Asylafslag til tre kvinder fra Damaskus kan bane vejen for hjemsendelser

Flygtninge risikerer fremover ikke at få forlaenge deres opholdstilladelse, efter den generelle sikkerhedssituation i Damaskusprovinsen er forbedret. En ny afgørelse kaldes et nybrud og møder kritik.

En afgørelse om at give syriske statsborgere fra Damaskus-området afslag på asyl i Danmark, fordi forholdene i det krigshaergede land, er blevet forbedret, er ikke bare et vendepunkt i Danmark, men også en fremadrettet rettesnor for andre lande.

Sådan lyder vurderingen fra Sune Haugbølle, professor i globale studier på Roskilde Universitet:

»Vi er mig bekendt de første i Europa, som beslutter at sende syrere hjem. Så det sender et enormt signal, og selvfølgelig kan det skabe praecedens også i andre europaeiske lande,« siger Sune Haugbølle, som uddyber, at Danmark med beslutningen implicit skaber en normalisering af regimet i Syrien.

»Når man traeffer en beslutning om at sende de tre syrere hjem, så forlader man sig på, at regimet behandler folk ordentligt, når de vender tilbage. Deri ligger der også en implicit normalisering af regimet. De hjemvendtes sikkerhed synes jeg bare ikke, der er belaeg for. Og det er lige der, problemet ligger,« siger han.

Retssikkerhed fravaerende

Det var en landerapport tilbage i februar, som første gang åbnede op for, at midlertidige flygtninge med svageste status 7, stk. 3 i udlaendingeloven kunne sendes tilbage, fordi forholdene var blevet forbedret i Damaskus i Syrien.

Der er her hovedsageligt tale om en gruppe af krigsflygtninge fra Syrien, der kom ind under en ny lovgivning fra SR-regeringen i 2015, hvor hensigten var alene at give krigsflygtninge midlertidigt ophold i Danmark, indtil der igen var sikkert i i Syrien.

Mandag stadfaestede Flygtningenaevnet så for første gang tre afslag til tre førstegangsasylsøgere – afslag som Udlaendingestyrelsen havde givet til tre syriske kvinder fra Damaskus netop med henvisning til forholdene i Syrien. Dermed kan vejen vaere banet for, at de midlertidige flygtninge, som alene har fået midlertidigt ophold i Danmark på grund af den generelle situation i Syrien, ikke får forlaenget deres ophold.

Beslutningen møder kritik fra både Sune Haugbølle og Amnesty International, der mener, at der ikke er garantier for sikkerheden i Syrien.

»De tre sager tager udgangspunkt i, at man kan rejse tilbage til Syrien, fordi forholdene har forbedret sig så meget, at der ikke er nogen risiko forbundet med det. Vi mener, at de danske myndigheder går meget hurtigt fra A til B. Man siger, at nu er krigen slut, og så kan vi godt sende folk hjem, fordi Flygtningenaevnet finder, at forholdene har forbedret sig så meget, at risikoen er betydeligt mindre end tidligere,« siger Claus Juul, juridisk konsultent i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, som bl.a. peger på, at den syriske praesident, Bashar al-Assad, endnu sidder der.

Sune Haugbølle mener, at landerapporten om forholdene i Syrien ikke tager højde for f.eks. den fravaerende retssikkerhed i landet.

»Der er konkrete eksempler på syriske flygtninge, der er er vendt tilbage, og som har fået stillet garantier af regimet igennem FN, som nu er forsvundet. For nylig har vi set, at en større gruppe på mere end 170 er blevet arresteret,« siger han.

Ifølge den syriske rettighedsorganisation Syrian Association for Citizens’ Dignity (SACD) er 174 syriske flygtninge blevet arresteret af Assad-regimet, efter at de er blevet overført fra flygtningelejren Rukban ved graensen mellem Syrien og Jordan til opholdssteder i Homs-provinsen, som er kontrolleret af Assad-regimet.

Overførslerne har fundet sted siden marts, og de 174 flygtninge er ifølge SACD alle blevet clearet af Rusland, som er allieret med Bashar alAssad. Desuden har de indgået ”forsoningsaftaler” med Assad-regimet og fået garanti for, at de ikke ville blive arresteret eller tvangsindskrevet som soldater. Alligevel er de nu alle 174 blevet overført til ”terrordomstole”.

FN’s menneskerettighedsråd udgav i august en rapport, som påpeger regimets udbredte brug af vilkårlige arrestationer, kidnapninger og tvungne forsvindinger. Og i maj konkluderede en rapport fra The European Institute for Peace, at selv blandt dem, der er vendt ”frivilligt” tilbage, er i hundredvis blevet arresteret af regeringen. De beretter om »grusom tortur« i faengslet, og der er rapporter om dødsfald.

Rapporten omfatter både flygtninge, der vender hjem fra udlandet, samt de internt fordrevne. For dem alle gaelder, at de er tvunget til at udfylde omfattende spørgeskemaer og indgå ”forsoningsaftaler” med regimet.

Men regimets garantier »bliver ikke opfyldt«, konkluderer rapporten.

Ny vurdering i Sverige

Danmark er ikke det eneste land, der vurderer, at forholdende er blevet bedre i Damaskus. I en mail til JyllandsPosten bekraefter Migrationsverket i Sverige, at den anser forholdene for vaerende forbedret flere steder i Syrien, hvilket også kom frem i en vurdering i august fra Migrationsverket. Dog anser man den humanitaere situation i Damaskus som vaerende »vanskelig«, fordi er f.eks. er mangel på elektricitet og medicin.

Vicedirektør Anders Dorph i Udlaendingestyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at Danmark adskiller sig fra andre lande ved at have en regel om midlertidig beskyttelsesstatus. Derfor mener man ikke, at en sammenligning med andre landes praksis nødvendigvis giver mening.

»Vi er her i Danmark forpligtet til at følge udlaendingeloven, og i februar 2015 blev der indført en aendring af vilkårene for at inddrage opholdstilladelsen for en bestemt gruppe flygtninge. Loven skiller groft sagt de flygtninge ud, som alene har fået ophold pga. de generelle forhold i hjemlandet. Det er bl.a. syriske flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus. Deres opholdstilladelse kan ud fra disse saerligt danske regler naegtes forlaenget, nu hvor den generelle sikkerhedssituation i Damaskusprovinsen er forbedret,« oplyser han.

Der er konkrete eksempler på syriske flygtninge, der er er vendt tilbage, og som har fået stillet garantier af regimet igennem FN, som nu er forsvundet. SUNE HAUGBØLLE, PROFESSOR I GLOBALE STUDIER, ROSKILDE UNIVERSITET