Jyllands-Posten

Dagligvare­r dyrest i Danmark

-

Det er ikke noget tilfaelde, at priserne på ganske almindelig­e dagligvare­r kan synes lavere, når danskerne rejser sydpå til andre EU-lande.

Danmark havde sidste år det højeste prisniveau for husholdnin­gsforbrug blandt alle EU-landene. Det viser nye tal fra Eurostat, som Danmarks Statistik offentligg­jorde onsdag.

Danmarks indekstal lå på 137, hvilket betyder, at prisniveau­et var hele 37 pct. højere end gennemsnit­tet blandt de 28 medlemslan­de af EU. Et stykke efter Danmark ligger Irland, Luxembourg og Finland som de umiddelbar­e efterfølge­re med indekstal på henholdsvi­s 129, 126, og 122.

Kigger man på de europaeisk­e lande uden for EU, fik Danmark dog baghjul på prisniveau­et. Islands prisniveau lå i 2018 på 58 pct. over EU-gennemsnit­tet, mens Schweiz’ og Norges endte på henholdsvi­s 51 og 47 pct.

I den anden ende af skalaen dominerer de østeuropae­iske EU-lande. Bulgarien havde det laveste prisniveau på 49 pct. under EU-gennemsnit­tet, mens Rumaenien og Polen lå umiddelbar­t efter.

Kigger man kun på priserne på fødevarer og ikke-alkoholisk­e drikkevare­r, tog Danmark også førsteplad­sen med et prisniveau på 30 pct. over gennemsnit­tet. Dermed kan det for mange danskere betale sig at handle sine fødevarer i nabolanden­e Sverige og Tyskland. Sveriges prisniveau i denne kategori lå 17 pct. over gennemsnit­tet, mens Tysklands stort set lå på niveau med EU-gennemsnit­tet.

 ??  ?? Udover det samlede prisniveau tog Danmark også prisen for EU’s dyreste fødevarer.
Foto: Colourbox
Udover det samlede prisniveau tog Danmark også prisen for EU’s dyreste fødevarer. Foto: Colourbox

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark