Algeriet: Politisk tumult og økonomiske udfordringer

Nyvalgt praesident skal reformere økonomien i Afrikas største land.

2019 var et skelsaettende år i Algeriet. De dramatiske begivenheder tog fart i februar, da store grupper af demonstranter begyndte at protestere mod den aldrende praesident, Abdelaziz Bouteflika. Protesterne fik i april praesidenten til at traekke sig efter 20 år ved magten. Befolkningens utilfredshed skyldes bl.a. landets skrantende økonomi, som har skabt tårnhøj arbejdsløshed – isaer blandt de unge under 30 år, som udgør over halvdelen af befolkningen.

Først den 12. december blev der endelig holdt praesidentvalg, hvor den tidligere premierminister Abdelmadjid Tebboune blev valgt til Algeriets nye praesident. Dermed håber myndighederne, at måneders demonstrationer vil stoppe. Men valget af Tebboune har indtil videre ikke tilfredsstillet demonstranterne, for han bliver betragtet som en del af den politiske elite, der har styret landet i årevis.

Demonstranterne er også utilfredse med hele valgprocessen, hvor det magtfulde militaer har spillet en afgørende rolle. Mange indbyggere i Algeriet mener, at valget har vaeret udemokratisk, og at landets elite og militaeret har styret processen for at fastholde grebet om magten.

Tebboune får derfor nok at se til, for Algeriet er et land, der udover den politiske splittelse også har store økonomiske udfordringer. Og det er vanskeligt at gennemføre økonomiske reformer, når man har en utilfreds befolkning på nakken.

Statsstyret økonomi

Algeriets økonomi lider isaer under, at staten driver en lang raekke ineffektive statsvirksomheder, og at den finansielle sektor er praeget af statsejede banker. Samtidig gør en usmidig lokal lovgivning det vanskeligt at tiltraekke private investeringer.

Loven ventes dog at blive lempet i 2020.

Udfordringerne traekker tråde tilbage til uafhaengigheden fra Frankrig i 1962. I kolonitiden var der en stor eksport af landbrugsvarer til Europa, men det nye styre forsømte landbrugssektoren og favoriserede i stedet industrialisering og massemigration til byerne.

Placeringen klos op ad Europa giver dog fortsat gode eksportmuligheder, og Algeriet er rigt på olie og gas, som bidrager med 60 pct. af statens indtaegter og 95 pct. af eksportindtaegterne. Det gav et stort overskud på betalingsbalancen, indtil oliepriserne kollapsede i 2014.

Men i stedet for at bruge oliepengene på at udvikle nye sektorer blev pengene brugt på statstilskud til at sikre lavere priser på almindelige dagligvarer. Subsidierne medfører vedvarende underskud på statens finanser, og de er vanskelige at fjerne, fordi det isaer vil ramme de fattige.

Danske muligheder

Til trods for de økonomiske udfordringer er Algeriet et land med mange muligheder for danske eksportører. En dansk delegation med virksomheder inden for landbrug og fødevarer gaestede i oktober landet. De danske erhvervsfolk ser gode muligheder for eksport af udstyr, der kan sikre et mere effektivt landbrug og forbedre fødevareproduktionen. Algeriet

satser nemlig på at skabe vaekst ved at modernisere landbrugs- og fødevaresektoren. Udfordringen er, at staten ejer naesten 40 pct. af landbrugsjorden, og at resten primaert ejes af småbønder med ringe adgang til lån og kreditter til at finansiere indkøb af udstyr, der kan sikre højere afkast.

Alligevel er der håb om, at den danske eksport på 160 mio. kr. til landbrugs- og fødevaresektoren vil vokse i de kommende år, for de danske virksomheder er populaere i Algeriet.

EKF Danmarks Eksportkredit bistår danske virksomheder med finansiering af eksport. Laes mere på ekf.dk