Libyens krigsherre varsler ”det endelige slag” om Tripoli
Libyen er magnet for død og ødelaeggelse. Mens krigsherren Khalifa Haftar har varslet »totalangreb« på hovedstaden og bruger russiske lejesoldater som spydspids, lover Tyrkiet den FNstøttede regering i hovedstaden fuld militaer opbakning.
Granatsplinter plejede at vaere den hyppigste dødsårsag for de libyske militskrigere, der forsvarer den FN-støttede regering i Tripoli. Men på det seneste er de faldne typisk blevet skudt gennem hovedet af russiske snigskytter, som er i sold hos krigsherren Khalifa Haftar på den anden side af fronten.
Den 76-årige, selvudnaevnte feltmarskal og hans selvbestaltede Libyens Nationale Haer (LNA) har siden den 5. april belejret hovedstaden. Og efter naesten ni måneders stillingskrig, som ifølge FN har kostet over 2.000 krigere og mindst 284 civile livet samt drevet 148.000 på flugt, er der nu bevaegelse ved frontlinjerne.
I torsdags proklamerede Khalifa Haftar, at erobringen af Tripoli var »umiddelbart« forestående.
»I dag annoncerer vi det endegyldige slag og fremrykningen imod hovedstadens hjerte for at befri den … Ryk frem nu, vores helte,« sagde han i en tv-transmitteret tale til sin brogede skare af militser.
Takket vaere ca. 1.000 sudanske lejesoldater, som ankom i sommer, og ca. 1.400 russiske lejesoldater, som med deres avancerede våben er blevet fløjet til Libyen i løbet af efteråret, har Haftar de seneste uger gjort markante indhug i Tripolis forsvar og indtaget store dele af den sydlige forstad Salah al-Din.
En vigtig militaerbase er i løbet af weekenden kommet under LNA’s kontrol.
Risiko for blodbad
Udsigten til en optrapning af kampene fik i forrige weekend FN’s repraesentant i Libyen, Ghassan Salamé, til at advare imod risikoen for et »blodbad med en strøm af migranter og ustabilitet i hele Nordafrika som følge«. EU’s nye udenrigschef, Josep Borell, talte dagen efter om faren for, at ca. »to millioner indbyggeres hjem skal blive del af krigszonen«.
Og vurderingen er, at der er reel risiko for, at Libyen skal blive kastet ud i en ny bølge af vold på niveau med oprøret i 2011, der fik landets mangeårige diktator, Muammar Gaddafi, afsat og myrdet.
I det kaos, der fulgte, blev landet splittet i to med to rivaliserende regeringer. Den i
Tripoli ledes af Fayez al-Sarraj og har hidtil vaeret for svag til at knaekke det vestlige Libyens militsvaelde. Den anden holder til i den østlige del af landet og støtter formelt Khalifa Haftar, som de seneste fire år har underlagt sig størstedelen af det østlige og sydlige Libyen.
Khalifa Haftar har udråbt sig selv som bannerfører mod islamistisk terror, men hans egne militser taeller nogle af Libyens mest voldelige islamister. Han stempler enhver modstand mod sin person som terror, og selv parlamentarikerne kan ikke kritisere ham.
Da han indledte sit erobringstogt imod Tripoli i april, lovede han sine tropper en lynsejr. Men militserne i det vestlige Libyen opfatter Khalifa Haftar som en ny Gaddafi og kom hovedstaden til undsaetning.
Til trods for FN’s våbenembargo, som blev indført efter Gaddafis fald i 2011, strømmer våben ind i landet, isaer fra Emiraterne, Jordan, Saudi-Arabien, Rusland og Egypten, som alle støtter Khalifa Haftar.
Tripoli-regeringen derimod, som rummer en del ministre med tilknytning til Det Muslimske Broderskab, har kun én fast våbenleverandør, nemlig Tyrkiet. Og efter Haftars tale i torsdags genoptog Ankara leveringen af droner, ammunition og våben. Leverancen blev straks efter bombet.
Desuden har Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, to gange i sidste uge forsikret Tripoli-regeringen om, at den tyrkiske haer er parat til at komme hovedstaden til undsaetning.
Russiske lejesoldater
»Det er vores gode ret, i samme øjeblik det libyske folk og dets ledere beder os om det,« sagde han med henvisning til en forsvarspagt, som Tyrkiet indgik med Tripoli-regeringen i slutningen af november.
»Men jeg vil ikke udvirke, at Libyen bliver et nyt Syrien på grund af Haftar … han er en forbryder, og dermed må enhver støtte til ham anses for ulovlig,« tilføjede Erdogan og sagde, at han ville tage sagen op med Ruslands praesident, Vladimir Putin.
Tripoli-regeringen har foreløbig sagt, at den byder al international assistance velkommen.
Ifølge vestlige diplomater er det isaer opbakningen fra Rusland, som har fået den militaere magtbalance til at tippe til Haftars fordel.
De russiske lejesoldater tilhører Wagner-gruppen, et sikkerhedsfirma, som er ejet af en naer ven af Putin og regnes for at vaere en uofficiel underafdeling af Kreml. Kreml benaegter rutinemaessigt, at Wagner-gruppen er til stede i Libyen og andre steder.
Khalifa Haftar opfordrede i sin tale torsdag sine tropper til at respektere »hjemmenes hellighed og internationale konventioner« under den forestående fremrykning. Men da de erobrede byen Ganfouda i det østlige Libyen i 2017, draebte de både kvinder og børn og skaendede deres lig – og lagde pralende videoklip af deres ugerninger ud på de sociale medier.
I en ny BBC-reportage fremgår det, at Haftars tropper stadig i rigt mål laegger videoklip ud af deres plyndringer og summariske henrettelser – samt selfies taget med fjenden såvel før som efter henrettelserne.
En fredskonference i Berlin som erstatning for dén, der var under forberedelse i Tripoli i april, netop som Haftar indledte sit erobringstogt, er gang på gang blevet udsat.