Jernbanenaboer havde håbet at blive klogere til møde om kommende eltog, men de gik skuffede hjem

En gruppe grundejere langs jernbanen i Skanderborg føler sig taget som gidsler i elektrificeringen af jernbanenettet.

I december 2017 besøgte JP Aarhus en gruppe indbyggere, der er taette naboer til jernbanesporet i Skanderborg, som var dybt bekymrede og frustrerede over processen omkring omlaegning til elektriske tog. Michael Harritz og hans kone, der kan forvente, at store dele af deres grund bliver inddraget til en ny bro. Janus Wehner og hans kone, som får fjernet en stor del af de traeer og buske, som i dag skaermer for toget, for at gøre plads til elmasterog ledninger. Ole og Hanne Taankvist, som gerne ville saelge huset og bygge nyt et andet sted, men som får svaert ved at saelge huset til en rimelig pris, fordi der ingen afklaring er på konsekvenserne for deres ejendom.

I dag, to år efter, er frustrationen ikke blevet mindre, og naboerne ikke klogere på de konkrete konsekvenser af projektet, som straekker sig over ca. 820 kilometer af det statslige jernbanenet. Heller ikke efter mange af dem tirsdag var til såkaldt ”besigtigelse” med Kommissarius ved Statens Ekspropriationer. Et møde, som Ole Taankvist kalder »fis i en hornlygte«, mens Michael Harritz, siger »spild af tid«.

”Besigtigelse”

Knap 50 berørte naboer til banen var dukket op til den såkaldte besigtigelse, der blev afholdt på Skanderborgs rådhus, Faelleden. I indbydelsen til mødet stod: »De berørte lodsejere og anlaegsmyndigheden vil få lejlighed til at udtale sig om projektet. Kommissionen vil i fornødent omfang foretage en besigtigelse af projektet i marken senere på dagen, dog i udgangspunktet ikke på de enkelte berørte ejendomme.«

Men besigtigelsen var snarere et møde med oplaeg fra Banedanmark og input fra borgerne end en besigtigelse, som vi almindelige mennesker

Michael Harritz bor sammen med sin familie i det, han kalder drømmehuset, som ligger lige op ad jernbanen. Det har han intet problem med, men at han de seneste over to år har gået med en viden om, at han får inddraget en del af sin grund til en nybygget bro, frustrerer ham. For hvad skal hans kone, der er dagplejemor, gøre i det år, den bliver bygget – bliver hun fyret, fordi ingen foraeldre vil have deres børn til at bruge størstedelen af deres dag på en byggeplads? Og hvad med fremtiden? Arkivfoto: Tanja Carstens Lund