– som i ”AEgget”
Det lakker mod enden for denne Aarhus fra A til Åserie. Senest var det Z, og vi mangler nu kun AE, Ø og Å.
Det har ikke vaeret lige nemt at finde en passende lokation hele alfabetet igennem, skal jeg hilse og sige – og dagens AE har vaeret en udfordring. Men ved at traekke lidt i konceptet er det alligevel lykkedes os at finde noget med AE – og samtidig komme til et af de allerdejligste steder i Aarhus. Nemlig en tur i dronningens have. For her står Piet Heins geniale superellipse ”AEgget”. AE – som i ”AEgget”. Voila. Så mangler vi kun Ø og Å, sådan naesten da. Vi skal først lige have ”AEgget” slået ud.
Men det er nu ikke der, vi hverken starter eller slutter.
For da vi af hensyn til motion og helbred skal have nogle raske gangskridt på taelleren, starter vi i bunden af Kongevejen. Ved ishuset, hvor dagens tur senere så også passende kan slutte med en kop kaffe, da vi i dag ikke selv har medbragt termokaffe til nydelse i Marselisborg Slotspark. Det må man ellers gerne for regenten, der ejer slottet og parken, hvis man altså rydder paent op efter sig og ikke lader papir, dåser og andet skrald ligge og flyde. For som dagens vaert, dronning Margrethe II siger: »Guds hjaelp, folkets kaerlighed, Danmarks styrke.«
Her ved ishuset ligger også Anemonehuset. Det er i dag Rudolf Steiners skovbørnehavebørn, anemonerne, der bor i huset. Det fine, lille og stråtaekte hus er ellers ikke opført til børn. Det er bygget – som det står skrevet på murvaerket – til »Herrer og Damer«. Altså maend og koner – naermere bestemt tissemaend og tissekoner. Det er nemlig en gammel toiletbygning.
Nødtørftsanstalten
Da den elektriske sporvogn kom til Aarhus, og ”Aarhus’ elektriske Sporvej” byggede remise og en administrationsbygning på Dalgas Avenue, blev selskabet fra kommunens side mødt med et krav om også at opføre et lille hus, hvor de rejsende kunne forrette deres nødtørft. Men inden tissehuset, der officielt skulle hedde Nødtørftsanstalten Friheden, var faerdigbygget, havde kommunen overtaget sporvognsdriften, og fra 1909 til 2005 var det offentligt toilet med fastansat tissekone, der holdt stedet paent og rent. I 2004 var der så pludselig ikke laengere råd til, at kommunen ville drive betjente toiletter – påtraengende problemer var en privat sag. Så i 2012 gav kommunen tilladelse til, at Rudolf Steiner-børnehaven Solhjem kunne leje den efterhånden temmelig forfaldne bygning. Nu er huset renoveret, og stråtaget skiftet, og på døren haenger en seddel med ordlyden: »Dette er ikke laengere et toilet – find et trae i skoven i stedet for«. (Så sparer kommunen også gødningen).
Nå, men vi har jo ikke fået kaffe endnu – og har derfor endnu ikke nødtørft, der skal udstråles. Så det er bare i gang med gåturen op ad Kongevejen. I sommerhalvåret en af byens smukkeste veje med grønne bøgetraeer på begge sider, og hvis kroner danner hvaelving over vejen, der skaerer gennem den nordligste og mest bynaere af Marselisborgskovene. Den del, der hedder Havreballe Skov.
Og vi er ikke langt inde i skoven, før vi passerer Kalvehaven. En åben plads med fodboldmål, en rebgynge fra et trae og ikke mindst en stor bålhytte. Bålhytten er ideel til skoleaktiviteter og skovture, hvor man gerne vil have mulighed for at komme i ly under tag. Bålhytten, som er kommunal, må gerne bruges og kan bookes på friluftslivaarhus.dk, og husk lige at rydde op efter jer.
Naeste stop er ved skovguden Pan. Han sidder hel irgrøn over hele kroppen i et grønt bed på hjørnet ved Havreballe Skovvej og laerer en fugl at fløjte. Bronzefiguren er fra 1938 og er lavet af en af byens egne – og meget flittige – kunstnere, Elias Ølsgaard.
Rosenporten
Efter 1.800 skridt er vi fremme ved indgangen til Marselisborg Slotspark. Her møder man først Rosenporten. Og laengere kommer man ikke,
Motivet er inspireret af Tolkiens ”Ringenes Herre”. Indskrift på soklen: »Ringbaererens jakke«. Syet af dronning Galadriel, fundet i de arkaeologiske udgravninger af Kløvedal. Kobber/Granit: Jens Galschiøt Christophersen. Gave fra Beklaedningsindustriens Sammenslutning i anledning af dronning Margrethe II’s 50-års fødselsdag den 16. april 1990.
Det er den franske kunstner Nicolas Lavarenne, der har skabt de flotte linjer i ”Grand Passeur”, der så at sige blev sat i søen i 1997.