ECB: Alle venter på

Den nye praesident for Den Europaeiske Centralbank, Christine Lagarde, har overtaget roret på en institution, som nogle mener løber panden mod muren. Markedet spejder febrilsk efter tegn på, hvad hun kan finde på.

Christine Lagardes første pressemøde som praesident for Den Europaeiske Centralbank (ECB) torsdag eftermiddag vil måske give et fingerpeg om, hvilken retning banken nu er på vej i.

Forhistorien

Juristen og karrierepolitikeren Christine Lagarde har overtaget roret fra den italienske økonomiprofessor Mario Draghi, i hvad nogle analytikere har tolket som et vink med en vognstang om, at nye vinde nu blaeser i banken.

Draghi selv overtog banken i november 2011 midt i en eksistentiel krise for euroen og en europaeisk økonomi, som stadig var ramt af finanskrisen.

Draghi startede med at omgøre sin forgaengers to rentestigninger fra samme år.

Dernaest konfronterede han finansmarkederne, som var godt på vej til at handle renterne på den italienske, graeske, spanske, portugisiske og franske statsgaeld op i uholdbare niveauer.

En saetning var nok

På en konference den 26. juli 2012 i London overbeviste han med en enkelt saetning investorer og pengeforvaltere om, at de ville tabe deres penge, hvis de udfordrede banken.

For ECB var »parat til at gøre, hvad end der er nødvendigt for at bevare euroen«, sagde han.

Våbnene var bl.a. et potent opkøbsprogram i obligationsmarkedet, der sikrede, at der altid var købere til gaelden fra de sydeuropaeiske lande.

Markederne tog hans trussel for gode varer, og renterne begyndte at dale igen.

I takt med at opkøbene i obligationsmarkedet tog til i styrke, og bankens toneangivende rente bevaegede sig laengere og laengere ned i negativt territorium, så er modstanden mod Draghis pengepolitiske drejebog dog steget.

Økonomien

Et vaesentligt kritikpunkt er, at politikken har vaeret med til at drive markedsrenterne ned overalt i eurozonen, selv der hvor det måske ikke var nødvendigt.

Det gør livet surt for mange banker, der bl.a. tjener penge på forskellen mellem indlånsog udlånsrenter.

Eftersom bankerne formidler omtrent 80 pct. af de europaeiske virksomheders lånekapital, så vil en presset sektor ifølge flere analytikere også holde vaekst og investeringer under låg.

Dertil er man nervøs for, at de lave renter kan skabe bobler på både finansmarkeder og boligmarkeder, uden at de giver et naevnevaerdigt bidrag til vaekst og inflation.

ECB’s egen prognose for den økonomiske vaekst på 1,1 pct. i år og 1,2 pct. naeste år er stadig på niveau med tiden under gaeldskrisen.

Det skyldes ikke mindst, at handelskrigen mellem USA