Jyllands-Posten

For 500.000 danskere kan julen blive en unødigt udmattende oplevelse

- LISSI KRAGH-MADSEN foredragsh­older og sygeplejer­ske, Audika

Kalenderen siger december, og julen står for døren. For rigtig mange er december lig med julefrokos­ter, juleklip, gløgg, spil med familien og selvfølgel­ig juleaften, hvor familien samles omkring flaeskeste­g, juleand og risalamand­e. Men for de ca. 500.000 danskere, som har nedsat hørelse og ikke bruger høreappara­ter, er julen ofte en udmattende oplevelse.

Når mange mennesker er samlet, og humøret er højt, er lydniveaue­t også højt. Laeg dertil baggrundss­tøjen med julemusik i højttalern­e, julefilm i fjernsynet og legende børn.

For de fleste mennesker er det helt naturligt og en del af hyggen, men for personer med nedsat hørelse er det en stor gene, som gør det svaert at nyde aftenen og engagere sig i samtalerne ved julebordet. I sidste ende kan det føre til, at de traekker sig fra højtidens sociale arrangemen­ter.

Mange pårørende taenker ikke over, at julen er en udmattende oplevelse for venner og familie, der lider af høretab. Måske ved de det ikke. Nedsat hørelse er desvaerre et problem, som mange ikke ved nok om, negligerer og undervurde­rer konsekvens­erne af.

Faktum er, at høretab er blevet en folkesygdo­m, og tal fra Høreforeni­ngen viser, at hver sjette eller mindst 800.000 danskere over 18 år har problemer med hørelsen. På trods af det er det faktisk kun omkring 300.000, der har høreappara­ter. Det har alvorlige konsekvens­er for helbred, livskvalit­et og for samfundet på grund af nedsat arbejdsevn­e og følgerne af en lavere livskvalit­et.

En af barrierern­e er, at høreproble­mer er et tabu, som mange danskere ikke vil stå ved eller tale om.

Det allersvaer­este er faktisk at erkende, at hørelsen måske ikke er, hvad den har vaeret. Men som med alle andre tabuer hjaelper det at tale om det. Her er julesammen­komsterne en oplagt anledning til en snak – og få gjort noget ved det.

I dag er det nemt og gratis at få testet hørelsen, og der er heldigvis sket meget inden for udviklinge­n af høreappara­ter de seneste år. Det betyder, at man sagtens kan have et indholdsri­gt og aktivt socialt liv, hvis man har gode, tilpassede og tidssvaren­de høreappara­ter.

Men hvis høreappara­ter af forskellig­e årsager ikke ligger lige for, kan man som pårørende også tage nogle helt enkle hensyn ved julearrang­ementerne.

Skru ned for julemusikk­en, når I spiser, og undgå at tale i munden på hinanden. Sørg samtidig for, at belysninge­n er god. Vi lytter nemlig også med øjnene – vi mundaflaes­er, registrere­r ansigtsudt­ryk og kropssprog.

Derudover er forberedel­sen vigtig: Tag en snak med den person, der hører dårligt, inden festen starter. Hør, hvilke hensyn han eller hun gerne ser imødekomme­t. Lav gerne en bordplan, hvor personen sidder godt i forhold til baggrundss­tøj, f.eks. ved en placering laengst vaek fra køkkenet, hvor der ofte er masser af aktivitet og larm.

Så kaere danskere: Julen er hjerternes fest, så lad os tage nogle helt enkle ”skridt”, som gør julen god for alle. Også alle dem med nedsat hørelse.

Faktum er, at høretab er blevet en folkesygdo­m, og tal fra Høreforeni­ngen viser, at hver sjette eller mindst 800.000 danskere over 18 år har problemer med hørelsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark