Andelen af aarhusianske privatskoleelever stiger
Organisationen Foraeldrestemmen for foraeldre til aarhusianske skolebørn mener, at lokalpolitikere og landspolitikere skal tage udviklingen alvorligt.
Andelen af aarhusianske elever, som går i privatskole, bevaeger sig igen opad. Det viser en ny opgørelse over fordelingen af elever i aarhusianske skoler.
Fra skoleåret 2016/17 til 2018/19 faldt andelen ellers 0,7 procentpoint – fra 15,4 pct. til 14,7 pct. – efter at have vaeret støt stigende de foregående år. Men i den nye opgørelse lyder andelen af elever i privatskolerne på 14,9 pct.
Børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF), som ønsker flest mulige børn i folkeskolen, erkender, at udviklingen går den forkerte vej.
»Der er stadig en paen opbakning til den lokale folkeskole i Aarhus, og vi ligger over landsgennemsnittet,« siger Thomas Medom.
Han mener, Aarhus Kommune skal vaere bedre til at fortaelle, hvor man gør det godt.
»Vi har mange succeser, som vi skal have ud, men der ligger også en opgave i at fortaelle, hvor skolerne skal gøre det bedre. Integration er et af de steder, hvor vi slår os. Der har vi truffet nogle beslutninger, som forhåbentlig gør, at der stadig er opbakning i de områder med flest tosprogede. Inklusion er også en af de opgaver, vi skal blive dygtigere til,« erkender Thomas Medom.
Går efter vaerdier
Indskrivningen til privatskolen Kochs Skole i Aarhus har vist, at der fra naeste skoleår vil vaere fyldt op i to nye 0. klasser, mens ventelisten er på 15 elever.
»Ventelisten er ikke nødvendigvis udtryk for, at 15 elever i øjeblikket venter på en plads her, for nogle kan på nuvaerende tidspunkt have fundet andre løsninger,« forklarer skoleleder Jens Degn.
Han oplever, at interessen saerligt skyldes skolens vaerdier.
»Det handler om det gode børneliv, at bevare lyset i øjnene ved at vaere mere undersøgende og rodende frem for at vaere fuldstaendig underlagt et mere stringent undervisningssystem,« fortaeller skolelederen.
Et problem
Organisationen Foraeldrestemmen for foraeldre til aarhusianske skolebørn mener, at lokalpolitikere og landspolitikere skal tage udviklingen alvorligt.
»På 10 år er andelen af børn i privatskoler steget fra 13,5 pct. til nu 14,9 pct. Lad os sige det, som det er. Det er et problem,« siger formand Janus Boye.
»Vi ender med at have privatskoler for dem, der kan, og distriktsskoler for dem, som ikke kan vaelge noget andet.«
Ifølge Janus Boye står folkeskolen med nogle udfordringer, der langsomt, men sikkert, vil få flere foraeldre til at vaelge private skoler. Politikerne burde efter hans mening lytte mere til den personalegruppe, som har mest med børnene at gøre, nemlig laererne.
Tromler videre
»De har i det forgangne år sagt, at vi skulle stoppe med nationale tests, og at vi skulle vente med Aula, men der bliver tromlet videre. De advarer også mod negative virkninger af inklusionen, stigende sygefravaer og mange vikartimer, men ingen lytter. Man kunne ikke forestille sig, at laegerne blev underløbet på den måde i vores sundhedssektor,« mener Janus Boye.
Opgørelsen viser desuden, at andelen af elever, der går i skole i det lokale distrikt, er steget fra 62,7 til 63,2 pct. – svarende til ca. 150 flere elever. Og det glaeder børne- og ungerådmanden.
»Det er godt for vores lokalsamfund, familierne og beboerne, hvis der er en god, velfungerende folkeskole. Og det er godt, hvis der er øget opbakning til den lokale skole, hvor mange mennesker møder hinanden på kryds og tvaers, og som også ofte er grundlag for et rigt foreningsliv,« siger Thomas Medom.