Erdogan truer med at lukke amerikanske baser i Tyrkiet

Amerikanske sanktioner på vej mod Nato-partneren Tyrkiet har fået praesident Erdogan op i det røde felt.

Tyrkiet truer med at lukke to vigtige amerikanske baser i landet. Dermed skaerpes laengere tids krisestemning mellem de to Nato-partnere.

Det var praesident Recep Tayyip Erdogan, der i et tvinterview forleden personligt meddelte, at en lukning kan komme på tale, hvis USA indfører økonomiske sanktioner på grund af Tyrkiets køb af luftforsvarssystemet S-400 i Rusland.

Det drejer sig om luftbasen Incirlik og radarstationen Kürecik, der begge ligger i den sydøstlige del af landet. Masser af amerikanske bombefly og jagerfly er gennem årene lettet herfra med kurs mod mål i Mellemøsten. 5.000 amerikanere er fast stationeret på basen, der også huser amerikanske atomvåben.

Fra Kürecik, som også indgår i Natos beredskab, kan hele Mellemøsten overvåges militaert. Natos beredskab mod den uroplagede region er i høj grad bundet op på de tyrkiske anlaeg.

Meldingen fra Erdogan er derfor også slået ned som en bombe i Bruxelles.

»Hvis det bliver nødvendigt, kan vi lukke disse to baser,« sagde Erdogan.

Også udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu har udtalt sig i den retning. Deres melding er en reaktion på, at Senatet i Washington i forrige uge opfordrede Det Hvide Hus til at tillade sanktioner mod Nato-landet Tyrkiet for at have indkøbt det avancerede luftforsvarssystem

S-400 i Rusland, der traditionelt går for at vaere Natos hovedmodstander.

I forvejen har USA smidt Tyrkiet ud af det storstilede kampflyprojekt F-35, som Tyrkiet havde bestilt 100 styks af. Også traeningen af tyrkiske piloter i USA er indstillet.

Bekymring i Nato

Nato er bekymret for, at den tophemmelige teknologi i det nye kampfly kan sive videre til Rusland via S-400. Enten hvis det skal kobles op på Natos øvrige luftforsvar, eller hvis der ligefrem stationeres russiske teknikere på tyrkisk jord til at vedligeholde systemet. At Tyrkiet med indkøbet i Rusland har fravalgt det amerikanske Patriot-system, har ikke gjort stemningen bedre.

Det er nu op til praesident Trump at afgøre, om der skal indføres sanktioner mod Tyrkiet. Sagen om våbensystemerne har i laengere tid belastet forholdet mellem de to lande. På et nyligt møde i Det Hvide Hus med den tyrkiske praesident opretholdt Trump dog en venlig facade og omtalte Erdogan i rosende vendinger.

Forholdet mellem USA og Tyrkiet er også blevet belastet af, at Senatet i en resolution netop har stemplet massedrabet på armeniere 191517 som »folkedrab«. Hårdhaendede deportationer kostede op mod 1,5 mio. armeniere livet. Tidligere har Repraesentanternes Hus brugt den samme betegnelse.

Det armenske folkedrab

Tyrkiet reagerer traditionelt meget skarpt på beskyldningen. Da den tyske forbundsdag forrige år også talte om folkedrab, belastede det alvorligt forholdet mellem Ankara og Berlin, og striden er ikke overstået. Også EU forlanger, at Tyrkiet vedkender sig drabene.

Dagens Tyrkiet anerkender, at mange armeniere blev draebt i Første Verdenskrigs kaos, men saetter tallet langt lavere og afviser enhver tale om et systematisk folkemord.

Også sagen om praedikanten Fethullah Gülen, der i mange år var Erdogans naere allierede, men nu er hans dødsfjende, belaster forholdet. Gülen lever i eksil i Pennsylvania. Tyrkiet forlanger ham udleveret til retsforfølgelse for hans påståede rolle i det mislykkede kupforsøg i 2016, men det afviser USA foreløbig.

I Nato-kredse er der udtalt bekymring for, hvad en lukning af baserne kan betyde for Tyrkiets fortsatte medlemskab af alliancen. Tyrkiet agerer i forvejen meget på egen hånd. Indmarchen i det nordlige Syrien uden forudgående koordinering med Nato og indkøbet af S-400 har udløst en debat, om Tyrkiet reelt er på vej ud af Nato.

S-400-systemet blev taget i brug i Tyrkiet for tre måneder siden.

Hvis det bliver nødvendigt, kan vi lukke to baser. RECEP TAYYIP ERDOGAN, TYRKIETS PRAESIDENT