Au pair-ordning er ideelt set god

Udlaendingeminister Mattias Tesfaye har varslet et opgør med au pair-ordningen. For en fagforeningsaktivist og aerke socialdemokrat er det naerliggende, vel naermest et must at udstille ordningen som de riges tag selv-bord og udnyttelse af billig arbejdskraft, men det er alligevel tankevaekkende, at ministeren vaelger at gå i krig på grundlag af en evalueringsrapport, som viser, at både au pair-piger og vaertsfamilierne generelt er tilfredse med ordningen.

Det er i hvert fald ikke i rapporten, at Mattias Tesfaye kan hente solide argumenter for at aendre au pair-ordningen. Alligevel varsler han et opgør og begrunder det med, at det handler om penge, praktiske gøremål og ikke kulturel udveksling.

Det er tilsyneladende ikke faldet ministeren ind, at penge, praktiske gøremål og kulturel udveksling kan gå hånd i hånd. Snarere må man have ham mistaenkt for at have set rødt, da han på side 11 laeste, at den typiske vaertsfamilie bor i Gentofte Kommune og har en samlet indkomst på over 1,5 mio. kr om året.

Af naeste side fremgår det, at 85 pct. af de au pair-ansatte i Danmark pr. 30. juni 2018 var filippinere.

Spørgsmålet er naturligvis, hvor meget kulturel udveksling der reelt er i det, men selv om der for de filippinske kvinder skulle ligge andre interesser end kulturstudier af H.C. Andersen bag ønsket om at komme til Danmark, så er det ikke i sig selv nok til at dumpe ordningen.

Må vi minde om, at Mattias Tesfaye stemte imod, da Dansk Folkeparti og SF i marts 2018 fremsatte et lovforslag om at afskaffe au pair-ordningen. Inger Støjberg, som på det tidspunkt var udlaendinge- og integrationsminister, afviste også forslaget. Hun begrundede afvisningen med, at når begge parter generelt var glade for ordningen, så var der ingen grund til at afskaffe den. Brodne kar kan man altid finde. Misbrug af ordningen er en politisag.

I sin tale anlagde Inger Støjberg det synspunkt, at i stedet for helt at afskaffe ordningen, så fortjener den at blive udbudt til flere, og at man skulle passe på med ikke at drukne den i bureaukrati.

Som minister kunne hun i øvrigt tilføje, at den danske au pair-ordning bygger på Europarådets overenskomst om au pair-ansaettelser, som er en bindende folkeretlig traktat. En afskaffelse af ordningen ville ifølge Støjberg kraeve, at Danmark opsagde den internationale aftale.

Det forhold er naeppe aendret, efter at Mattias Tesfaye har overtaget kontoret. Ministeren skylder desuden svar på, hvad han egentlig vil aendre, og hvad han ser som alternativ til den nuvaerende ordning. Sort arbejde?

I 2018 lød begrundelsen for ikke at skrotte au pair-ordningen fra Mattias Tesfaye, at det var for tidligt at drage konklusioner, og at det »fortsat skulle vaere muligt for danske familier at få en ung udlaending helt ind til middagsbordet«.

Socialdemokratiets udlaendingeordfører Rasmus Stoklund mener nu, at »det ligner overklassens måde at få en billig hushjaelp på«. Han erkender dog, at hvis ordningen afskaffes, og der skal afregnes efter overenskomsten, så »er det nok kun nogle meget velhavende familier, der vil have råd til det«, og som han fortsaetter, »så må andre familier finde ud af, hvad de vil gøre«.

Taettere kommer Socialdemokratiet ikke på at indrømme, at en afskaffelse af au pair-ordningen risikerer at ramme andre end de tilsigtede.