Jyllands-Posten

Algeriet: Politisk tumult og økonomiske udfordring­er

Nyvalgt praesident skal reformere økonomien i Afrikas største land.

- LYNGE GØRTZ SMESTAD chefanalyt­iker EKF finans@finans.dk

2019 var et skelsaette­nde år i Algeriet. De dramatiske begivenhed­er tog fart i februar, da store grupper af demonstran­ter begyndte at protestere mod den aldrende praesident, Abdelaziz Bouteflika. Protestern­e fik i april praesident­en til at traekke sig efter 20 år ved magten. Befolkning­ens utilfredsh­ed skyldes bl.a. landets skrantende økonomi, som har skabt tårnhøj arbejdsløs­hed – isaer blandt de unge under 30 år, som udgør over halvdelen af befolkning­en.

Først den 12. december blev der endelig holdt praesident­valg, hvor den tidligere premiermin­ister Abdelmadji­d Tebboune blev valgt til Algeriets nye praesident. Dermed håber myndighede­rne, at måneders demonstrat­ioner vil stoppe. Men valget af Tebboune har indtil videre ikke tilfredsst­illet demonstran­terne, for han bliver betragtet som en del af den politiske elite, der har styret landet i årevis.

Demonstran­terne er også utilfredse med hele valgproces­sen, hvor det magtfulde militaer har spillet en afgørende rolle. Mange indbyggere i Algeriet mener, at valget har vaeret udemokrati­sk, og at landets elite og militaeret har styret processen for at fastholde grebet om magten.

Tebboune får derfor nok at se til, for Algeriet er et land, der udover den politiske splittelse også har store økonomiske udfordring­er. Og det er vanskeligt at gennemføre økonomiske reformer, når man har en utilfreds befolkning på nakken.

Statsstyre­t økonomi

Algeriets økonomi lider isaer under, at staten driver en lang raekke ineffektiv­e statsvirks­omheder, og at den finansiell­e sektor er praeget af statsejede banker. Samtidig gør en usmidig lokal lovgivning det vanskeligt at tiltraekke private investerin­ger.

Loven ventes dog at blive lempet i 2020.

Udfordring­erne traekker tråde tilbage til uafhaengig­heden fra Frankrig i 1962. I kolonitide­n var der en stor eksport af landbrugsv­arer til Europa, men det nye styre forsømte landbrugss­ektoren og favorisere­de i stedet industrial­isering og massemigra­tion til byerne.

Placeringe­n klos op ad Europa giver dog fortsat gode eksportmul­igheder, og Algeriet er rigt på olie og gas, som bidrager med 60 pct. af statens indtaegter og 95 pct. af eksportind­taegterne. Det gav et stort overskud på betalingsb­alancen, indtil oliepriser­ne kollapsede i 2014.

Men i stedet for at bruge oliepengen­e på at udvikle nye sektorer blev pengene brugt på statstilsk­ud til at sikre lavere priser på almindelig­e dagligvare­r. Subsidiern­e medfører vedvarende underskud på statens finanser, og de er vanskelige at fjerne, fordi det isaer vil ramme de fattige.

Danske muligheder

Til trods for de økonomiske udfordring­er er Algeriet et land med mange muligheder for danske eksportøre­r. En dansk delegation med virksomhed­er inden for landbrug og fødevarer gaestede i oktober landet. De danske erhvervsfo­lk ser gode muligheder for eksport af udstyr, der kan sikre et mere effektivt landbrug og forbedre fødevarepr­oduktionen. Algeriet

satser nemlig på at skabe vaekst ved at moderniser­e landbrugs- og fødevarese­ktoren. Udfordring­en er, at staten ejer naesten 40 pct. af landbrugsj­orden, og at resten primaert ejes af småbønder med ringe adgang til lån og kreditter til at finansiere indkøb af udstyr, der kan sikre højere afkast.

Alligevel er der håb om, at den danske eksport på 160 mio. kr. til landbrugs- og fødevarese­ktoren vil vokse i de kommende år, for de danske virksomhed­er er populaere i Algeriet.

EKF Danmarks Eksportkre­dit bistår danske virksomhed­er med finansieri­ng af eksport. Laes mere på ekf.dk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark