorister, seksual- og voldsforbrydere blive straffet hårdere.