Julens bedste nyheder

I anledningen af den kommende højtid kommer her en klumme fra fødevarefronten med udelukkende opløftende nyheder beregnet til at varme julehjertet.

Handelskrig, brexit, svinepest og baeredygtighedsudfordringer. Konflikter og underernaering, overvaegt og sukkersyge.

Der er masser at bekymre sig om som soldat på fødevarefronten, men denne klumme vil gå en helt anden vej og i højtidens ånd glaede sig over de mange gode nyheder, 2019 trods alt har budt på.

Måske den bedste nyhed kommer fra ungdommen, hvor mange års kamp mod børnedødelighed har givet fantastiske resultater. År efter år er andelen af børn i verden, der oplevede deres 5-års fødselsdag, vokset. Faktisk er vi nu så langt, at den globale overlevelsesrate er på niveau med status i Vesteuropa i 1950’erne.

Tilbage i 1990 døde 12,6 millioner små børn hvert år. Over halvdelen af disse – 7,3 millioner – overlever i dag både fødslen og deres første år i livet, fortaeller Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Det skyldes naturligvis ikke bare bedre ernaering – der sker også en stor indsats for at forbedre de gravides forhold og behandle sygdomme som diarré, malaria og lungebetaendelse. Men i takt med at børn får mere og bedre føde, overlever de ikke bare oftere – de bliver mere intelligente som voksne og kan bedre bidrage til at udvikle samfundet.

Nu vil kyniske stemmer sige, at flere levende børn blot giver overbefolkning. Nogle vil gå så vidt som til at mene, at der er brug for en rask hungersnød af og til – det er naturens måde hvorpå at sikre, at der ikke bor flere mennesker i et område, end jorden kan brødføde.

Heldigvis tyder alt på, at den menneskelige fornuft overgår naturens. Globalt set har der vist sig en klar sammenhaeng mellem, at flere børn overlever, og at familier vaelger at få faerre børn. I 1960 fik den gennemsnitlige indiske kvinde naesten seks børn. I dag ligger tallet lidt over 2,2, skriver portalen med den løfterige titel ”Verdens Bedste Nyheder”. Den kan i øvrigt anbefales, hvis julehumøret har brug for at blive forbedret yderligere.

At den globale befolkning vil vokse kraftigt, inden kurven flader ud, er til gengaeld et faktum, så der bliver brug for at producere mad til 9-10 milliarder og måske flere mennesker. Det kommer til at kraeve en kraftanstrengelse, men også her er der godt nyt.

I Danmark saettes mange og stadig flere kraefter ind på at finde de løsninger, der både kan vaere med til at løse fødevareudfordringen og give adgang til nye eksporteventyr. Mange gode ideer kredser om alternativer til de miljømaessigt dyre animalske varer, og det kan give mangt en kødelsker nervøse traekninger, for hvad vil der ske med hakkedrengen og flaeskestegen?

Bare rolig, lyder julebeskeden til vort segment, og den kommer fra vores egen baghave: De skarpe hjerner på Aarhus Universitet og hos Seges, videnscentret for landbrug, er gået sammen med kødeksperterne hos Danish Crown, avlsudviklerne hos Viking, en raekke landmaend og andre partnere om at udvikle en mere baeredygtig slagtekalv, der udleder mindre metan, forbruger foderet mere effektivt og omsaetter det til velsmagende bøffer.

Hvis det lykkes, kan det blive til en løfterig forretning – og lidt bedre samvittighed for os med steg på gaflen (selvom der stadig er brug for nye madvaner, alternative produkter og flere grønsager på tallerkenen). Således opmuntret: God jul!

Heldigvis tyder alt på, at den menneskelige fornuft overgår naturens.