Vanviddet i Waco kaster stadig mørke skygger i USA
Belejringen i Waco er en af de mest maerkelige og triste begivenheder i USA’s religiøse historie, og 26 år efter traekker tragedien stadig dybe spor.
26år efter en kugle til hovedet endte hans korte karriere som Gud, plager mindet om David Koresh stadig Waco.
Denne bibel-elskende by i det centrale Texas blev verdenskendt, da en 51 dage lang konfrontation mellem FBI og Koreshs disciple i dommedagssekten Branch Davidian endte i et flammehav med 76 døde.
I dag er der kun fundamentet tilbage efter sektens hovedkvarter Mount Carmel, hvor turister indimellem stadig dukker op og tager billeder.
Men tragedien kaster stadig lange skygger i den større debat om Gud og våben, men også lokalt.
»Fordi Waco ikke var berømt for andet, blev det stort set, hvad folk kendte os for,« fortaeller borgmester Kyle Deaver, en høj mand med et firskårent ansigt og stålgråt hår.
Det var en indikation af det dårlige omdømme, da tidligere praesident George Bush brugte en naerliggende landsby, Crawford, som stedbetegnelse for sin ranch lidt uden for Waco.
»Jeg er ret sikker på, at det var en bevist beslutning,« siger borgmesteren, mens han styrer sin store, hvide GMC-pickup med automatiske foldetrin fra parkeringspladsen foran rådhuset ud mod arnestedet.
Det er en tur på godt 20 km ud ad små landeveje mellem hestefenner og køer på graes, og det giver en god fornemmelse af, hvor lang ventetiden måtte have vaeret for de kampklaedte agenter, der sad skjult i to kreaturvogne den dag, det hele begyndte.
USA’s tobaks-, våben- og alkoholpoliti (AFT) mistaenkte sekten for at have et ulovligt våbenlager og håbede at overmande dens medlemmer i et overraskelsesangreb.
45 minutter senere var fire agenter døde eller døende. 16 andre var sårede.
Deaver husker svaermen af helikoptere over det lokale hospital den morgen.
»Det var det første tegn på, at noget var helt galt,« siger han.
Måske var det gået anderledes, hvis det ikke havde vaeret for en kameramand, som var faret vild.
En ugudelig styrke
Han kom fra en lokal tv-station, som havde fået nys om, at noget var i gaere. Undervejs talte han med et postbud og opfordrede ham til at blive vaek fra sektens hovedkvarter den dag. Uheldigvis var postbuddet en af Branch Davidians medlemmer, som skyndte sig hjem og advarede de andre. David Koresh,
som laenge havde praediket om en forestående bibelsk konfrontation med en ugudelig styrke, delte våben ud, og da agenterne ankom, udviklede det sig til en skudduel.
Deaver svinger bilen til højre op ad Double EE Ranch Road, og efter et par kilometer dukker grunden op på venstre hånd.
Der er stort set ikke andet at se end en flad, grøn mark. Tomten kan ikke ses fra vejen. Her er ingen skilte med en forklaring. Blot en stor sten et stykke fra indkørslen med teksten ”The Branch”, som nogle af de overlevende har sat op. Bag den er der mindesten med navnene på alle dem, som døde i branden.
For mange amerikanere er det et øjeblik, som de husker på samme måde som mordet på praesident John F. Kennedy i Dallas blot halvanden times kørsel herfra. Ikke mindst fordi de så den blodige finale udfolde sig på tv.
Alle de store tv-kanaler havde transmitteret live fra stedet siden den fejlslagne razzia. Horder af journalister havde slået lejr på den anden side af vejen ved siden af et hus, der i dag ser ubeboet ud. Deaver peger på det og fortaeller, at det var derfra, at FBI’s folk havde holdt øje med sekten.
Den dag havde forbundspolitiet forsøgt at bryde dødvandet. Ved morgengry blev panservogne kørt ind i bygningen som rambukke. Der blev sprøjtet tåregas ind, men ingen kom ud. Ved middagstid begyndte flammer at slikke ud ad vinduerne flere steder, og inden brandvaesenet nåede frem, var 76 sektmedlemmer, herunder mindst 17 børn, døde i et inferno af ild eller som følge af skud- eller stiksår. Den 33-årige Davic Koresh var en af dem.
Masseselvmord
»Det var utroligt tragisk. Så mange uskyldige mennesker døde. Koresh skulle selvfølgelig stoppes, men i dag kan man godt spekulere på, hvorfor de ikke forsøgte at samle ham op, mens han var alene. Han var tit i Waco for at handle og blev ofte set på løbeture på vejene rundt i området,« siger borgmesteren, som nu har startet motoren igen og sat kursen tilbage ind mod Waco.
Der var også andre, som undrede sig. I dagene efter var der ganske vist udbredt konsensus om, at det var trist, men at sekten havde begået masseselvmord på Koreshs ordre. En CNN-måling viste, at 73 pct. af amerikanere mente, at FBI havde handlet ansvarligt.
Men blandt våbenfortalere på den religiøse højrefløj fortsatte debatten. Her blev det set som et bevis for, at staten var villig til at myrde kvinder og børn for at undertrykke anderledestaenkende, kristne mindretal. En af dem var soldaterveteranen Timothy McVeigh, som på toårsdagen for tragedien i Waco draebte 168 mennesker, da han parkerede en lastbil med to tons spraengstoffer under en føderal kontorbygning i Oklahoma City. Han forklarede senere selv, at det til dels var på grund af sektmedlemmernes død.
Alt dette kastede et nyt kritisk lys på belejringen i Waco, og et par uger efter terrorangrebet var der kun 45 pct. af amerikanerne, som mente, at FBI havde
Waco var med til at styrke den radikale højrefløj, hvilket vi stadig maerker konsekvenserne af i dag. MARK POTOK, TIDLIGERE FELLOW VED SOUTHERN POVERTY LAW CENTER, SOM FØLGER HADGRUPPER I USA
handlet rigtigt. I juni 1995 ivaerksatte Kongressen en høring, hvor Republikanerne beskyldte Clinton-regeringen for at have fejet noget ind under gulvtaeppet.
Den opfattelse blev styrket, da en tv-dokumentar afslørede, at FBI trods gentagne benaegtelser havde brugt et mindre antal tåregasgranater. Og selv om endnu en undersøgelse i år 2000 konkluderede, at den eksplosionsagtige brand skyldtes, at David Koresh og hans disciple selv havde overhaeldt bygningen med benzin, puster blodbadet i dag stadig til mistilliden til statens motiver for at regulere salget af våben.
»Waco var med til at styrke den radikale højrefløj, hvilket vi stadig maerker konsekvenserne af i dag. Der er mange kristne, som er glade for våben i dette land,« siger Mark Potok, en tidligere fellow ved taenketanken Southern Poverty Law Center, der følger amerikanske hadgrupper.
Waco – som udtales way-ko og har omkring 140.000 indbyggere – har før oplevet tragedier. 30 år før belejringen forvandlede en af de vaerste orkaner i USA’s historie store dele af byen til murbrokker og draebte mindst 114 mennesker.
Men i de seneste 5-10 år er heldet endelig begyndt at vende. Et lokalt par, Joanna og Chip, skabte et tv-show om indretning kaldet ”Fixer Upper”, som er blevet et hit i hele USA, hvilket nu traekker millioner af turister til parrets restauranter og butikker i Waco.
Folk kommer også for at se Texas’ svar på Haervejen og fossilerne efter 24 mammutter, som i 2015 blev gjort til et nationalt monument. Fodboldholdet fra byens kristne universitet, Baylor, ligger nr. 13 i ligaen, og priserne i Austin en halv times kørsel mod syd er begyndt at gøre Waco til et populaert alternativ for familier og virksomheder. Bl.a. tester Elon Musk sine raketmotorer i udkanten af byen.
En ny begyndelse
»Hvis du siger, at du kommer fra Waco, spørger folk i dag til Chip og Joanna. De spørger ikke laengere til belejringen, som de fleste her helst vil glemme,« siger borgmester Deaver og påpeger det uretfaerdige i, at intet af det faktisk skete i Waco.
»Men vi var den naermeste større by, så derfor var det Waco, som journalisterne refererede til i deres live-rapporteringer fra belejringen,« fortsaetter borgmesteren, som nu er nået tilbage til rådhuset, hvor han siger farvel.
Et besøg i det berømte tv-pars butikker bekraefter, hvad Kyle Deaver har fortalt. Det vrimler med turister. En pensioneret laerer, Doug Cumley, er kommet hele vejen fra Kansas med sin hustru, der elsker showet, men han husker udmaerket de voldsomme scener fra 1993 og siger, at han frygter, at der vil ske noget lignende igen.
»Vi er så splittede som nation, og nogle siger, at de vil gribe til våben, hvis praesident Trump ikke bliver genvalgt.«