Jyllands-Posten

Historiker: »Vi kunne godt vaere mere lydhør over for radikale personer«

Historiker René Karpantsch­of er aktuel med en bog om danskernes voldsparat­hed. Det er et emne, han som tidligere bz’er har personlig erfaring med. I dette interview reflektere­r han over sine venstrerad­ikale voldsudgyd­elser samt en verbal slagudveks­ling i

- KASPER BAATRUP kultur@jp.dk

Fra han som 18-årig flyttede fra den vestjyske landsby Vilslev til København og knap 10 år frem var René Karpantsch­of militant bz’er.

I bz-miljøet, herunder tilknytnin­gen til Ungdomshus­et på Jagtvej 69, blev han tilhaenger af det, han i dag betragter som et »verdensfje­rnt forsøg på at vaelte imperialis­men med hårde midler«.

I dag er den 54-årige Karpantsch­of historiker og bogaktuel med den anmelderro­ste “De stridbare danskere”. Men i 1980’erne var han en vred ung mand.

»Mange af os var vrede, men vi besad også en staerk tro på, at vi kunne påvirke historiens gang,« siger han.

»Når vi f.eks. hørte, hvordan danske Maersk var med til at opretholde Sydafrikas racistiske apartheids­tyre ved at forsyne landets militaer med olie, så blev vreden til aktioner, som kunne resultere i vold og haervaerk. Det anså vi for at vaere helt legitimt i forhold til de meget større uretfaerdi­gheder, som vi reagerede på.«

På samme tid besøgte flere af Karpantsch­ofs bz-kammerater også Syd- og Mellemamer­ika. Med sig hjem bragte de historier om USA-støttede dødspatrul­jer, som begik massakrer på arbejder- og indianerbe­vaegelser, som USA dengang mente var farlige socialiste­r.

»Det var den slags, der gjorde, at vi fandt det i orden at gribe til vold – også herhjemme. Danmark var jo allieret med USA via Nato, og i vores øjne var amerikansk­e institutio­ner og danske våbenfirma­er derfor legitime aktionsmål. Kunne vi have gjort det på en anden måde? Ja. Men det var sådan, vi retfaerdig­gjorde det,« siger han.

Radikalise­ring

I de “De stridbare danskere” skildrer Karpantsch­of samfundsud­viklingen fra enevaelden­s afslutning i 1848 og frem til påskekuppe­t og Sønderjyll­ands genforenin­g i 1920 herunder mange voldelige episoder.

»Da den danske enevaelde faldt i 1848, udløste det en borgerkrig i Sønderjyll­and, og siden fulgte en raekke sociale og politiske kampe, hvor danskerne indimellem brugte våben og slog hinanden ihjel,« siger han.

Bogen indeholder også flere afsnit om hans gamle adresse, Jagtvej 69.

Folkets Hus, som det hed dengang, blev opført i 1897 som et forsamling­shus for arbejderbe­vaegelse og den gryende danske socialisme.

I 110 år, indtil bygningen i 2007 blev ryddet af politi og militaer og derefter revet ned, repraesent­erede den berømte og berygtede adresse et venstrerad­ikalt modspil til det omgivende samfund.

»Uanset om vi taler om den yderste venstreflø­j, den yderste højrefløj eller den islamistis­ke fløj, så reagerer folk på uretfaerdi­gheder,« siger Karpantsch­of.

»Hvis alle opførte sig retfaerdig­t – også politikere og den økonomiske elite – ville det vaere svaerere for radikale at begrunde deres aggressive handlinger. Når det sker, skyldes det delvist også fejl og mangler i demokratie­t. Samfundet kunne godt vaere mere lydhør over for radikale personer. De er ikke nødvendigv­is helt galt afmarchere­t.«

Skal vi lytte til enhver, der bruger vold, våben og terror, fordi de føler sig uretfaerdi­gt behandlet, eller ser du en graense?

»Angreb som dem mod Krudttønde­n og synagogen i København er farlige og skal stoppes. Men radikale udsagn og handlinger er ikke altid en automatisk glidebane mod vold og terror i større stil. De betyder heller ikke, at de radikalise­rede ikke kan deltage i en demokratis­k samtale. De er først og fremmest udtryk for virkeligt eksisteren­de problemer og uretfaerdi­gheder, og jeg tror, det er farligt at ignorere de stemmer, der påpeger det. Den offentlige debat bliver ofte en kamp mellem ”de gode” og ”de onde”, demokrater og anti-demokrater. Debatten er ofte for unuanceret til at opfatte, hvad der egentlig foregår.«

Ville den offentlige debat bli

ve mere nuanceret, hvis folk som Omar el-Hussein, der stod bag de angreb, du naevner, fik mere taletid?

»Det er et dilemma for mig. El-Hussein angreb den synagoge, hvor jeg selv er kommet med min jødiske familie, og her går jødernes sikkerhed for mig før alt andet. Men vi må se i øjnene, at den frustratio­n, der drev ham, stadig deles af andre: Hvad laver amerikaner­ne i Mellemøste­n? Hvordan kan Danmark vaere med i en krig på et løgnagtigt grundlag? Er der noget i det, Inger Støjberg og Dansk Folkeparti siger, som kan fremme had mod minoritete­r? Hvis der er, er det så ikke et problem? Hvis de strukturel­le årsager aldrig bliver taget op, og det altid italesaett­es som et ”os” og et ”jer”, risikerer det at fremme en radikalise­ring, som jeg godt kan blive bekymret for. Derfor synes jeg, at vi skal lytte til folk, som er frustrered­e over de samme ting, som Omar var, ligesom vi skal lytte til folk, som er bange for, at Danmark bliver islamisere­t.«

Den offentlige samtale

I begyndelse­n af 00’erne fik Karpantsch­of bølgerne til at gå højt i den offentlige debat.

Efter han forlod bz-bevaegelse­n, studerede han historie og tog også en ph.d. i sociologi. I en periode forskede og underviste han på Københavns Universite­t, og han blev efterhånde­n hyppigt anvendt som ekspertkil­de i medierne. Men hans ekspertrol­le syntes udspillet, efter han medvirkede i en udsendelse af DR-programmet ”Detektor”.

»Da jeg så det program, taenkte jeg, at jeg var faerdig,« siger han.

»Man må naesten kunne se på Infomedia (artikeldat­abase, red.), hvor mange gange, jeg er blevet brugt som ekspert i medierne, og så … Den udsendelse skadede mig meget, for alle, som ikke kunne lide mig, kunne nu med DR som kilde kalde mig for løgner.«

Sagen begyndte i november 2003, da Karpantsch­of i Dagbladet Informatio­n udtalte sig om davaerende kirkeminis­ter Tove Fergos (V) pressechef Henrik Gades engagement i Den Danske Forening.

Karpantsch­of påstod, at pressechef­en havde holdt møde med en anden indvandrer­kritisk gruppe på Københavns Universite­t.

Det var faktuelt forkert, og selv om Karpantsch­of hurtigt indrømmede sin fejl, var skaden sket for Henrik Gade. Karpantsch­of fortaeller, at Informatio­n i sine overskrift­er strammede det til, at Gade havde forbindels­er til nazister, og så endte det med, at han mistede sit job.

Nogle år senere medvirkede Karpantsch­of i DR’s ”Detektor”, som ifølge Karpantsch­of fremlagde sagen, som om han kun havde haft ét eneste belaeg for Henrik Gades engagement på højrefløje­n, og dét belaeg var den forkerte påstand om mødet på universite­tet.

Demokrati er svaret

»Den udsendelse blev klippet hårdt. Jeg havde jo også påpeget, hvordan nogle i Den Danske Forening hyldede ildspåsaet­telser mod asylcentre og tillod nynazister som mødedeltag­ere på den tid, hvor Henrik Gade var aktiv i foreningen,« siger René Karpantsch­of.

»Alligevel var jeg galt afmarchere­t, for jeg kendte jo hverken Henrik Gades bevaeggrun­de eller hans holdning til nazister. Jeg gik efter manden i stedet for bolden, da jeg satte spørgsmåls­tegn ved hans virke som embedsmand, som jeg intet havde at udsaette på. Det var forkert af mig.«

Det aergrer ham også, at civile blev klemt i bz’ernes kamp mod kapitalism­e, imperialis­me og apartheid.

»Nogle gange troppede vi op 50-60 mand på et kontor eller i en institutio­n, vi så som medskyldig­e, og smed møblerne ud på gaden. Der sad almindelig­e mennesker og arbejdede. Dengang mente vi ikke, at vi gjorde skade, så laenge vi ikke blev fysiske. Men vi havde jo slagvåben med og truede dem. Nogle af dem har måske fået psykiske ar. I dag vil jeg sige, at det, vi gjorde, var urimeligt.«

I dag håber René Karpantsch­of, at hans viden om radikalise­ring gennem tiderne kan bruges til at undgå, at politiske konflikter eskalerer til vold.

»Det rigtige svar på problemern­e er mere demokrati, og det er en opgave for hele samfundet,« siger han.

Hvis alle opførte sig retfaerdig­t – også politikere og den økonomiske elite – ville det vaere svaerere for radikale at begrunde deres aggressive handlinger. RENÉ KARPANTSCH­OF, HISTORIKER

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ?? I dag håber René Karpantsch­of, at hans viden om radikalise­ring gennem tiderne – bl.a. fra sin tid som bz’er – kan bruges til at undgå, at politiske konflikter eskalerer til vold.
Arkivfotos: Stine Bidstrup
I dag håber René Karpantsch­of, at hans viden om radikalise­ring gennem tiderne – bl.a. fra sin tid som bz’er – kan bruges til at undgå, at politiske konflikter eskalerer til vold. Arkivfotos: Stine Bidstrup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark