Regnbuelandet savner krukken med guld
På trods af meget store forskelle på landene har økonomierne i Sydafrika og Danmark udviklet sig forbløffende ens over de seneste 60 år. Men Sydafrikas økonomi har brug for reformer, hvis den fortsat skal følge med Danmarks.
Meget vand er løbet gennem verdens åer, siden Elvis Presley i 1960 sang ”It’s now or never”. Men to af vandløbene har fulgtes bemaerkelsesvaerdigt ad: Danmarks og Sydafrikas økonomier. Sydafrikas økonomi er i dag – målt som landets samlede bnp – knap 5 pct. større end den danske, og sådan forholdt det sig også for 60 år siden. Siden har der vaeret mindre op- og nedture for begge lande, men de har fulgtes paent ad.
Bag det påfaldende sammenfald gemmer der sig ellers to vidt forskellige lande. Det gaelder både arealog befolkningsmaessigt, hvor Sydafrika er hhv. 28 og 10 gange større end Danmark. Det gaelder også opbygningen af økonomierne. Sydafrikas eksport er i høj grad baseret på minedrift, fordi landet er rigt på guld, platin, diamanter og kul samt på svaerindustri som biler og stål. Dermed bevaeger Sydafrikas økonomi sig efter en helt anden taktstok end Danmarks, hvor serviceindustri i form af transport, it og medicinalvarer driver vaerket.
Det skal naturligvis også naevnes, at den hurtige befolkningsudvikling i Sydafrika betyder, at levestandarden målt pr. naese ikke har udviklet sig så meget som i Danmark siden 1960.
Stor ulighed
Der skal dog helst snart ske aendringer i Sydafrikas økonomi. En central udfordring for praesident Cyril Ramaphosa er at genfinde vaeksten fra tidligere år og reetablere økonomien efter en årraekke med den korrupte Jacob Zuma på praesidentposten. I Zumas regeringsperiode blev landets institutioner trinvist ødelagt for at finansiere praesidentens liv på første klasse. Vi skal faktisk helt tilbage til 2013 for at finde vaekstrater på over 2 pct., og med en arbejdsløshed på 29 pct. er der i den grad behov for at få gang i produktionen.
En anden udfordring er uligheden, hvor Sydafrika også står i skaerende kontrast til Danmark. Den såkaldte Gini-koefficient, der viser graden af økonomisk lighed i befolkningen, afslører ikke overraskende, at Danmark er et af verdens mest lige lande, mens Nelson Mandelas ambitioner om et harmonisk regnbueland med lige muligheder for alle måtte blive ved drømmen. Sydafrika er nok det land i verden med den største ulighed, og der er store forskelle på sort og hvid.
Det er nu eller aldrig
At tage livtag med disse udfordringer er ikke nyt for Sydafrikas regering. Regeringen har et saerligt program for Black Economic Empowerment, der har til formål at reducere klasseskel efter apartheid og skabe økonomisk vaekst ved at hjaelpe sorte borgere op ad den sociale rangstige, f.eks. via saerbehandling i forhold til ansaettelser i bl.a. offentlige stillinger og ejerskab til jord.
Sydafrika kaemper også med et højt antal ansatte i den offentlige sektor og et ufleksibelt arbejdsmarked. Det er blandt hovedårsagerne til, at landets offentlige gaeld på 10 år er vokset fra 35 pct. af bnp til 58 pct. af bnp. Et gaeldsniveau, der begynder at slide på landets eksterne ratings. Cyril Ramaphosa må svagt kunne høre Elvis’ hit fra 1960, for skuden skal vendes nu.
Det lader han til at vaere opmaerksom på, for de kommende år skal der investeres stort i Sydafrika. Udvikling af vedvarende energi står højt på dagsordenen i et land, der bøvler med hyppige strømafbrud, fordi der ikke er elproduktionskapacitet til at møde forbruget. Alene inden for vindenergi er det planen, at der skal kontraheres ca. 1.600 MW kapacitet hvert år de naeste 10 år. Det svarer til, at lidt over en million sydafrikanske hjem hvert år vil kunne forsynes med grøn strøm. Her er der store muligheder for dansk eksport.
Aftageren af al den elektricitet er landets statslige energiselskab, ESKOM. Med sine 47.000 ansatte og involvering i alt fra elproduktion, eltransmission samt distribution og salg til kunder er der tale om en supertanker. Desvaerre er kreditvaerdigheden i bund, og ESKOM har hyppigt behov for bailout-pakker, senest i år. Skal der investeres i vind, skal der vaere sikkerhed for, at aftageren betaler. Det er en af de udfordringer, EKF er sat i verden for at løse.