48-årig professor udnaevnt til ny overvismand
Økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard afløser Michael Svarer som formand for De Økonomiske Råd. Han afviger ifølge kolleger fra mange andre tidligere vismaend både i sin fremtoning og i måden hans hjerne fungerer.
Carl-Johan Dalgaard, den nyudnaevnte formand for Det Økonomiske Råd – også kaldet overvismanden – er måske det taetteste Danmark har vaeret på en reel ”overvismand” i mange år.
For C.J., som han venskabeligt kaldes blandt kolleger i forskningsverdenen, er meget taenksom.
I sin forskning som professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet tackler han de helt store og fundamentale spørgsmål, som f.eks. hvorfor økonomien opstod, hvorfor den udvikler sig, som den gør, og hvad der vil ske, når f.eks. den kunstige intelligens overtager store dele af arbejdsmarkedet.
Han taenker med andre ord dybt over tingene.
Den 48-årige økonom afviger ifølge kolleger fra mange andre tidligere vismaend og overvismaend både i sin fremtoning – lad os kalde hans stil afslappet – og i måden, hans hjerne fungerer.
Da han i et papir i Nationaløkonomisk Tidsskrift fra 2010 skulle komme med et bud på, hvad der skal holde Danmark på listen over verdens rigeste og mest produktive lande, så startede han med at se bagud. Langt bagud.
Hvorfor?
»For ganske som det er svaert at forstå nutiden, hvis man ikke forstår fortiden, forekommer det at vaere vanskeligt at gisne om den fremtidige danske vaekstproces uden en vis fornemmelse for den proces, der gik forud,« skrev han dengang.
Det er naermest filosofisk, men i en økonomisk artikel. Han taler i øvrigt lidt på samme måde, som han skriver.
Hans hypotese var, at vores lange kystlinje – den naestlaengste i verden pr. areal – drev vores forhistoriske medborgere til at forstå, hvordan man sejler.
Med disse kundskaber kom evnen til langturssejlads og dermed forståelsen for andre kulturer og dermed evnen til at spinde guld på teknologiske fremskridt lavet uden for landets graenser.
I sidste ende var det grundstenen til, at vi kom først ud af starthullerne i det økonomiske mirakel i 1800- og 1900-tallet, der igen skabte det mentale overskud, der blev til velfaerdsstaten og dermed evnen til at uddanne og beskaeftige en meget stor del af befolkningen.
Tab af nøglemedarbejdere
Med ganske få pennestrøg havde C.J. måske ramt plet på Danmarks økonomiske dna: Vi låner fra udlandet.
Hans konklusion var derfor, at det skulle vi blive ved med.
Det betyder bl.a., at vi skal holde vores økonomi så åben som muligt og orientere os mod de dele af verden, hvorfra mange af de fremtidige teknologiske fremskridt kommer.
Det var bl.a. evnen til at taenke stort for at løse et naert problem – hvor skal vaeksten komme fra – der landede ham en fremtraedende rolle i Produktivitetskommissionen fra 2012 til 2014.
Nu skal han tage roret i formandskabet for Det Økonomiske Råd, som er med til at tegne den økonomiske debat herhjemme.
Det lover ifølge økonomer godt for institutionen, der indtil for nylig har vaeret meget fokuseret på at analysere helbredet i den offentlige økonomi.
De seneste år, efter at talrige reformer af arbejdsmarkedet har sikret et bedre fundament under finanserne, er institutionen i højere grad begyndt at tackle problemerne med den fremtidige vaekst og klimaomstilling.
Men på den helt korte bane – han tiltraeder officielt den 1. februar – står C.J. over for et mere jordnaert problem.
Rådet er nemlig under pres, da det som led i den tidligere regerings udflytning af offentlige arbejdspladser røg fra København til Horsens. Det har ført til tabet af mange nøglemedarbejdere, og bl.a. at Det Økonomiske Råd har måttet udskyde møder i 2019 og har måttet aflyse en af to planlagte rapporter i 2020.