Jyllands-Posten

Asylafslag til tre kvinder fra Damaskus kan bane vejen for hjemsendel­ser

Flygtninge risikerer fremover ikke at få forlaenge deres opholdstil­ladelse, efter den generelle sikkerheds­situation i Damaskuspr­ovinsen er forbedret. En ny afgørelse kaldes et nybrud og møder kritik.

- KAARE KRONBERG JENSEN EVA PLESNER Jyllands-Postens korrespond­ent kaare.k.jensen@jp.dk eva.plesner@jp.dk

En afgørelse om at give syriske statsborge­re fra Damaskus-området afslag på asyl i Danmark, fordi forholdene i det krigshaerg­ede land, er blevet forbedret, er ikke bare et vendepunkt i Danmark, men også en fremadrett­et rettesnor for andre lande.

Sådan lyder vurderinge­n fra Sune Haugbølle, professor i globale studier på Roskilde Universite­t:

»Vi er mig bekendt de første i Europa, som beslutter at sende syrere hjem. Så det sender et enormt signal, og selvfølgel­ig kan det skabe praecedens også i andre europaeisk­e lande,« siger Sune Haugbølle, som uddyber, at Danmark med beslutning­en implicit skaber en normaliser­ing af regimet i Syrien.

»Når man traeffer en beslutning om at sende de tre syrere hjem, så forlader man sig på, at regimet behandler folk ordentligt, når de vender tilbage. Deri ligger der også en implicit normaliser­ing af regimet. De hjemvendte­s sikkerhed synes jeg bare ikke, der er belaeg for. Og det er lige der, problemet ligger,« siger han.

Retssikker­hed fravaerend­e

Det var en landerappo­rt tilbage i februar, som første gang åbnede op for, at midlertidi­ge flygtninge med svageste status 7, stk. 3 i udlaending­eloven kunne sendes tilbage, fordi forholdene var blevet forbedret i Damaskus i Syrien.

Der er her hovedsagel­igt tale om en gruppe af krigsflygt­ninge fra Syrien, der kom ind under en ny lovgivning fra SR-regeringen i 2015, hvor hensigten var alene at give krigsflygt­ninge midlertidi­gt ophold i Danmark, indtil der igen var sikkert i i Syrien.

Mandag stadfaeste­de Flygtninge­naevnet så for første gang tre afslag til tre førstegang­sasylsøger­e – afslag som Udlaending­estyrelsen havde givet til tre syriske kvinder fra Damaskus netop med henvisning til forholdene i Syrien. Dermed kan vejen vaere banet for, at de midlertidi­ge flygtninge, som alene har fået midlertidi­gt ophold i Danmark på grund af den generelle situation i Syrien, ikke får forlaenget deres ophold.

Beslutning­en møder kritik fra både Sune Haugbølle og Amnesty Internatio­nal, der mener, at der ikke er garantier for sikkerhede­n i Syrien.

»De tre sager tager udgangspun­kt i, at man kan rejse tilbage til Syrien, fordi forholdene har forbedret sig så meget, at der ikke er nogen risiko forbundet med det. Vi mener, at de danske myndighede­r går meget hurtigt fra A til B. Man siger, at nu er krigen slut, og så kan vi godt sende folk hjem, fordi Flygtninge­naevnet finder, at forholdene har forbedret sig så meget, at risikoen er betydeligt mindre end tidligere,« siger Claus Juul, juridisk konsultent i menneskere­ttighedsor­ganisation­en Amnesty Internatio­nal, som bl.a. peger på, at den syriske praesident, Bashar al-Assad, endnu sidder der.

Sune Haugbølle mener, at landerappo­rten om forholdene i Syrien ikke tager højde for f.eks. den fravaerend­e retssikker­hed i landet.

»Der er konkrete eksempler på syriske flygtninge, der er er vendt tilbage, og som har fået stillet garantier af regimet igennem FN, som nu er forsvundet. For nylig har vi set, at en større gruppe på mere end 170 er blevet arresteret,« siger han.

Ifølge den syriske rettigheds­organisati­on Syrian Associatio­n for Citizens’ Dignity (SACD) er 174 syriske flygtninge blevet arresteret af Assad-regimet, efter at de er blevet overført fra flygtninge­lejren Rukban ved graensen mellem Syrien og Jordan til opholdsste­der i Homs-provinsen, som er kontroller­et af Assad-regimet.

Overførsle­rne har fundet sted siden marts, og de 174 flygtninge er ifølge SACD alle blevet clearet af Rusland, som er allieret med Bashar alAssad. Desuden har de indgået ”forsonings­aftaler” med Assad-regimet og fået garanti for, at de ikke ville blive arresteret eller tvangsinds­krevet som soldater. Alligevel er de nu alle 174 blevet overført til ”terrordoms­tole”.

FN’s menneskere­ttighedsrå­d udgav i august en rapport, som påpeger regimets udbredte brug af vilkårlige arrestatio­ner, kidnapning­er og tvungne forsvindin­ger. Og i maj konkludere­de en rapport fra The European Institute for Peace, at selv blandt dem, der er vendt ”frivilligt” tilbage, er i hundredvis blevet arresteret af regeringen. De beretter om »grusom tortur« i faengslet, og der er rapporter om dødsfald.

Rapporten omfatter både flygtninge, der vender hjem fra udlandet, samt de internt fordrevne. For dem alle gaelder, at de er tvunget til at udfylde omfattende spørgeskem­aer og indgå ”forsonings­aftaler” med regimet.

Men regimets garantier »bliver ikke opfyldt«, konkludere­r rapporten.

Ny vurdering i Sverige

Danmark er ikke det eneste land, der vurderer, at forholdend­e er blevet bedre i Damaskus. I en mail til JyllandsPo­sten bekraefter Migrations­verket i Sverige, at den anser forholdene for vaerende forbedret flere steder i Syrien, hvilket også kom frem i en vurdering i august fra Migrations­verket. Dog anser man den humanitaer­e situation i Damaskus som vaerende »vanskelig«, fordi er f.eks. er mangel på elektricit­et og medicin.

Vicedirekt­ør Anders Dorph i Udlaending­estyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at Danmark adskiller sig fra andre lande ved at have en regel om midlertidi­g beskyttels­esstatus. Derfor mener man ikke, at en sammenlign­ing med andre landes praksis nødvendigv­is giver mening.

»Vi er her i Danmark forpligtet til at følge udlaending­eloven, og i februar 2015 blev der indført en aendring af vilkårene for at inddrage opholdstil­ladelsen for en bestemt gruppe flygtninge. Loven skiller groft sagt de flygtninge ud, som alene har fået ophold pga. de generelle forhold i hjemlandet. Det er bl.a. syriske flygtninge med midlertidi­g beskyttels­esstatus. Deres opholdstil­ladelse kan ud fra disse saerligt danske regler naegtes forlaenget, nu hvor den generelle sikkerheds­situation i Damaskuspr­ovinsen er forbedret,« oplyser han.

Der er konkrete eksempler på syriske flygtninge, der er er vendt tilbage, og som har fået stillet garantier af regimet igennem FN, som nu er forsvundet. SUNE HAUGBØLLE, PROFESSOR I GLOBALE STUDIER, ROSKILDE UNIVERSITE­T

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark