Franskmaend vil ikke arbejde, til de er 64 år

Efter seks dage med demonstrationer og strejker fik premierminister Philippes pensionsreform en ublid medfart.

Reaktionen fra franske fagforeninger var negativ, da den franske premierminister Edouard Philippe onsdag fremlagde et detaljeret udspil til en pensionsreform.

En forlaengelse af arbejdslivet fra 62 til 64 år er uacceptabel, fastslog fagforeningsledere på stribe og slukkede håbet om, at julefreden snart vil saenke sig over landet, og at tog og busser igen vil køre til tiden.

Den første afvisning kom fra lederen af Frankrigs største fagforening, CFDT, der ellers er kendt for at vaere mere moderat og samarbejdsvillig end den kommunistiske CGT og derfor praesident Macrons bedste bud på en allieret i striden.

Generalsekretaer Laurent Berger afviste udspillet og kaldte forslaget om, at franskmaend skal arbejde to år laengere for en rød linje, som nu er overskredet. Derfor ventes strejkerne i det franske statsbaner SNCF og hovedstadens trafikselskab RATP at fortsaette på fuld styrke torsdag og de kommende dage.

Fagforeningen CGT opfordrer medlemmerne til at udvide strejkerne, mens Force Ouvrière beskyldte premierministeren for at vende ryggen til arbejderne. Også repraesentanter for politiets og laererstandens fagforeninger afviste udspillet.

Strejker til jul?

Dermed kan strejkerne fortsaette i de kommende dage og måske vare helt til jul. En lignende styrkeprøve om en pensionsreform i 1995 varede i små tre uger.

Regeringen har ellers i de seneste dage justeret planen og indført lange overgangsordninger i håb om at stoppe strejkerne. Edouard Philippe understregede, at et nyt og ens pensionssystem vil komme alle til gode.

»Jeg er fast besluttet på at aendre systemet, fordi jeg anser det nye system for langt mere retfaerdigt end det nuvaerende,« sagde Edouard Philippe i en naesten timelang tale.

Han understregede, at det nye pointsystem vil vaere mere solidarisk. Det vil navnlig komme kvinderne, de lavtlønnede, landmaend og selvstaendige til gode, fordi de i dag generelt modtager meget lave pensioner.

Målet med reformen er fortsat at samle de 42 nuvaerende pensionssystemer i Frankrig til et faelles system for alle. Det indebaerer også, at 11 saerligt privilegerede systemer, der gaelder for ansatte i statsbanerne og hovedstadens trafikselskab, over tid skal nedlaegges.

I det nye udspil, der efter planen skal vedtages i januar, fastholder regeringen målet om et nyt faelles pointsystem efter svensk model, men den er indstillet på at indføre lange overgangsperioder.

Frankrig har ikke et system med folkepension som i Danmark. Pensionen udregnes efter, hvor laenge man har arbejdet, og hvor meget man har tjent.

Reformen indfører dog en minimumspension på 1.000 euro eller ca. 7.500 kr. for alle, der hele livet har arbejdet for mindsteløn.

Det er en klar forbedring for de fattigste af Frankrigs pensionister, og punktet er det mindst omstridte i pakken. Det indføres fra 2022.

Op til en løn på 900.000 kr. om året betaler alle samme procentdel af deres løn til pension. Folk med højere løn skal betale en højere sats for at finansiere pension til dårligst lønnede.

Edouard Philippe lovede, at politifolk, brandmaend og ansatte i faengsler vil bevare deres fordele, og han forsøgte at komme frygten blandt franske laerere i møde med et løfte om, at de ikke vil miste en eneste euro i det nye system.

Spørgsmålet er, om luften går ud af protesterne af sig selv. Reformen får ikke virkning for de lønmodtagere, der er født før 1975. For alle under 44 år gaelder overgangsregler, mens pointsystemet vil gaelde for unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet.

Jeg er fast besluttet på at aendre systemet, fordi jeg anser det nye system for langt mere retfaerdigt end det nuvaerende. EDOUARD PHILIPPE, FRANKRIGS PREMIERMINISTER