VM-karakterbog: Sådan klarede danskerne sig

Her er JyllandsPostens samlede karakterer til de danske spillere efter VM i Japan, der sluttede med en niendeplads.

Sandra Toft: 9

Med afstand Danmarks bedste spiller ved VM. Hun var dårlig mod Sydkorea i gruppespillet og jaevn mod Serbien trods tre reddede straffekast, men ellers har det vaeret ren verdensklasse. Samlet redningsprocent på 39.

Althea Reinhardt: 5 Reserven rørte stort set ikke banen i de sidste seks kampe på grund af Tofts klasse. Leverede dog fornuftigt mod Australien og Sydkorea. Redningsprocent på 29.

Freja Cohrt: 4 En slutrundedebut med personlige op- og nedture. Fik masser af spilletid, var fremragende i kontrafasen, men havde også alt for mange afbraendere.

Laerke Nolsøe: 5

Spillede stort mod bl.a. Frankrig og Holland og var en anelse skarpere offensivt og defensivt end kollegaen Cohrt – uden dog at vaere prangende.

Stine Jørgensen: 3 Anføreren vil ikke mindes denne slutrunde. Hun sad rigtig meget på baenken og blev fravalgt i de store øjeblikke. Hun virkede uden selvtillid og skarphed. Var dog staerk i gyseren mod Frankrig. Dansk topscorer med 32 mål – heraf 19 på straffekast.

Kristina Jørgensen: 5

Ikke en let slutrunde for Viborg-spilleren, der blev kastet lidt rundt. Kom udmaerket fra sine mange minutter i forsvaret, men fik aldrig sat sit aftryk i angrebsspillet, hvor tiden også var minimal.

Anne Mette Hansen: 4 De store forventninger følger de store spillere. Hun leverede kaempe udsving i praestationerne, og det er ikke godt nok som holdets bedste. Gode mål og assist, men også alt for mange fejl, dumheder og udvisninger.

Line Haugsted: 8

Hendes triste indsats mod Serbien bør ikke overskygge en flot slutrunde. Blev udpeget som forsvarets nye ankermand og påtog sig rollen med kløgt. Stjal bolde og blokerede flot. Imponerende.

Lotte Grigel: 6

Viste gang på gang sine evner som playmakeren med det store overblik. Spilleren med flest assists på holdet og sikker på straffekast. Lidt for mange tekniske fejl – heraf en meget dyr angrebsfejl i slutfasen mod Serbien.

Mia Rej: 5

Sad uden for truppen i seks kampe, inden hun med succes blev skiftet ind mod Holland. Ramte dog helt ved siden af skiven mod Serbien. Kun 23 minutters spilletid i alt.

Mie Højlund: 8

Et af de store lyspunkter. Har spillet med mod, angrebslyst og engagement i begge ender af banen. Landstraeneren kaldte hendes praestation for et internationalt gennembrud. Fremtidens spiller scorede 20 mål og lavede 16 assists.

Louise Burgaard: 5 Svingede meget ligesom resten af holdet. Mange gode aktioner fra backen, men også alt for mange fejl i forhold til sit vanlige niveau. 20 mål og 13 assists.

Trine Østergaard: 8

Fik mest spilletid af alle og leverede en flot slutrunde. Scoringsprocent på 74 er meget, meget fint. 26 mål i alt.

Simone Böhme: 5

En meget anonym tilvaerelse. Fik kun regelmaessig spilletid i to gruppekampe og blev sidenhen skiftet ud af truppen. Fem mål på seks forsøg er dog staerkt.

Kathrine Heindahl: 4

Røg meget ud og ind og efterlod et aftryk, der ikke var knivskarpt. En scoringsprocent på 60 er skidt som stregspiller.

Stine Bodholt: 3 En skuffende oplevelse for hende. Hun blev overhalet indenom af Haugsted og fik minimal spilletid. Var heller ikke overbevisende i de kampe, hun trods alt fik. Et enkelt mål.

Sarah Iversen: 7

Udviklede sig til en af landstraenerens udvalgte. Var aergerrig og staerk i forsvaret og relativt scoringssikker i den modsatte ende. Kan rejse hjem med stolthed.

Fire sejre, to nederlag og to uafgjorte kampe.

Det er facit for Danmark ved VM i Japan, der resulterede i en niendeplads, som er den dårligste danske VMplacering i 16 år.

Her er fem ting, vi laerte af slutrunden:

Spillerne har igen og igen udtalt, hvordan de har rykket sig fysisk, taktisk og ikke mindst mentalt siden EMfiaskoen i Frankrig i fjor. Det er også korrekt, for holdet har vist et helt nyt udtryk på og uden for banen. I fjor blev flere kampe til de bedste nationer tabt stort. I år har Danmark i samtlige kampe maksimalt vaeret bagud med et mål med tre minutter igen. Tilmed har Klavs Bruun Jørgensens mandskab under maksimalt pres slået topnationer som Frankrig og Holland. Omvendt afslørede slutrunden også, at den styrkede mentalitet ikke er blevet til en staerk mentalitet. Den fornødne skarphed, kynisme, viljestyrke, selvtillid, ja, kald det hvad du vil, har manglet i flere slutfaser. Det har betydet, at kun halvdelen af kampene er blevet vundet.

Angrebsspillet har vaeret en kaempe udfordring. Mens den danske defensiv – med Sandra Toft i en altoverskyggende rolle – periodevis har vaeret sublim, har det knebet med at score mål. Ser man bort fra kampen mod upåagtede Australien, har Danmark kun scoret knap 24 mål i snit per kamp. Det er der flere grunde til. 95 tekniske fejl/boldtab i de i alt otte kampe fortaeller noget af historien. Et andet problem har vaeret effektiviteten i afslutningerne. Scoringsprocenten på 48 er den laveste i de seneste fem slutrunder. Specielt de danske venstrefløje har vaeret ineffektive.

Haugsted og Højlund er efternavnene på to af de spillere, der kommer til at baere fremtidens landshold. Selv om landstraeneren måske overdrev, da han kaldte Line Haugsted for verdens bedste forsvarsspiller, er der ingen tvivl om, at hun bliver et omdrejningspunkt i den nye rejse frem mod OL i 2024 i Paris. Det samme kan siges om Mie Højlund, der fik sit store gennembrud. Hendes selvopofrelse, gåpåmod og gennembrudsstyrke var et kaempe aktiv for Danmark, og det kommer det også til at vaere fremover. Hun er blot 22 år.

Anføreren er presset. Stine Jørgensen, spilleren fra VMtruppen med flest landskampe, har virket ved siden af sig selv. Hun gik ind til slutrunden som et naturligt førstevalg, men som turneringen skred frem, blev hun degraderet til reserve. I de sidste fem kampe blev hun udeladt af startopstillingen, og selv da Danmark var bagud med fem mål i første halvleg mod serberne, var anføreren ikke i naerheden af at smide overtraekstrøjen. Gad vide, hvad hun taenkte, da hun hørte, at den uprøvede Mia Rej skulle begynde fra start i så afgørende en kamp? Selv har Stine Jørgensen – ej heller efter onsdagens skuffelse – ønsket at tale om sin egen oplevelse af slutrunden. I stedet har hun diplomatisk svaret, at det handler om holdet.

Haugsted og Højlund er efternavnene på to af de spillere, der kommer til at baere fremtidens landshold.

Der mangler enere. Sandra Toft viste, at hun er unik og tilhører verdenstoppen, men hvor var markspilleren på samme niveau? Anne Mette Hansen har potentialet til at blive en spiller, der over flere kampe kan gøre forskellen på egen hånd. Det viste hun bl.a. mod Frankrig. Til gengaeld faldt hun helt ud i flere af de øvrige kampe. Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund, har erkendt udfordringen med de manglede enere i dansk kvindehåndbold, og det er noget, man forsøger at forbedre i talentsystemet.