H.C. Andersen er et stort hit i Rusland
H.C. Andersen har sat store aftryk i den russiske kultur, hvilket han til dels kan takke én bestemt dansk prinsesse for. Det konkluderer H.C Andersen Centret i et nyt forskningsprojekt.
Blandt de mest søgte danskere på Google i dette årti finder man H.C. Andersen liggende på en andenplads mellem Rasmus Seebach og Mascha Vang. Noget tyder på, at en del af klikkene formentlig godt kunne komme fra Rusland.
I hvert fald har den danske forfatter i høj grad indflydelse på den russiske moderne kultur. Det konkluderer H.C. Andersen Centret, der netop har faerdiggjort en kortlaegning af H.C. Andersens indflydelse i russisk kultur.
»Hans indflydelse i Rusland er kolossal. Det, vi dokumenterer, er, at han ikke bare er til stede, fordi han er oversat, men fordi han indgår i opbygningen af moderne russisk kunst og kultur,« siger Johs. Nørregaard Frandsen, professor og leder af H.C. Andersen Centret ved SDU, der sammen med sin kollega Mads Sohl Jessen er ansvarlig for projektet.
Her er, hvad de har kunnet udlede: Børn i langt de fleste skoler i Rusland laeser H.C. Andersen. Russiske komponister som Stravinsky og Prokofiev har komponeret musik ud fra hans digte. Forfattere som Tolstoj og Dostojevskij laeste ham. Ligeledes er han på hitlisten over fortalte eventyr i Rusland, hvilket han har vaeret siden midten af det 19. århundrede. Nogle af de mest populaere vaerker er ligesom i Danmark ”Snedronningen”, ”Den lille havfrue”, ”Den grimme aelling” og ”Den lille pige med svovlstikkerne”.
H.C. Andersen var selv optaget af den russiske litteratur, og mens han levede (1805-1875), var han udmaerket klar over, at der var russere med et øje på ham.
»Han laeste russisk litteratur oversat til dansk, Turgenev var en stor ting for ham. Han hørte russisk musik og vidste, at russiske komponister kendte ham. Allerede i hans levetid var der russiske komponister, der lagde musik til H.C. Andersens digte. Han var fuldstaendigt klar over, at han var på vej til at blive kendt i Rusland.«
Dagmar tog ham med
Ud fra en database med godt 12.700 breve til og fra H.C. Andersen samt dagbøger og beretninger har centret ligeledes kunnet konkludere, at den danske prinsesse Dagmar er en central årsag til, at udbredelsen af H.C. Andersen i Rusland tog til.
I 1866 sejlede hun mod øst for at lade sig gifte ind i den russiske zarfamilie, og på kajen ved Langelinie tog H.C. Andersen opstilling for at vinke farvel. Han havde kendt kongebørnene, siden de var små.
»H.C. Andersen vinker til hende og er dybt berørt over, at den lille, smukke prinsesse nu skal til det store land. Hun ser ham i flokken, vandrer ned ad landgangsbroen og giver ham et kys og går om bord igen. En meget rørende historie,« siger han og fortaeller videre:
»Efterfølgende bliver Dagmar zarina og er ikke tabt bag en vogn. I Rusland sørger hun for at udbrede kendskabet til forfatteren.«
Hun tager blandt andet kontakt til professor Peter Emanuel Hansen, der sammen med sin russiske hustru oversaetter en stor del af forfatterens eventyr til russisk.
Målet med projektet raekker dog laengere end blot at dokumentere H.C Andersens indflydelse i Rusland. Ligeledes har man undersøgt, hvordan indflydelsen kan vaere med til at styrke forholdet mellem Danmark og Rusland.
»Vi har alt for laenge haft en
forestilling om, at når folk ude i verden laeser ham, så laeser de den danske guldalder. Men nej, det gør de bestemt ikke kun. Russerne laeser derimod H.C. Andersen som en russisk H.C. Andersen og med russiske referencer,« siger Johs. Nørregaard Frandsen, der vurderer, at Rusland og Kina er to af de lande, hvor forfatteren har enorm kulturel indflydelse og betydning – også i dag.
»I Kina er det helt vildt, I Rusland halv-vildt,« tilføjer han.
Forskningen vil ligeledes kunne bruges som en åbner, når eksempelvis en dansk virksomhed skal snakke forretninger med en russisk person.
»Vi bygger en kaempe bro af forståelse, der gør, at naeste gang man er sammen med en russer, så kan man referere til H.C. Andersen, fordi det her er faelles gods. Det kan erhvervslivet udnytte, hvis det vil. Selvfølgelig må danske interesser bruge H.C. Andersen som bro, alt andet vil vaere fuldstaendig forrykt,« siger Johs. Nørregaard Frandsen.