EU-Kommissionen laegger grønt budgetpres på Danmark

Danmarks krav om et mindre EU-budget vil svaekke den grønne omstilling, mener den nye EU-Kommission. På torsdagens EUtopmøde vil statsministeren støtte et mere grønt Europa – og et mindre EU-budget.

Europa står foran et historisk paradigmeskifte i grøn retning, der skal redde klimaet, men som kommer til at koste milliarder af euro. Derfor nytter det ikke at begraense EU’s budget så meget, som Danmark har gjort sig til talsmand for.

Sådan lyder det fra EUkommissaer Frans Timmermans, der står i spidsen for de kommende års forhandlinger om den nye ”europaeiske grønne pagt”, som kommissionen onsdag løftede første slør for.

Pagten skal sikre en grøn omstilling i hele Europa, så et mål om klimaneutralitet i 2050 kan nås. Det kommer til at koste flere hundrede milliarder euro hvert eneste år, hvoraf en del vil skulle findes på EU’s budget. Det skal de kommende måneder forhandles på plads for de naeste syv år, og Danmark kraever sammen med en håndfuld andre lande et markant mindre budget, end EUKommissionen har foreslået. Danmark ønsker en størrelse på 1,00 pct. af bni.

»Jeg vil bede de lande, der bliver ved med at insistere på 1,00, om at taenke alvorligt over, om det virkelig er i deres interesse, hvis det betyder, at vi ikke bliver i stand til at skifte til de grønne investeringer,« siger Timmermans.

Mener du, at Danmark, Holland, Sverige, Østrig og Tysklands

krav om 1,00 pct. vil skade den grønne omstilling?

»Det vil alvorligt begraense mulighederne for at investere i grøn omstilling. Det er min største frygt. Og i sidste ende – jeg gentager det også tit for lederne af de lande, du naevner – får EU jo et budget. Hvad vil de så gerne have, at det budget skal? Hvis de vil have det til at hjaelpe med omstillingen, som er et paradigmeskifte, den største omstilling i Europa i generationer, må det afspejle sig i budgettet,« siger Frans Timmermans.

Kofod: Det har en pris

Det grønne udspil bebuder en raekke nye strategier og love for et mere grønt Europa. Bygninger, biler, landbrug, energi, industri og meget andet skal de kommende år forvandles. Udgiften er anslået til 260 mia. euro om året, som dog ikke alle skal findes på EUbudgettet. Noget skal komme fra private investorer, andet fra statskasser.

Kommissionen forslår også en mekanisme, der målrettet skal støtte den grønne overgang for de dele af Europa, der er mindst grønne i dag. Her er målet ved hjaelp af EUpenge, private og offentlige investeringer at rejse 100 mia. euro, som skal gøre overgangen »fair«.

»Vi ved godt, at omstillingen bliver hårdere for nogle end for andre. F.eks. i de regioner, hvor man bruger meget kul, fordi vi skal af med kul. Det skal EU korrigere og hjaelpe med uddannelse og jobskabelse,« siger Timmermanns.

I en reaktion på Timmermans udtalelser skriver udenrigsminister Jeppe Kofod i en mail, at »Danmark er et af de lande i Europa, der går i spidsen i forhold til den grønne omstilling«.

»Vi ved, det kommer med en pris. Men jeg køber ikke kommissionens praemis om, at den eneste måde at prioritere nye områder som Green Deal er ved at øget budgettet. Uanset om det så er (tidl. budgetkommissaer Günther, red.) Oettinger, Vestager eller Timmermans, der gentager kommissionens linje,« skriver Kofod.

De to første har tidligere kritiseret Danmarks budgetpolitik.

»Helt aerligt, vi er politikere. Vi er valgt for at lave ting om – ikke at forvalte et budget ud fra en eller anden fastgroet systemlogik. Jeg kender dette spil fra min tid i Bruxelles. Kommissionen og Europa-Parlamentet vil altid have flere penge. Men det er jo medlemslandene, der skal betale. Derfor mener den danske regering ikke, at EU’s grønne pagt skal finansieres med flere skattepenge, men ved at omfordele inden for EU’s budgetramme,« skriver Kofod, der har siddet i Europa-Parlamentet i fem år.

Naturkatastrofer er dyre

Timmermans tror ikke på, at øvelsen kan lykkes ved eksempelvis at skaere ned på EU’s samhørighedsmidler, hvilket er et af Danmarks forslag.

»Vi har allerede øremaerket 30 pct. af samhørighedsmidlerne til at gøre økonomien grøn,« siger han, der godt er klar over, at beløbene for grøn omstilling er meget store.

»Det er utrolige summer. Men udgiften bliver helt enorm, hvis vi ikke handler. Vi får produktivitetstab, fordi temperaturen stiger. Naturkatastrofer. Tørker. Sundhedskriser. Luftkvaliteten falder, og 400.000 dør allerede for tidligt på grund af dårlig luft. Så selv hvis du ikke vil se på det moralske perspektiv, så taenk på udgifterne. Jeg er ikke naiv. Jeg ved godt, det er store beløb. Men vi har råd,« siger Timmermans.

Ikke en budgetdebat

Den grønne pagt udkommer lige op til torsdagens EU-topmøde, hvor statsminister Mette Frederiksen mødes med sine kolleger. De skal bl.a. diskutere EU’s naeste budget – og så skal de forsøge at enes om en ny EU-målsaetning om, at unionen i 2050 skal vaere klimaneutral – altså nå såkaldt netto-nuludledning af drivhusgasser.

Det har Danmark og de fleste andre arbejdet for laenge, og det er tredje gang i 2019, at regeringscheferne skal forsøge at enes. Før mødet er de ikke i mål, trods adskillige forsøg, herunder formentlig et farvel til et dansk ønske om, at ikke kun EU som et hele, men også hvert enkelt land bliver forpligtet på neutralitet.

Tre lande er endnu ikke om bord: Polen, Tjekkiet og Ungarn.

De ønsker sikkerhed for, at de vil blive kompenseret for udgifterne til at vinke farvel til bl.a. billig strøm produceret af kul.

Men selv om der også skal diskuteres budget på topmødet, skal de to ting ikke direkte kobles sammen, siger diplomater før mødet.

»Det er en klimadebat, vi skal have. Ikke en budgetdebat. Vi skal have sat retningen,« siger en EU-embedsmand.

Planen er, at EU’s naeste syvårige budget først skal aftales i 2020.

Det er utrolige summer. Men udgiften bliver helt enorm, hvis vi ikke handler. FRANS TIMMERMANS, NAESTFORMAND FOR EU-KOMMISSIONEN