Ny beskaeftigelsesplan med kritik fra V, K og EL
Aldrig har så mange i Aarhus vaeret i job, lød det fra en glad beskaeftigelsesrådmand, der onsdag var med til at vedtage en beskaeftigelsesplan til 2023
Planen for, hvordan Aarhus Kommune frem til 2023 skal få ledige i arbejde, skiller vandene i byrådet.
Mens Socialdemokratiet mener, at planen ikke lader nogen i stikken, havde Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Enhedslisten en raekke forbehold for Beskaeftigelsesplan 20202023.
»Aldrig har så mange vaeret i job. Når det er lykkedes, er det grundet højkonjunktur, og fordi vi har formået at forene borgeres drømme og behovet i markedet blandt byens virksomheder. Fremover er vi nødt til at skabe uventede møder mellem borger og virksomheder. Mange ledige dimittender skal måske finde job i anden branche end den, man taenkte i første omgang. Det kalder på, at vi er dygtige, og planen skaber fundamentet,« sagde beskaeftigelsesrådmand Kristian Würtz.
Manglende fokus
Venstre og De Konservative savnede mere fokus på virksomhedernes behov i beskaeftigelsesplanen.
»Vi synes, at planen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og deres muligheder for at få folk i beskaeftigelse. Det er ikke lykkedes os at få lydhørhed over for dette ønske,« sagde Gert Bjerregaard (V), der også kaldte det en bombe under kommunens økonomi, at det går traegt med at nå målet om at få 3.000 flere aarhusianere vaek fra offentlig forsørgelse i 2019-2020.
De nyeste tilgaengelige tal viser, at det i første halvdel af i år kun er lykkedes at få 246 flere aarhusianere rykket fra ledighed til arbejde.
Keld Hvalsø (EL) satte spørgsmålstegn ved virkningen af virksomhedspraktikker, da han mener, at jobparate burde kunne få et ordinaert job uden et praktikforløb. Han savnede også fokus på folk med handicap og udsatte borgere:
»Planen gør for lidt ud af at sige, hvad der skal gøres for f.eks. de fattigste aarhusianere, dem der har det svaerest.«
Fra SF og AL var der ros til planen, mens DF ønskede, at planen bl.a. havde større fokus på at få flygtningen med ikke vestlig baggrund i arbejde og større fokus på frivillig hjemsendelse.
Med i planen er bl.a. en ny jobindsats til sårbare borgere og en saerlig fokus på at få alle unge i uddannelse. Beskaeftigelsesforvaltningen har i flere år haft mulighed for at diskutere permanent tilbageflytning til ens hjemland med økonomisk støtte, men nu bliver det et konkret punkt i indsatsen for 2020.